Plejebørns rettigheder under anbringelsen
Barnets lov fastsætter en række grundlæggende rettigheder for børn og unge. Rettighederne har afsæt i et tidssvarende børnesyn, hvor børn og unge sættes i centrum og anerkendes som selvstændige og kompetente individer med holdninger, ønsker og perspektiver på eget liv og egne forhold i forbindelse med behandling af deres sag.
INDHOLD PÅ DENNE SIDE
- Børnesamtalen under anbringelsen
- Samvær med forældre og netværk
- Suspension af samvær og støtteperson under samvær
- Afgørelse om anbringelse
- Afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
- Afgørelse om at anbringelsen ikke skal opretholdes
- Afgørelse om Valg af anbringelsessted/flytning fra anbringelsessted
- Advokatbistand
- Domstolsprøvelse
- Aktindsigt og partshøring
- Støtteperson
- Bisidder
- Lommepenge og tøjpenge
En af intentionerne med Barnets lov, er, at børn og unge skal have lige så stor indflydelse på deres sag som forældrene. Udover ret til løbende inddragelse i sin sag har plejebarnet nogle formelle rettigheder/klageadgange i forbindelse med de afgørelser der bliver truffet. Kommunen er forpligtet til at oplyse barnet/ den unge om sine rettigheder.
Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en hjemmeside, der retter sig mod børn anbragt i familiepleje.
Børnesamtalen under anbringelsen
Når et barn er anbragt, skal anbringende kommune mindst to gange årligt under besøg på anbringelsesstedet have en samtale med det anbragte barn.
Formålet er at få et førstehåndsindtryk af barnet eller den unge, herunder barnets/den unges egen vurdering af situationen. Som hovedregel skal samtalen foregå, uden at der er voksne fra anbringelsesstedet (plejefamilien) til stede.
Hensigten med det er, at barnet eller den unge frit skal kunne udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle reaktioner fra de voksne på anbringelsesstedet (plejefamilien).
Samvær med forældre og netværk
Et barn eller en ung, der er anbragt, har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk under anbringelsen. Og plejebarnets eller den unges behov og ønsker skal af kommunen tillægges større vægt end forældrenes.
Børn (og unge) der er fyldt 10 år kan indbringe en afgørelse om samvær med deres forældre eller personer i deres netværk til Ankestyrelsen. Klagen har ikke opsættende virkning.
Afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
Et anbragt barn eller ung kan først hjemgives, efter at kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde.
Kommunen kan træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, hvor barnet skal blive på sit anbringelsessted. Hjemgivelsesperioden skal sikre, at hjemgivelsen for barnet bliver så skånsom og gradvis som mulig, at der er mulighed for at træffe beslutninger om hjælp til familien og barnet eller den unge i forbindelse med hjemgivelsen, og at kommunen får mulighed for at vurdere, om der er grundlag for en tvangsmæssig anbringelse
Et barn, der er fyldt 10 år, har mulighed for at klage til ankestyrelsen over en afgørelse om hjemgivelse eller hjemgivelsesperiodens længde. En klage til Ankestyrelsen i denne type sag har opsættende virkning. Det vil sige at afgørelsen kan ikke effektueres før Ankestyrelsen har behandlet sagen.
Valg af anbringelsessted/flytning fra anbringelsessted
Den generelle lovbestemmelse om, at barnets eller den unges synspunkter skal tillægges vægt, gælder selvfølgelig også, hvis barnet eller den unge ikke føler sig tilpas i plejefamilien, eller hvis det er utilfreds med en beslutning om, at det skal flyttes fra plejefamilien. Plejebarnet har derudover nogle formelle rettigheder i sådanne situationer.
Et plejebarn over 10 år, der er utilfreds med sit anbringelsessted, er utilfreds med, at det skal flytte fra sit aktuelle anbringelsessted, kan klage til Ankestyrelsen. Klager over kommunens valg af anbringelsessted har opsættende virkning, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det betyder, at der ikke må foretages nogen ændringer, før der er truffet en afgørelse af Ankestyrelsen.
En ungs tilbagetrækning af samtykke til anbringelse
Et plejebarn over 15 år kan trække sit samtykke til en frivillig anbringelse tilbage. I så fald skal kommunen tage stilling til spørgsmålet inden for syv dage. Kommunen har flere muligheder, hvis den ikke mener, at den unges anbringelse skal stoppe.
