#socialpædagog
Medlemsportræt: Mød Maria Inez Løvendahl Thykie
Jeg hedder Maria Inez Løvendahl Thykier, og jeg er socialpædagog på Stefanshjemmet i Aarhus – et tilbud til mennesker, der har pådraget sig en hjerneskade
28. november 2019
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Hos os er velfærdsteknologi en meget lavpraktisk ting, som har stor betydning for både vores arbejdsmiljø og borgerne.
Tag fx Vendlet lagenet. Et vendelagen, hvor vi med en fjernbetjening kan vende og dreje de ofte meget immobile og tunge borgere, vi har med at gøre. Det skåner vores led og ryggen – og borgeren føler sig tryg, fordi det hele foregår stille og roligt, uden at vi rykker, trækker og hiver. Og fordi vi hele tiden har en hånd på borgeren.
En anden ting er noget så simpelt som et hæve sænkebord. For de af vores borgere, som er mere selvhjulpne, har det en enorm betydning, at de føler sig nyttige. Med et hæve sænkebord giver vi dem mulighed for fx at være med til at bage eller snitte grøntsager. Så de helt simple teknologiske løsninger er faktisk ofte det, der løfter hverdagen mest hos os.