Medlemshistorie
Et særligt juleøjeblik
Nogle øjeblikke står lysende klart længe efter. Her fortæller socialpædagog Sidsel Malling Laursen om en juleaftensdag i Nuuk, hun sent glemmer.
3. december 2019

Forfatter: Runa Adriane Larsen
Det er juleaftensdag på spædbørnshjemmet i Nuuk. Hele december har vi talt med børnene om, at julemanden kommer herop i sin helikopter. Vi står udenfor i det smukke snelandskab. Vi har alt vores overtøj på for at holde varmen, og sneen knitrer under skoene. På min arm har jeg en to-årig dreng fra børnehjemmet. Alle i byen er samlet, og vi står i en stor menneskemængde. Over os flyver helikopteren rundt. Lyset fra helikopteren bliver blåt, når det rammer sneen. ’Hvad er det? Hvad er det?’, spørger drengen og peger med sine sælskindsluffer. Da helikopteren lander, klapper alle, og grønlænderne hujer med karakteristisk lys stemme.
Ud træder julemanden. Han er i det flotteste julemandstøj i dyb bordeauxrød farve, og han støtter sig til sin narrehvalsstok, idet han går tættere på mig og drengen. Det var en helt særlig oplevelse, som jeg sent glemmer.
- Sidsel Malling Laursen, socialpædagog
