Samvær og kontakt med forældre og netværk

Samværet

Forældre, netværk og plejebørn har retskrav på kontakt og samvær. Dette prioriteres højt i lovgivningen, fordi det er en af forudsætningerne for, at plejebarnet – måske – på et tidspunkt kan komme hjem og bo hos sine forældre igen.

Forældrene til plejebarnet har derfor i udgangspunktet ret til at besøge barnet i plejefamilien, og de har i udgangspunktet ret til at få besøg af plejebarnet hos sig selv. Der lægges i vejledningen vægt på, at forældre og plejeforældre skal aftale rammerne for disse besøg, så de kommer til at passe begge parter.

Det er begge forældre der har ret til samvær også selvom kun den ene forælder er forældremyndighedsindehaver. Det fremgår dog klart af servicelovens § 71, at hensynet til barnet eller den unges behov for og ønske om samvær skal stå over forældrenes ønske om kontakt og samvær. I forbindelse med vurderingen af barnets behov er kommunen forpligtet til at sikre, at der finder en samtale sted med barnet eller den unge, hvorved barnet eller den unges holdning til samværet kan tilvejebringes.

Barnets ret til samvær omfatter som ovenfor nævnt ikke kun forældrene men barnets netværk. Ankestyrelsen har i en principafgørelse fra 2015 taget stilling til hvem der kan betragtes som netværk.

Du kan læse Ankestyrelsens afgørelse her.

Retten til kontakt omfatter også email og telefonkontakt samt anden kommunikation, med mindre der er truffet afgørelse om begrænsning af kontakten.

Plejefamilien har i enkeltstående tilfælde lov til at afvise en forælder, der møder op for at besøge sit barn sent om aftenen eller møder op (eller ønsker telefonkontakt med sit barn) i eksempelvis påvirket tilstand. Hvis dette gentager sig, kan plejefamilien henvende sig til kommunen.

Kommunen kan – hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til barnet – beslutte, hvor ofte, hvor og hvordan samværet skal foregå. Kommunen kan eksempelvis beslutte rammer for varighed af samværet og fastsætte vilkår for samværet, eksempelvis at en af forældrene ikke må være påvirket af alkohol eller stoffer ved samværet.

Hvis der er tale om samvær mindre end en gang om måneden betragtes det som en afgørelse om afbrydelse af samvær. En afgørelse om afbrydelse af samvær skal træffes af Børn – og Ungeudvalget.

Kommunens Børn- og Ungeudvalg kan beslutte, at samværet midlertidigt skal afbrydes, eller at samværet skal overværes af en repræsentant for kommunen. En afgørelse om afbrydelse af samvær er konkret begrundet men på baggrund af Ankestyrelsens praksis kan udledes at Børn og ungeudvalget bl.a. lægger vægt på følgende forhold

• at barnet eller den unge har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forælderen
• at forælderen mangler evne til at leve sig ind i barnet eller den unges behov
• at samvær med forælderen gør barnet eller den unge utryg

Hvis kommunen ønsker at ændre på samværet, skal den først forsøge at indhente en udtalelse fra plejefamilien. Se også afsnittet om plejeforældres udtaleret her. 

Samarbejdet mellem forældre og plejeforældre

Et godt samarbejde mellem et plejebarns egne forældre og plejefamilien er afgørende for, at plejebarnet får det godt og trygt under sin anbringelse.

Samtidig er udgangspunktet for dig som familieplejer, at du er en del af et professionelt team i kommunen, hvor der bør være relativt klart definerede roller, herunder klare aftaler mellem kommunen, forældrene og plejefamilien om forholdene under anbringelsen.

Det er kommunens opgave at sørge for, at plejebarnets forældre løbende er orienteret om barnets hverdag og situation, herunder forholdet til daginstitutionen, skolen, vennerne og fritidsaktiviteter. Der er ikke tale om at forældrene har krav på en detaljeret beskrivelse af alle forhold i barnets eller den unges liv, men forældrene skal føle, at de opnår en rimelig indsigt i barnets eller den unges dagligdag. Det vil i mange tilfælde være naturligt, at plejefamilien informerer forældrene om barnets eller den unges hverdag i forbindelse med det løbende samarbejde mellem forældre og plejeforældre, men der kan være tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt at orienteringen sker via kommunen.

Det er også kommunens opgave at forebygge, at der opstår konflikter mellem dig og plejebarnets forældre. Selvom samarbejdet mellem forældrene og jer er defineret i aftalen med kommunen, viser erfaringen, at der til stadighed opstår situationer, der ikke har været forudset, da man som familieplejer sagde ja til opgaven, og at det som familieplejer ikke altid er lige nemt at bevare den professionelle rolle. Derfor anbefaler ministeriet også i sin vejledning, at kommunen kan afholde “løbende møder mellem forældrene og anbringelsesstedet, så eventuelle konflikter kan tages i opløbet, fordi man får snakket ud om mulige konfliktområder”.

I situationer, der er ved at udvikle sig til konflikter til skade for plejebarnet, bør du bede kommunen om hjælp – eventuelt i form af, at kommunen aktivt påtager sig sin forpligtelse som mægler.

Samtidig er det vigtigt, at du fastholder, at du som familieplejer er den, der i dagligdagen er tæt på plejebarnet, og at du bør inddrages ved beslutninger om, hvordan forældresamarbejdet skal være – hvad enten det drejer sig om forældremøder i skolen, samvær med forældre og netværk, der involverer dig, eller andre ting.

For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.