Godt man ikke må være kærester her

På min arbejdsplads bliver vi trænet i at lægge det private og personlige væk, når vi møder ind på arbejdet. Og det kan jo godt være svært, hvis man elsker sin kollega, siger socialpædagog Lonni E. Dolleris.

Hun arbejdede frem til 1. november på Særforanstaltningen Grevenlund i Odense Kommune, der huser domsanbragte psykisk udviklingshæmmede.

– Når vi går ind til en borger, kan vi blive slået på – akkurat som når en bokser går ind i en boksering. Men det er vigtigt, at vi ikke oplever, at det er vores privatperson, der bliver slået på. Det er vores fagperson. Og derfor får vi supervision i at skabe et skel mellem arbejde og privatliv, så vi fx ikke taler for meget privat på arbejdet, siger Lonni E. Dolleris.

Netop derfor syntes hun ikke, det var godt, da to kollegaer overtrådte arbejdspladsens retningslinjer om, at kollegaer ikke må være kærester – og at den ene skal overflyttes til en anden matrikel, hvis de alligevel bliver det.

Skidt for arbejdsmiljøet
– På en måde var de kærester i det skjulte, men alle vidste, at de var det. Og da den ene i kæresteparret blev overfaldet af en beboer, havde den anden svært ved at håndtere det. Min mand ville sikkert også blive meget vred, hvis jeg blev overfaldet og mene, at det var en dårlig arbejdsplads. Men så ville det foregå hjemme i vores egen stue. Her kom utilfredsheden med ind på arbejdspladsen, og det var ikke godt for arbejdsmiljøet, siger hun.

Da hun var yngre, syntes hun, at det var et voldsomt indgreb i friheden at sige, at kollegaer ikke måtte være kærester.

Men nu har Lonni E. Dolleris ændret holdning:

– Måske kan det gå på en fabrik eller en almindelig kontorarbejdsplads. Men ikke på en socialpædagogisk arbejdsplads, hvor følelser og relationer fylder så meget.

Lonni E. Dolleris har fået nyt arbejde fra 1. november.