Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Ro giver ro

I snart otte år har personalet på den sikrede institution Sølager arbejdet med en konfliktnedtrappende og ikke-konfronterende tilgang. Det medfører færre fysiske magtanvendelser og bedre trivsel

Maria Rørbæk / Foto: Sofia Busk

25. feb 2021
Denis Vrzogic09_1128x600.jpg
Fagligt fokus

– Jeg brugte det så sent som i går, da jeg afleverede et anklageskrift til en af de unge. Da han læste det, røg han med det samme i affekt og råbte noget i stil med: ’Hvad fuck er det her? Knivloven! Hvorfor fuck står der, at jeg har overtrådt knivloven? Jeg skal fucking tale med min forsvarer, og det skal være fucking NU. Nu! Ellers smadrer jeg det hele!’, fortæller Allan Vestergaard Nielsen, der er afdelingsleder på den sikrede institution Sølager i Hundested.

Klokken var lidt i tre, og de unge på Sølager skal være på deres værelser mellem 15 og 16 i stilletid, men ham her var nu på vej væk i den stik modsatte retning af værelset. Højtråbende og med urolige bevægelser.

– For seks-otte år siden ville jeg måske have stillet mig op foran ham og sagt: ’Du skal ikke denne her vej. Du skal ind på dit værelse! Og du kan først tale med din forsvarer, når du er faldet ned!’ Nu var jeg i stedet selv fuldstændig rolig, mens jeg med dæmpet stemmeføring sagde: ’Jeg kan godt forstå, at du gerne vil tale med din forsvarer. Jeg finder lige ud af hvem, der kan hjælpe dig med at ringe, og imens venter du inde på dit værelse i to minutter.’ Og så gik han stille og roligt ind på værelset uden, at der overhovedet opstod nogen konflikt.