Marts 2023
Her kan du læse nyhedsbrevet fra Marts 2023
Læs hele nyhedsbrevet HER (link)
Årets første nyhedsbrev
1. marts 2023
Formanden har ordet
Selvom 2023 endnu er spæd, står det allerede mere end klart, at der foran os venter et år med masser af udfordringer. Det handler selvfølgelig først og fremmest om det, vi alle ved, nemlig manglen på uddannede socialpædagoger. Den kendsgerning skal der handles på, og vi er allerede i gang.
I slutningen af 2022 blev der afholdt kongres, og her blev det besluttet, at vi skal arbejde videre under mottoet ”Socialpædagogernes faglighed forandrer liv”. For ingen kan være i tvivl om, at det netop er vores faglighed, der er vores berettigelse, og at det er den, der hver dag er garanti for, at nogle af samfundets svageste får mulighed for at leve gode og værdige liv på trods af udfordringer.
Flere af de initiativer, det blev besluttet at søsætte i forbindelse med kongressen, er netop nu ved at blive udrullet. De er rettet mod jer medlemmer i form af faglige e-læringsforløb, mod jeres arbejdspladser i form af initiativpuljer møntet på lokale aktiviteter samt mod den politiske arena, hvor alle kredse er i gang med at ansætte politiske konsulenter. Tre initiativer, der skal sikre vores socialpædagogiske faglighed og ikke mindst flere uddannede kollegaer til jer.
Skal vi lykkes med disse ambitiøse initiativer, er det afgørende, at vi holder fast i det fællesskab, som kendetegner os og vores fag. Man løfter bedst i flok, og sammen skal vi stå fast på vores faglighed og vise, hvad den og vi er gjort af. At befinde sig i et fællesskab styrker den enkelte – og den enkelte styrker fællesskabet.
I foråret er der flere gode muligheder for at styrke vores fællesskab. Du kan for eksempel møde op på Kulturmaskinen i Odense den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag, eller du kan tage din kollega under armen den 1. maj og starte dagen med morgenmad på kredskontoret i Danmarksgade, inden turen går til Kongens Have.
Lige nu er OK23-forhandlingerne i gang på det private område. Forhandlingerne skal ses i lyset af både den omsiggribende inflation, vi er ramt af og den varslede afskaffelse af store bededag. De færreste er i tvivl om, hvad vi kunne ønske os, og hvad vi mener, vi fortjener. Det store spørgsmål er imidlertid, hvad det bliver muligt at få forhandlet hjem.
Lad os i mellemtiden ikke forpasse nogen chance for at tale vores sag. Lad os bruge vores fælles stemme, når muligheden byder sig:
Socialpædagogernes faglighed forandrer liv.
Hanne Ellegaard
Foto: Hanne Ellegaard, kredsformand
International organisation for Socialpædagoger
Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist
MARTS 2023
Til kongres i Lausanne
To socialpædagoger fra Kreds Lillebælt deltog i september sidste år i den internationale organisation for socialpædagoger, Aiejis verdenskongres i Schweiz. De oplevede, at den faglige stolthed blandt socialpædagoger er meget ens på tværs af geografi.
Både Irene Eggert og Zeny Lundkvist har svært ved at skjule deres begejstring, når de taler om deres deltagelse i Aiejis verdenskongres, der fandt sted i Lausanne i Schweiz i september sidste år. De arbejder begge som socialpædagoger på Lunden, der er en aflastningsinstitution for hjemmeboende børn, unge og voksne, der har et handicap med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, og som ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Da deres tillidsrepræsentant gjorde dem bekendt med, at de kunne søge om at komme med til kongressen i Schweiz, var ingen af dem i tvivl om, at det ville de gerne.
Godt forberedt af SL
Formålet med den store kongres i Lausanne, der afholdes hvert fjerde år, og hvor Socialpædagogernes formand, Benny Andersen pt er formand, er at mødes for at dele faglighed på tværs af grænser og få ny viden med hjem. Irene Eggert og Zeny Lundkvist skulle derfor også sammen med deres to kollegaer Heidi Reinhold og Ulla Westermann afholde to workshops under kongressen. For nogle år siden var de sammen på Island også for at holde oplæg om deres arbejde, så det var ikke første gang, de skulle stå foran et publikum. Men de var alligevel glade for at blive godt klædt på inden.
