Gå til indhold

Det personrettede tilsyn rettet mod barnet eller den unge

Kommunen har ansvaret for at føre tilsyn med barnet eller den unge under anbringelsen.

Det personrettede tilsyn

Den kommune, der har anbragt plejebarnet, har ansvaret for det personrettede eller specifikke tilsyn. Dette tilsyn er således til forskel fra det generelle tilsyn rettet mod barnet eller den unge og mod, hvordan det går i anbringelsen.

Den anbringende kommune skal efter § 156 i Barnets lov føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold, når barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet.

Det personrettede tilsyn omfatter mindst to årlige tilsynsbesøg i plejefamilien, hvor kommunen taler med barnet eller den unge.

Kommunen skal løbende følge op på, om den hjælp, der er iværksat, fortsat opfylder behovet hos barnet eller den unge, om plejefamilien behandler det anbragte barn eller den unge hensigtsmæssigt i forhold til barnets eller den unges problemstillinger og behov, og at barnet eller den unge trives og udvikler sig positivt.

Det personrettede tilsyn skal som udgangspunkt bl.a. bestå i en samtale med barnet eller den unge, der så vidt muligt gennemføres uden tilstedeværelse af plejefamilien.

Det fremgår af lovens § 156, stk. 6, at der ved samtaler med barnet eller den unge som udgangspunkt skal afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere. Årsagen til at der skal være to børne og unge-rådgivere ved samtalen er at man ønsker at skabe kontinuitet og stabilitet for barnet/ den unge uden for mange relationelle skrift ( i tilfælde af at rådgiveren stopper i sin stilling, er på orlov, syg etc.)

Tæt støttet opstartsforløb

Den kommune, der har anbragt plejebarnet, har et særligt ansvar i det første år af anbringelsen til at være opmærksom på, hvordan anbringelsen forløber og yde intensiv støtte til plejefamilien – også kaldet 'tæt støttet opstartsforløb'. Denne støtte skal som udgangspunkt være iværksat inden for det første halve år, barnet er anbragt. Du kan læse mere om 'tæt støttet opstartsforløb her

tsop.dk

For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse. 

Find håndbogen her
Bliv medlem
Bliv medlem