Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Barselsorlov for ledige

Her kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du er ledig og skal på barsel

Som mor til barnet har du ret til graviditetsorlov 4 uger før forventet termin. Som far til barnet kan du holde 2 ugers sammenhængende fædreorlov umiddelbart efter fødslen. Herefter følger 32 ugers forældreorlov, som begge forældre kan dele. Læs mere om barsel og orlov.

Barselsdagpenge
Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge i din barselsperiode. Barselsdagpengene udbetales med den sats, du ville have fået fra a-kassen, hvis du var ledig.

Besked til Jobcentret
Hvis du er ledig og skal på barsel, skal du meddele dette til jobcentret. Det kan du gøre på ”Min side” på jobnet.dk. Vi giver herefter besked til Udbetaling Danmark.

Efter din barselsorlov
Hvis du er ledig, når din barsel slutter, skal du huske at tilmelde dig som ledig på jobnet.dk.

Orientering til gravide dimittender
Er du nyuddannet og optaget i a-kassen med dimittendrettigheder, kan du få udbetalt barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor du som ledig ville have ret til dagpenge.

Hvis du har været med i vores "gratis a-kasse ordning" mindst 12 måneder før, du afsluttede uddannelsen, har du som udgangspunkt ret til dagpenge allerede fra den 1. dag efter uddannelsens afslutning. 

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til os i Mit SL eller ringe til sagsbehandlerteamet på 7248 6010.