”SL holdt et formøde i København, som var virkelig godt. Det handlede om, hvordan man taler til et publikum. – hvordan man sorterer i, hvad der er vigtigt at have med, og hvad man bedre kan udlade,” siger Irene Eggert.
De tre dage, som selve kongressen varede, var delt op, så der hver formiddag var forelæsninger og oplæg i plenum, mens to af eftermiddagene var forbeholdt workshops. Desværre viste det sig, fortæller Zeny Lundkvist og Irene Eggert, at den organisering ikke kom til at fungere helt optimalt.
”Når alle skulle afholde workshops samtidig, betød det, at man selv havde meget svært ved at komme ud og overvære andres workshops. Og så var det desværre også sådan, at mange, når vi nåede eftermiddag, var fyldt op i hovederne efter formiddagens foredrag på engelsk. Derfor oplevede en del, at der slet ikke kom nogen til deres workshops. Det var synd, når alle nu havde brugt så megen tid på at planlægge det,” siger Irene Eggert.
To workshops
De fire kollegaer fra Lunden fik heldigvis afholdt de to workshops, som de havde planlagt. Til den første kom en gruppe schweiziske tilhørere, som var meget interesserede i danskernes arbejdsplads og deres måde at gribe arbejdet an på.
”De var blandt andet meget overraskede over, at vi på Lunden har en sejlbåd og en campingvogn. De troede, at det betød, at der blev givet rigtig mange penge på området i Danmark. Men vi kunne så fortælle dem, at vi benytter os af at søge fonde, der kan finansiere den slags,” siger Zeny Lundkvist.
Den anden workshop endte med at blive holdt for nogle af de andre deltagere fra Danmark. Selvom det kun var landsmænd, der lyttede, var det en givtig oplevelse.
”Vi havde en rigtig god dialog bagefter. For selvom vi er indenfor samme fag, så arbejder vi jo på forskellige felter, og det var spændende at høre om det, de andre laver,” siger Irene Eggert.
Der var ca. 42 deltagere i alt fra den danske delegation i Lausanne.
Vi skaber relationer på samme måde på tværs af grænser
En eftermiddag var der i stedet for workshops indlagt besøg på forskellige socialpædagogiske arbejdspladser. Det var en af de største oplevelser, fortæller Zeny Lundkvist og Irene Eggert, der begge tog med ud på en stor institution for voksne med fysiske og psykiske handicaps.
”Den var nærmest bygget op som en lille by, hvor de havde et lille sygehus og et apotek for eksempel. Vi var forbi køkkenet, og her sad der beboere ved køkkenbordet og enten kiggede på eller hjalp til med det, de kunne. Det var rigtig hyggeligt. Man kunne hurtigt mærke, at det var et rigtig rart sted at komme ind, hvor jeg sagtens selv kunne forestille mig at skulle arbejde,” sige Irene Eggert.
De ansatte på institutionen tog sig ikke kun af beboere på stedet, men havde også ansvar for borgere ude i byen, der boede selv. Den idé kunne de to danske socialpædagoger godt forestille sig mere udbredt i Danmark. Og så var der særligt en ting, som de var imponerende over.
”Alle, der er ansat på institutionen, skal være uddannede socialpædagoger. Ingen andre kan komme ind fra gaden og få et vikariat. Ham, der fulgte os rundt, kom oprindeligt fra et andet fag, men var blevet omskolet,” siger Zeny Lundkvist.
Irene Eggert tilføjer:
”Og så var det sjovt at opleve, at selvom vi arbejder i forskellige lande og under forskellige systemer, så er vi socialpædagoger faktisk meget ens, når det kommer til det med at give omsorg og skabe relationer til mennesker. Den der faglige stolthed, som jeg synes, vi har herhjemme, den oplevede vi også, at socialpædagoger fra andre lande havde,” siger hun.
Ud over nogle noget kaotiske ud- og hjemture med tog, som enten slet ikke kom eller var timer forsinket, så har de to Lunden-kollegaer kun positivt at sige om deltagelsen ved kongressen.
”SL skal virkelig have ros for alt det, de havde gjort for os. Og ud over alt det faglige, så er Schweiz jo et virkelig smukt land, og vi nåede da også at komme på en lille shoppetur en aften og købe lidt chokolade med hjem til vores kollegaer. Alt i alt vi blev endnu engang bekræftet i det, som Benny Andersen sagde i Aieji ”We have the finest job In the world”, siger Irene Eggert.
