Et fælles fagligt sprog

På rigtig mange socialpædagogiske arbejdspladser arbejdes der med begreberne recovery og rehabilitering. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der altid arbejdes ud fra en fælles forståelse af, hvad en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang er, og hvordan man som fagperson bedst understøtter den tilgang.

Nu har et partnerskabsprojekt under Socialstyrelsen med PwC som leverandør udviklet et koncept baseret på otte faglige principper for, hvordan man arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i socialpsykiatrien. Gennem tre år har de fire partnerskabskommuner Roskilde, Rudersdal, Randers og Herning arbejdet strategisk og struktureret med at omlægge praksis, så alle indsatser på tværs af forskellige områder i kommunerne tager afsæt i én og samme recovery-orienterede rehabiliterende tilgang.

– Det er jo ikke nyt at arbejde på den her måde. Men med det nye koncept og de otte principper har vi nu et fælles fagligt sprog og en fælles faglig retning i forhold til, hvad vi mener, når vi taler om recovery-orienteret rehabilitering. Dermed går man fra at arbejde ud fra ’vi plejer at gøre’ til at planlægge indsatserne ud fra en forsknings- og praksisbaseret viden om, hvad der virker i forhold til at støtte borgerne bedst muligt til at få det bedre, forklarer Pauline Lunding, chefkonsulent i Social- og Boligstyrelsen og projektleder på projektet ’Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien’.

Mennesker kan komme sig

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at omlægge til en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i socialpsykiatrien? Ifølge Pauline Lunding er svaret ganske enkelt: Fordi det giver så god mening på mange måder.

– Vi ved fra forskning, at mange mennesker med psykiske vanskeligheder kan komme sig og få det bedre med den rette hjælp. Og vi ved, at recovery-orienteret rehabilitering, hvor man som fagperson tager afsæt i borgerens håb, ønsker og drømme for fremtiden, virker. Derfor er der så gode potentialer for, at mange flere kan få det bedre, hvis vi arbejder struktureret med den tilgang i indsatserne, siger hun og tilføjer:

– Hele projektet er en del af en større politisk dagsorden om at styrke kvaliteten i socialpsykiatrien. Og her bygger ønsket om at omlægge til en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang på en helt grundlæggende viden om, at psykiske lidelser ofte er midlertidige, og at mange kan komme sig helt eller delvist, selvom de fx har fået diagnosen skizofreni. Den viden er jo afgørende for, hvordan vi møder borgerne, så det fremmer borgerens recovery og trivsel. Det handler bl.a. rigtig meget om at opleve håb og mening og ikke mindst om at opleve kontrol over sit eget liv.

I 'Borgeren for bordenden' kan du læse, hvordan socialpædagoger i Rudersdal Kommune holder borgerens drømme i live ved at lytte til, hvad den enkelte borger har af ønsker, håb og drømme.

Det kræver mod

De otte faglige principper, som er det komprimerede resultat af det omfattende projekt, er udviklet på baggrund af erfaringer i de fire partnerskabskommuner. Der er også arbejdet meget med at udvikle de organisatoriske forudsætninger for, at omlægningen til recovery-orienteret rehabilitering lykkes. De fire kommuner har undervejs gennemført rigtig mange forskellige aktiviteter, og alle kommuner har arbejdet med de otte faglige principper på forskellig vis.

Randers Kommune har fx arbejdet målrettet med peer-faglighed i indsatserne bredt i kommunen, mens Rudersdal Kommune har haft et gennemgående fokus på at sikre borgerne betydningsfulde fællesskaber i hverdagslivet uden for de kommunale systemer. Herning Kommune har arbejdet med fire recovery-veje, hvoraf én handler om at sikre et stærkt strategisk afsæt i det politiske system for en mere recovery-orienteret tilgang
– og i Roskilde har de haft fokus på kompetencer, kultur og mindset blandt medarbejdere og ledere på det socialpsykiatriske område.

– Det har helt sikkert krævet en god portion mod af partnerskabskommunerne at være med i det her projekt. Man stiller jo op til at give sin egen praksis en slags serviceeftersyn, når man skal etablere et fælles sprog og en systematik, der får alle aktører til at arbejde i samme retning. Projektet har også tydeliggjort, hvor helt afgørende det er at have det strategiske niveau med, når man vil omlægge en indsats på tværs af fx social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i en kommune, lyder det fra Pauline Lunding.

Læs også 'Jeg lader borgeren tage styringen' om erfaringerne fra GRO i Roskilde Kommune

Lyt til borgerne

Den allervigtigste læring i projektet er dog, fastslår chefkonsulenten, at man altid skal huske at spørge borgerne.

– Jeg hører ret tit, at ’sådan har vi da arbejdet i mange år, det er der ikke noget nyt i’. Men man skal huske at kigge under isbjerget, for det er jo ikke altid sikkert, at vi gør det, vi tror, vi gør. Og her er mit bedste råd: Spørg borgerne. De er de bedste til at svare på, om der reelt bliver lyttet og handlet ud fra deres drømme, håb og ønsker, og hvordan de oplever, at der bliver samarbejdet med dem, lyder det fra Pauline Lunding.

Næste skridt er nu at få de otte principper og hele konceptet udbredt til flere kommuner i landet.

– Der er en direkte kobling mellem projektet og den politiske aftale om en ti-årsplan for psykiatrien, hvor man bl.a. vil styrke kvaliteten i socialpsykiatrien ved at udbrede og implementere recovery-orienteret rehabilitering som tilgang i hele landet. Og nu har vi udviklet et solidt koncept baseret på forskning og praksis­erfaringer med guides til alle de aktører, der tilsammen skaber de indsatser, som virker for borgere med psykiske vanskeligheder.