Gratis karriererådgivning
Socialpædagogerne tilbyder individuel rådgivning med fokus på dig og dine behov, der hvor du befinder dig i din karriere.
Hvilke situationer kan karriererådgivningen hjælpe dig med?
Hvor du befinder dig i dit arbejdsliv, og hvilken form for karriererådgivning du har brug for, er unikt for din situation. Derfor vil en karrieresamtale altid være individuelt tilpasset til netop dig og dine behov. Karriererådgivningen kan fx hjælpe dig, hvis du:
- Overvejer et sporskifte
- Er nyuddannet og skal i gang med dit første eller andet job
- Ønsker viden om efter/videreuddannelse
- Oplever udfordringer i dit nuværende job
- Er leder eller har overvejelser om en lederkarriere
- Ønsker at få afklaret din faglighed og kompetencer
Du kan altid ringe og få en uforpligtende og fortrolig snak om din nuværende jobsituation.
Book karriererådgivning
Log på Mit SL og vælg 'Medlemskab'.
Klik på 'Book samtale' og vælg 'Job- og Karrieresamtale' under 'Frivillige samtaler'.
Åben rådgivning og telefonisk booking
Ring og få en samtale i vores åbne rådgivning på:
telefon 7248 6060 på mandage fra 14.00-17.00.
Eller book en tid til en samtale på et andet tidspunkt ved at ringe på:
7248 6000 alle dage kl. 9.00-15.00 (fredage til 13.00)
Hvordan foregår samtalen?
Når vi taler med dig, anvender vi en coachende tilgang. Det betyder bl.a., at vi stiller spørgsmål til dig, som har til formål at komme tættere på, hvad du selv kan gøre for at skabe den forandring, som du ønsker og hvordan du finder motivationen til at gøre det.
Vi hjælper også med mere konkret rådgivning og vejledning om dine muligheder på jobmarkedet eller i forhold til efter/videreuddannelse og guider dig evt. til hvor du kan få mere viden om specifikke planer.
Hvordan kan jeg forberede mig på en samtale med en job- og karriererådgiver?
For at få størst udbytte af samtalen, anbefaler vi, at du på forhånd skriver ned, hvad du gerne vil tale om og evt. kigger på de forskellige opslag om job- og karriere her på sl.dk.
Gode råd fra jobkonsulenter
Det første job
Sporskiftet
Efteruddannelse
Jobkonsulenterne gjorde mig mere målrettet
Da Niels Buhl Axelsen besluttede sig for at vinke farvel til sit lederjob, var han nervøs for, om han kunne finde et andet arbejde.
Socialpædagogernes Job- og Karriererådgivning hjalp ham på vej med at blive afklaret – og få finpudset CV og ansøgning.
Inspiration, guides og konkrete råd
Uanset om du er ledig eller i job, har Socialpædagogerne masser af gode råd og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig mod næste skridt i din karriere, bl.a.:

Efteruddannelse
Tryk på linket og find vores guide, samt spørgsmål og svar om mulighederne for efteruddannelse