Næste verdenskongres i Aieji finder sted i 2025, hvor Danmark er værtsland.
Foto: Irene og Zeny
Nyt tiltag: Nyuddannede hurtigt i job
Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist
MARTS 2023
Florim Shehaj fik job på under en uge via nyt tiltag i a-kassen
A-kassen i Kreds Lillebælt er begyndt at arrangere besøg på arbejdspladser for grupper af jobsøgende. Tiltaget har allerede vist sit værd. Det samme har a-kasseforsøget, der nu er blevet til en politisk aftale med mere ansvar til a-kasserne
En mandag, to uger efter sin sidste eksamen, var den nyuddannede socialpædagog Florim Shehaj, til et CV-møde i a-kassen hos Socialpædagogerne Kreds Lillebælt. Lige inden han gik fra mødet, fortalte jobkonsulent Maibritt Kirk Kjær ham, at a-kassen dagen efter havde arrangeret et arbejdspladsbesøg på Børnehusene Stjernen, som er et døgntilbud for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Hvis han var interesseret, var han velkommen til at tage med. Det var Florim Shehaj. Og det gik hverken værre eller bedre, end at han tre dage senere var blevet ansat i sit første fuldtidsjob som uddannet socialpædagog på Stjernen.
”Det gik ret stærkt, må man sige. Men det var en super god oplevelse. Da jeg var ude på Stjernen, fik jeg mulighed for at stille nogle spørgsmål, som nok viste, at jeg vidste noget om området i forvejen, og undervejs kom lederen derudefra hen og talte med mig. Inden jeg kørte derfra, spurgte hun, om ikke jeg ville sende et CV og en ansøgning. Så det gjorde jeg allerede dagen efter, og samme aften blev jeg bedt om at komme til samtale dagen efter. Kort efter jeg havde været til samtalen, fik jeg at vide, at jeg havde fået jobbet, fordi de syntes, at min profil passede rigtig godt til stedet,” fortæller han.
Bedre kendskab til medlemmerne
Arbejdspladsbesøg er et nyt tiltag hos a-kassen i Kreds Lillebælt, som blev startet i november 2022. Og jobkonsulent Maibritt Kirk Kjær tror på, at det er den rigtige vej at gå.
”Når vi som jobkonsulenter på den måde kommer med ud på arbejdspladserne, får vi meget bedre forudsætninger for at hjælpe vores medlemmer med at søge de rette steder, fordi vi kommer til at kende dem bedre, når vi er ude sammen. Normalt sidder vi jo med dem i telefonen og taler ud fra et stillingsopslag. Her har vi en fælles oplevelse, som vi kan tage udgangspunkt i,” siger hun.
For de jobsøgende medlemmer giver det også noget ekstra at kunne komme med ud og besøge en arbejdsplads.
”Det at komme ud og møde nogle folk, der brænder for deres område og se stedet helt konkret, det giver noget, man ellers ikke får. På Stjernen gjorde de for eksempel meget ud af at fortælle om, hvordan de arbejder pædagogisk også i forhold til plejedelen. På den måde kan man som socialpædagog se, at det er et job, hvor man vil få brugt sin socialpædagogiske faglighed og ikke skal have de arbejdsopgaver, som en social og sundhedsassistent varetager,” siger Majbritt Kirk Kjær.
Som da man søgte job som flaskedreng
Florim Shehaj glæder sig til at starte på sit nye job, og han er meget begejstret over tiltaget, hvor jobsøgende kan komme på arbejdspladsbesøg.
"Jeg synes, det var helt fantastisk. Det var rart at være ude på arbejdspladsen, hvor man får en fornemmelse af, hvad det er for et sted, og hvordan de arbejder. Jeg fik også oplevelsen af, at SL havde vores ryg. Det føltes som om, jobkonsulenterne kendte os, når de stillede spørgsmål til stedet, som jeg kunne mærke skulle tilgodese os jobsøgende, der var med,” siger han.
Fremadrettet vil konsulenterne i a-kassen arrangere arbejdspladsbesøg cirka hver halvanden måned, og Florim Shehaj anbefaler andre jobsøgende at tage med.
