Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Et tilbageblik ind i fremtiden - socialpædagogiske udfordringer

Nordisk forum for socialpædagoger 25 år

Forside_Et-tilbageblik-ind-i-fremtiden-socialpædagogiske-udfordringer.jpg

Siden 1991 har de socialpædagogiske fagforeninger i Norden udvekslet ideer, erfaringer og viden. NORDISK FORUM FOR SOCIALPÆDAGOGER har således 25 års jubilæum i år. Det vil vi gerne markere med dette jubilæumsskrift. Jubilæum kommer oprindeligt fra senlatin og betyder ’jubelfest’. Jubilare = juble, larme, støje. Et jubilæumsskrift er som oftest en bog eller et hæfte, der udgives som en hyldest eller lykønskning til en person, forening, virksomhed eller lignende og med et tilbageblik på disses bedrifter.

STYRELSEN har vi i stedet valgt at se fremad. Et jubilæumsskrift, der er så aktuelt som muligt og sigter på udfordringerne fremover. Med udgangspunkt i historien. Et tilbageblik ind i fremtiden.

Vi har lagt os på den tilgang, at den nordiske velfærdsmodel i lyset af globaliseringen har ændret sig og er på vej mod den sociale investeringsstat – konkurrencestaten – som et vilkår, der bestemmer og afgrænser, hvad det er socialpædagogikken, socialpædagogerne og deres faglige organisationer udfordres på. Denne udvikling har ændret det socialpædagogiske arbejde fra en normativ til en mere rettigheds- og vidensbaseret praksis. En mindre indgribende og mere inddragende indsats, hvor borgerne er aktører i eget liv, mennesker med ressourcer.

Alt dette kan naturligvis diskuteres og det er også meningen. Tenderser i udviklingen, som det er, og dem er der, som bekendt, mange af, også med indbyggede modsætninger. Men hellere end at juble vil vi larme og støje. Vi har tegnet et billede af denne udvikling – ude fra og ind – dokumenteret med nedslag i historien og eksempler fra den socialpædagogiske praksis.