Socialpædagog til LivaShelter krisecenter i København
Har du erfaring med – og kan du lide – at arbejde med udsatte mennesker, som også kan være i krise? Er du empatisk, interesseret i og nysgerrig på dine medmennesker? Er du en god iværksætter af kreative, berigende og værdiskabende aktiviteter og forløb? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så læs meget gerne videre.
Vi er:
LivaPeople er en almennyttig fond med et socialt og velgørende formål, der støtter, yder omsorg og rådgiver kvinder, der er eller har været udsat for vold. Vi driver et krisecenter med to afdelinger – en med plads til 22 beboere i København og en med plads til 10 beboere i Aarhus. I København er nogle af kvinderne indskrevet med børn. Tilsammen har vi godt 55 fast- og timelønsansatte.
LivaPeople bygger på en grundlæggende respekt for menneskers ligeværd, integritet, rettigheder og opretholdelsen af det enkelte menneskes værdighed. Vi arbejder ud fra et konfliktteoretisk ståsted og for understøttelse af handlekraft.
Vi efterspørger:
- Et nærværende og opmærksomt menneske, som kan igangsætte pædagogiske aktiviteter og forløb for både store og små beboere på vores krisecenter samt motivere dem til deltagelse
- En kollega, der har lyst til at være med til at skabe et positivt og konstruktivt fællesskab i huset, herunder indgå i tværfagligt samarbejde
- En kollega, som har blik for detaljen, og som formår at være kreativ og løsningsorienteret i de daglige opgaver såvel som i de opgaver, der opstår ad hoc
- En kollega, som også tager del i de praktiske opgaver, der er en del af hverdagens vedligeholdelse.
- En kollega, som praktiserer strategier til at passe på sin psykiske og fysiske sundhed
- En kollega, som kan være i konflikter og kriser med ro og gode kommunikationsevner
- En kollega, der kan bidrage med observationer herunder sikre skriftligheden i den forbindelse
Vi søger som udgangspunkt dig, som er uddannet socialpædagog. Vi udelukker dog ikke dig, som har anden relevant faglig baggrund, hvis vi vurderer, at du har det, vi efterspørger.
Medarbejdergruppen består i øvrigt af en afdelingsleder, en souschef, socialrådgivere, børnefaglige medarbejdere, en socialpædagog, en beskæftigelsesvejleder og ikke mindst to nattevagter. Hertil kommer et korps af timelønnede medarbejdere.
Vi tilbyder:
For den rette kandidat er dette en mulighed for at sætte sine socialfaglige kompetencer i spil i et af de større krisecentre i Danmark, hvor vi er lyttende og respektfulde overfor nye ideer – og vil hilse dig hjertelig velkommen i vores fællesskab.
Vagter (seks eller syv på en 14 dages-periode) afvikles varierende med flest eller alle vagter hver anden uge. Vagter ligger i tidsrummet fra kl. 12 til 22.
Vi leverer naturligvis relevant efteruddannelse og supervision – og grundig intro til Livas metoder.
Det praktiske:
- Der er tale om en fast stilling med reference til LivaShelter Københavns afdelingschef
- Tiltrædelse snarest muligt
- Løn efter kvalifikationer. Liva er under overenskomst
- CV og en kort ansøgning uploades via vores hjemmeside via dette link Socialpædagog til LivaShelter krisecenter i København | Liva People
- Ansøgningsfrist er onsdag den 23. september 2026 kl. 12.00
- Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. september 2026
- Spørgsmål til stillingen rettes til afdelingschef Maja Markman på mobil 53696109 eller socialpædagog Sita Tarding Bennetzen på mobil 53710471
Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle med de rette kvalifikationer til at søge jobbet – uanset køn, alder, religion, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Om jobbet
- Område
- København
- Ansøgningsfrist
- 23. september 2026 kl. 12:00