”Det var simpelthen sådan en god oplevelse. Og jeg har talt højt om det lige siden. Forløbet bragte mig nærmest tilbage til dengang, man som dreng skulle gå ned til den lokale købmand og give hånd og aflevere sin ansøgning til jobbet som flaskedreng, mens man havde sin mor stående i nærheden. Denne gang var det SL, der var med til at bakke en op,” siger han.
Mere ansvar til a-kassen
Der er også andet nyt fra a-kassen på vej. 1. januar 2024 træder således dele af den nye lovgivning om mere ansvar til a-kassen for ledige medlemmer i kraft. Men selvom lovgivningen er ny for mange, er det ikke tilfældet hos Socialpædagogernes a-kasse. Her har man nemlig været med i forsøgsordningen siden 2020. Og erfaringerne er positive.
”Helt overordnet bliver medlemmerne helt vildt glade, når de finder ud af, at det er os, de skal tale med de første tre måneder af deres ledighed. I forhold til jobcentrene har vi jo en helt anden indsigt i deres faglighed,” siger jobkonsulent i Kreds Lillebælt, Maria Hesselberg.
Overordnet betyder ordningen, at man som a-kasse har fået flere knapper at trykke på i forhold til at hjælpe medlemmerne.
”Vi har blandt andet også fået et tættere samarbejde med tillidsrepræsentanterne, fordi der er kommet mere fokus på de medlemmer, der er i opsigelse. Dem har vi kontakt med gennem fagforeningen og kredsen, fordi de henviser til os, så snart de kan se, at det ender med en fratrædelse. Vi har også fået et tættere samarbejde med andre a-kasser. Hvis vi kan se, at vi har en jobordre, vi ikke kan besætte, så vil vi for eksempel typisk henvende os til BUPL, 3F eller en af de andre a-kasser, som kan undersøge, om de har medlemmer, der kan være interesserede,” siger jobkonsulent Maibritt Kirk Kjær.
Derudover har a-kassen sammen med 5 andre a-kasser og Amu-Fyn arrangeret en Tværfaglig Inspirationsdag, som er for de medlemmer, der overvejer et brancheskift eller er i tvivl om hvilket job, der er det rigtige.
Foto: Florim Shehaj
Jobmesser er win-win
Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist
MARTS 2023
Jobmesser er win-win
Arbejdspladserne evaluerede sidste års jobmesse i Brejning godt. Derfor holdes endnu en i foråret 2023. Denne gang er der lavet aftale med UCL og UC Syd, som vil sende deres studerende på messe.
Det batter bare lidt mere at stå ansigt til ansigt med en potentiel ny kollega fremfor at sende eller modtage en elektronisk ansøgning. Derfor er en jobmesse en win-win-situation, hvor arbejdsplads og jobsøgende optimerer chancen for at få henholdsvis den rette medarbejder og den gode arbejdsplads. Det er årsagen til, at Socialpædagogernes a-kasse i Kreds Lillebælt atter i år står bag en jobmesse. Den finder sted den 9. maj 2023 i Brejning Forsamlingshus.
Det er Maibritt Kirk Kjær og Maria Hesselberg, begge jobkonsulenter i a-kassen, der har koordineret jobmessen.
”Det er de deltagende arbejdspladser, der er primus motor på jobmessen. De arrangerer stort set det hele med blandt andet ”speakers corner”, hvor der kommer forskellige faglige oplæg, ligesom de sørger for, at der kommer brugere med på messen, så de besøgende også kan møde dem,” fortæller Maria Hesselberg.
Det er positive evalueringer fra de arbejdspladser, der medvirkede på sidste års messe, der ligger til grund for, at den finder sted i år igen.
”Arbejdspladserne har et dobbelt fokus på jobmessen. Det ene er den direkte rekruttering af nye medarbejdere, men de bruger den også til intern fastholdelse af medarbejdere. Medarbejderne inddrages i planlægningen, og de er med ude og skal sælge deres arbejdsplads. Som arbejdsplads kan man for eksempel godt risikere at lide under, at der cirkulerer nogle gamle uheldige historier om stedet, der ikke passer længere, men som kan være svære at slippe af med. Dem kan de medarbejdere, der er med på messen for at fortælle, være med til at mane i jorden,” siger Maria Hesselberg.
