ytringsfrihed
Kender du reglerne om ytringsfrihed?
Mange ledere begrænser deres ansattes ytringsfrihed, viser en undersøgelse blandt socialpædagogernes medlemmer. Ved du, hvad du som leder må, skal og bør?
Forfatter: Malene Dreyer
Mange medarbejdere oplever, at det det koster dyrt at ytre sig kritisk, viser en undersøgelse blandt de nordjyske socialpædagoger, som Socialpædagogerne kreds Nordjylland har lavet.
Grundlæggende gælder det, at ledelsen gerne må reagere i anledning af de ansattes offentlige kritik, så længe det sker med et sagligt formål og på en saglig måde. Det er dog en vanskelig problemstilling, og meget afhænger af det konkrete tilfælde og evnen til ledelsesmæssig håndtering, skriver Ombundsmanden. Han understreger, at man som ledelse skal være klar over, at der kan være alvorlige faldgruber i ”kritiske” samtaler direkte med den ansatte, og at de kan kræve stor omhu, præcision og indlevelse for ikke at gå galt. Den ansatte må ikke opleve, at ledelsen i realiteten ønsker at lukke munden på ham eller hende.
Ledelsesreaktioner må ikke på nogen måde få karakter af – eller kunne opfattes som – kritik af, at den ansatte i det hele taget har brugt sin ytringsfrihed. Det er ikke kun uberettiget over for den enkelte, men kan også skræmme andre ansatte fra at ytre sig.
Reglerne gælder for offentlig ansatte. Læs mere på Ombudsmanden.dk: Ledelsen har også ytringsfrihed