Medlemspanel
Velfærdsteknologi deler vandene
For nogle socialpædagoger er velfærdsteknologi en naturlig del af arbejdslivet. For andre er det et område, der stadig virker lidt skræmmende. En ny medlemsundersøgelse viser, at der er stor forskel på medlemmernes tilgang til velfærdsteknologi.
28. november 2019
Forfatter: Malene Dreyer
Robotter og vendelagner – eller smarte apps og virtual reality? Socialpædagoger er ikke altid helt enige om, hvorvidt ny teknologi er et fagligt løft.
Ny medlemsundersøgelse, som Socialpædagogerne har gennemført blandt i alt 1.365 medlemmer, viser, at medlemmerne fordeler sig i to lejre: Nogle har taget velfærdsteknologien til sig og bruger den dagligt, mens andre aldrig bruger velfærdsteknologi. De to grupper er nogenlunde lige store.
Forskellen handler ikke om, hvorvidt man arbejder med voksne handicappede eller børn og unge. Opsplitningen går igen på de enkelte arbejdsområder. Fx svarer 33 pct. af dem, der arbejder på bosteder for voksne med sindslidelse, at de bruger velfærdsteknologi dagligt eller ugentligt, mens 32 pct. svarer, at de aldrig bruger velfærdsteknologi.
Mangler kompetencer
Rundspørgen viser, at brugen af velfærdsteknologi er mest udbredt inden for voksenhandicapområdet, særligt på beskæftigelses- og aktivitetstilbud, hvor 60 pct. svarer, at de bruger teknologien dagligt eller jævnligt. Derimod bruger kun 35 pct. af dem, der arbejder med forebyggende indsatser/dagbehandling for børn og unge, velfærdsteknologi.
Det er langt fra alle socialpædagoger, der føler sig tilstrækkeligt rustet til at anvende velfærdsteknologi. Kun 17 pct. svarer, at de har de fornødne kompetencer. Et flertal føler sig imidlertid nogenlunde fagligt klædt på, men de noget lunkne besvarelser viser, at der er plads til forbedring på denne front.
Mindre begejstrede
Uenigheden er også stor, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt velfærdsteknologien øger kvaliteten af indsatsen. ’Slet ikke’ eller ’i ringe grad’ svarer 25 pct. af de adspurgte, mens 20 pct. til gengæld mener, at det gør den i høj eller meget høj grad.
Et flertal på 47 pct. svarer, at velfærdsteknologi ’i nogen grad’ øger kvaliteten af den service, borgeren modtager.
På det punkt adskiller socialpædagoger sig fra andre kommunalt ansatte. Ifølge undersøgelsen ’Velfærdsteknologi Anno 2019’ fra Teknologisk Institut mener hele 95 pct. af de kommunalt ansatte fagpersoner, at øget livskvalitet for borgerne er en af gevinsterne ved velfærdsteknologi.
Især blandt dem, der arbejder med beskæftigelses- og aktivitetstilbud, er der positive erfaringer at spore. Mens ansatte på bosteder for voksne med sindslidelse i mindst grad oplever, at velfærdsteknologien øger kvaliteten af den service, borgeren modtager.
Socialpædagoger oplever heller ikke udpræget, at velfærdsteknologi frigør tid og ressourcer til kerneopgaven. Hele 38 pct. svarer i Socialpædagogernes undersøgelse, at de slet ikke eller i ringe grad oplever, at velfærdsteknologi frigør tid til kerneopgaven.
Svar–apparat
Rundspørgen er sendt ud til Socialpædagogernes medlemspanel, som består af i alt 2.620 medlemmer. 51 pct. har gennemført besvarelserne – det svarer til i alt 1.365