Busser med studerende
I år skulle besøgstallet på jobmessen i Brejning gerne blive endnu højere end sidste år. For a-kassen er i gang med at lave aftaler med henholdsvis UC Syd og UCL, hvis studerende vil få mulighed for at blive kørt i busser fra deres uddannelsessted til messen.
”Arbejdspladserne håber helt sikkert, at det kan betyde, at de får lavet en aftale med nogle af de studerende om skrive bacheloropgave hos dem eller få lavet en vikaraftale. Når de studerende kommer ud på denne måde og møder arbejdspladserne, er det håbet, at de ikke vælger dem fra med det samme, fordi de måske ikke synes om plejedelen eller frygter udadreagerende borgere. Det er typisk de fordomme, arbejdspladserne på voksenspecialområdet oplever,” siger Maibritt Kirk Kjær.
Foto: Maibitt Kirk Kjær og Maria Hesselberg
Overenskomstforhandlinger 2023
Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist
MARTS 2023
OK23 kan blive en hård nyser
For Socialpædagogerne er det store tema ved OK23-forhandlingerne bevaring af lønnen. Således også på det private område, hvor forhandlingerne er i gang. Det bliver dog en svær mission, siger faglig konsulent i Kreds Lillebælt, Jens Sørensen.
Løn, pension og arbejdstid. Det var de tre vigtigste emner, som Socialpædagogerne inden årsskiftet besluttede at tage med til OK23-forhandlingerne. Nu er forhandlingerne i gang på det private område, og faglig konsulent i Kreds Lillebælt, Jens Sørensen er ikke i tvivl om, at det især er det første punkt, nemlig lønnen, der kommer til at fylde mest i for forhandlingerne for de socialpædagoger, der er ansat på det private område.
”Omdrejningspunktet for forhandlingerne bliver at fastholde lønnen. Men det bliver overordentligt svært at fastholde reallønnen.
Alle kan jo se og høre, at inflationen bare bulder derudaf. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal kæmpe for at bevare den,” siger han.
Jens Sørensen peger på, at de fleste forhandlere mener, at det bliver svært at få et ja til aftalen. Derfor vil det ikke undre ham, hvis det ender ud med en strejke, hvor socialpædagogerne på det private område kan blive trukket med af de store forbund.
”Det, de store forbund frygter, er, at deres medlemmer stemmer nej til overenskomsten som følge af den utilfredshed, der er i forhold til, at store bededag sløjfes som helligdag,” siger han.
I tilfælde af strejke kan socialpædagogerne på det private område risikere at blive udtaget til at strejke. Sker det, skal der laves et nødberedskab, hvilket ikke er så nemt endda.
”Det tror jeg vil komme bagpå folk. Man kan jo ikke bare lade borgerne passe sig selv – vi varetager jo nogle af dem hele døgnet,” siger Jens Sørensen.
Han understreger, at det aldrig har været vigtigere end nu at være reguleret af en overenskomst på det private område.
”Er man ikke det, kan man principielt ikke strejke,” lyder det.
Længere varsel af arbejdstid
Et af de andre temaer, der er udvalgt som tema af Socialpædagogerne til OK23-forhandlingerne, er arbejdstid. Her håber man at kunne forbedre mulighederne for varslet arbejde. I det offentlige system skal man ifølge lovgivningen kende sin arbejdstid otte uger på forhånd. På det private område er formuleringen mere kryptisk.
”I arbejdstilrettelæggelsesrammerne for det private område er det formuleret sådan, at den ansatte ’normalt’ skal kende sin arbejdstid fire uger på forhånd. Men den formulering er vag. For hvad dækker ’normalt’ over i det private? Det ved vi faktisk ikke. Og vi har ingen sanktionsmuligheder overfor arbejdspladsen, hvis et medlem oplever, at der går længere tid end fire uger. Det har vi i forhold til det offentlige. Det er holdningen i Dansk Erhverv, at man planlægger lokalt, og vi jo bare et lille område i en stor butik. Heldigvis er der nu flere af de store, som har indgået aftaler,” siger han.
Hvad med pensionen?
Det sidste hovedtema ’pension’ skønner Jens Sørensen ikke vil få den store bevågenhed ved forhandlingsbordet. Det er blevet mindre nærværende for folk at tænke på pension, mener han.
