Underretningspligt

Der findes ifølge servicelovens bestemmelser to former for underretningspligt.

Fagpersoners underretningspligt Servicelovens § 153 handler om underretningspligt for personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage,

• at et barn eller en ung har brug for særlig støtte
• at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
• at et barn eller unge under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb.

Som ansat ved et privat opholdssted har du en skærpet pligt til at gribe ind, hvis du under udøvelsen af dit arbejde får kendskab eller grund til at antage, at ovenstående forhold gør sig gældende. Såfremt du bliver bekendt med sådanne forhold, skal du underrette kommunen.

Kommunens pligt

Når kommunen modtager en underretning, har kommunen pligt til at undersøge barnets eller den unges forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre.

Selv om du har foretaget indberetning, bliver du ikke part i barnets eller den unges sag.

Kommunen skal, med mindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen om hvorvidt underretningen har givet anledning til, undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven.

Underretningspligt for alle personer Efter serviceloven har alle en pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der kan bringe barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

Ingen formkrav til underretningen

Der er ingen formkrav til, hvordan denne underretning skal finde sted. Det kan både ske skriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail osv. En underretning kan også ske anonymt.