En beslutning om en tvangsmæssig anbringelse (eller et tvangsmæssigt skift i anbringelsessted) træffes af Børn- og ungeudvalget.
Anmodning om permanent anbringelse
Et barn, der er fyldt 10 år, har ret til at anmode kommunen om at blive permanent anbragt uden for hjemmet. En beslutning om permanent anbringelse indebærer at anbringelsen varer barndommen ud (indtil den unge fylder 18 år)
Advokatbistand
Kommunen skal tilbyde barnet/den unge der er fyldt 10 år gratis advokatbistand når der blandt andet træffes disse afgørelser:
- anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
- opretholdelse af en anbringelse
- anbringelse på delvis lukket døgninstitution
- anbringelse på sikret afdeling
- videreførelse af anbringelse
- ændring af anbringelsessted
- afbrydelse af forbindelse til forældre og netværk
- brev og telefonkontrol
Domstolsprøvelse
Ved alle de typer afgørelser hvor barnet/den unge har mulighed for at klage til Ankestyrelsen, har barnet/den unge efterfølgende mulighed for at få Ankestyrelsens afgørelse forelagt for en domstol, der så skal vurdere om Ankestyrelsen har truffet den korrekte afgørelse. Indbringelse af en sag for domstolen har ikke opsættende virkning.
Støtteperson
Plejebarnet skal allerede inden anbringelsen have fået hjælp fra kommunen til at finde en person i barnets familie eller netværk, der kan være støtteperson for barnet under anbringelsen.
Bestemmelsen om at finde en støtteperson i barnets eller den unges familie eller netværk skal ses i sammenhæng med forpligtelsen til systematisk at inddrage familie og netværk. Forpligtelsen består i at tale med barnet eller den unge om, hvem i familien eller netværket, de har en særlig tillid til, og som de selv kunne forestille sig kunne være deres støtteperson. Det kan f.eks. være en skolelærer, nabo, fodboldtræner, familiemedlem eller anden i netværket som barnet har tillid til.
Den potentielle støtteperson skal kunne udgøre en stabil voksenkontakt i barnets eller den unges lov med positiv betydning for barnets eller den unges fremtidige udvikling.
Barnet eller den unge har ikke pligt til at få en støtteperson. Der er alene tale om en ret, hvis barnet/den unge ønsker det.
Der skal ikke føres tilsyn til med støttepersoner. Kommunen skal dog indhente børneattest i forbindelse med udpegning af støttepersoner.
Kommunen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign.
Bisidder
Et barn eller en ung der er anbragt, har ret til at få en bisidder. Kommunen er forpligtet til at oplyse barnet om retten til at få en bisidder.
Barnet eller den unge, kan, som udgangspunkt, altid medtage en bisidder til samtaler med kommunen. Retten til at have en bisidder, kræver ikke samtykke fra forældrene.
Kommunen kan støtte barnet eller den unge i at finde en bisidder. Børn og ungerådgiveren kan tale med barnet /den unge om den støtte en bisidder kan give og mere aktivt hjælpe barnet/den unge med at finde den rette og også kontakte vedkommende.
Bisidderen skal være fyldt 15 år og har tavshedspligt efter straffelovens regler.
En bisidder kan være en person i barnet eller den unges netværk, som barnet eller den unge føler sig tryg ved og er fortrolig med. Kommunen kan også oplyse om Børns Vilkår, der tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, der ikke har en person i sit netværk som de ønsker skal være bisidder.
En professionel bisidder fra Børns Vilkår er en børnefagligt uddannet person med særlig erfaring i børnesamtaler, der kan støtte barnet socialfagligt og lovgivningsmæssigt. Bisidderen skal altid tage udgangspunkt i barnet/den unges perspektiv.
Beføjelserne for den professionelle bisidder er at forberede barnet eller den unge på møder med myndigheder, være til stede under møderne og hjælpe barnet eller den unge med at få formuleret, hvad der er vigtigt for barnet, evaluere mødet og hjælpe barnet med at forstå afgørelser og eventuelt udforme en klage sammen med barnet eller den unge.
Kommunen kan tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges (eksempelvis hvis barnet/den unge ønsker, at det skal være en forælder, der er bisidder)
Kommunen kan udelukke en bisidder fra at deltage i helt eller delvist i et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.
Barnet eller den unge kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser om bisidder. Denne ret er uafhængig af barnets alder.
For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.