”Det, der er mest skræmmende ved de indgreb, der har været på området – udsættelse af pensionsalderen, er, at pension er blevet fjernt for folk. De yngre generationer tænker slet ikke på det, og jeg hører også sjældent folk tale om, at de vil gå i banken og få lavet en privat pensionsopsparing,” siger han.
TR Lars Primdahl
Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist
MARTS 2023
"Vores fag står ved en skillevej"
Socialpædagog Lars Primdahl Poulsen er TR på det private opholdssted Damkjærgaard under CESA. Han mener, hans fag står ved en skillevej. Skal det bestå fremover, skal OK23-forhandlingerne kaste noget af sig.
Lars Primdahl Poulsen ærgrer sig over, at lønstrukturkomitéen ikke nåede at komme med sin analyse og sine anbefalinger, inden OK23-forhandlingerne gik i gang. For han er ikke i tvivl om, hvad det vigtigste tema under årets forhandlinger på det private område er. Det er lønforholdene for socialpædagogerne.
”Der er nok at tag fat i, hvad angår økonomi. Vi har både inflation og et ordentligt lønefterslæb, der skal ses på. Vi arbejder en del på skæve tidspunkter, og derfor er en af mine forventninger blandt andet, at der bliver skruet på ulempetillægget. Det skal have et gevaldigt nøk opad,” siger han.
Ind under økonomi hører også pensionsforhold. De nuværende finder han utilstrækkelige set i lyset af, hvor meget og hvor længe han og hans kollegaer forventes at arbejde.
”Qua det at regeringen er gået ind og har forringet Arne-pensionen, så har vi, der er på lav- og mellemindkomst, ikke udsigt til en ordentlig alderdom. Alt peger på, at mine kollegaer og jeg skal arbejde længere end tidligere generationer, og hvis ikke vi skal ligge på en sultepension efter år, hvor vi har taget os af nogle af samfundets allersvageste, så skal der gøres noget ved den pension,” siger Lars Primdahl Poulsen, der arbejder med anbragte børn og unge.
Alle private bør have en overenskomst
Lars Primdahl Poulsen er meget stolt af at være i en faglig organisation, der prioriterer det gode arbejdsmiljø højt. Derfor mener han også, at der skal kæmpes for, at flere private arbejdspladser får en overenskomst og dermed bliver sikret ordentlige arbejdsforhold.
”Jeg er ekstremt stolt over, at det for halvandet år siden lykkedes vores arbejdsplads at få en overenskomst, og at vi har en ledelse, der mener, det er vigtigt. Det er der mange steder, man ikke har.
Og jeg forstår ikke, at man kan kigge over i byggeribranchen og se, at de følger den danske overenskomst på området og samtidig være vidne til, at der på vores område slet ikke er nogen krav om, at kommunerne skal se på vores forhold. Man kan sende unge mennesker ud og arbejde steder, hvor de ingen garanti har for noget som helst. De kan blive bedt om at arbejde ekstra uden ekstra løn og risikere at blive fyret i morgen uden opsigelse. Det er muligvis ikke noget, man direkte diskuterer til trepartsforhandlingerne, men så kan man i hvert fald sørge for at adressere det til Dansk Arbejdsgiverforbund,” siger han.
Der skal noget på bordet nu
Ender OK23-forhandlingerne ud i en strejke, vil Lars Primdahl ikke blive overrasket. Han begræder, at socialpædagoger arbejder efter en 69-reform og mener, at faget står ved en skillevej.
”Hvis vi skal bestå, har vi brug for en anerkendelse af vores fag. Ønsker man fremadrettet, at der er unge mennesker, der vælger faget til, så skal der ske noget. En alt for lille løn og en dårlig pension tiltrækker ikke nogen. Jeg tror, at medlemmerne kræver, at der skal noget på bordet nu, som de vil skrive under på.
Problemet er, at arbejdsgiverne kigger fremad, og vi kigger bagud,” siger han.
Der er dog ingen nemme løsninger set i lyset af den situation, dansk økonomi befinder sig i, erkender Lars Primdahl Poulsen.
”Nu er vi jo en non-profit-organisation, og det hele skal hænge sammen. Og hvis regeringen sender færre penge ud, og vi skal stige i løn, så ser det svært ud,” siger han.
Foto: Lars Primdahl