Masterclass – med Naja Amelung
Hvordan står du tydeligt som leder, når der er konflikter i medarbejdergruppen – uden at blive en løsningsautomat? Bliv skarp på konflikthåndtering med ledelsescoach Naja Amelung.
KONFLIKTHÅNDTERING
20. nov 2026 kl. 08.30-09.30
Stå tydeligt som leder – uden at blive en løsningsautomat.
Konflikter er en del af hverdagen som leder i det socialpædagogiske felt. De opstår ofte, når faglighed, værdier og samarbejde støder sammen – og hvis de ikke håndteres, kan de påvirke både trivsel og kerneopgaven.
Men hvad er egentlig dit ansvar som leder?
Og hvornår kommer du – måske i bedste mening – til at gøre mere skade end gavn?
På denne masterclass får du et praksisnært og ærligt blik på konflikter i medarbejdergruppen og på din rolle som socialpædagogisk leder, når relationer er under pres.
Du får blandt andet indsigt i, hvorfor konflikter opstår, og hvornår du som leder skal være særligt opmærksom – og hvordan du kan stå tydeligt i konflikter uden at overtage ansvaret fra dine medarbejdere.
På én times masterclass får du:
- Indsigt i, hvorfor konflikter opstår i socialpædagogiske arbejdsfællesskaber
- Klarhed over din opgave som leder – og hvad du med fordel kan lade medarbejderne selv håndtere
- Greb til at undgå at blive “løsningsautomat”
- Perspektiver på, hvad du kan gøre, når konflikten ikke umiddelbart kan løses
- Redskaber til at forebygge, at konflikter udvikler sig og bliver fastlåste
Du bliver samtidig introduceret til konfliktmægling – og hvornår det kan være relevant at bringe i spil i en socialpædagogisk kontekst.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål Naja undervejs.
Om Naja Amelung
Naja Amelung er master i organisationsudvikling og ledelse, konfliktmægler, proceskonsulent og ledelsescoach tilknyttet Socialpædagogernes Landsforbund.
Hun har erfaring som leder for både ledere og medarbejdere i det socialpædagogiske felt og arbejder i dag med ledercoaching, konfliktmægling og udvikling af ledere og organisationer.
Gratis coaching til dig som leder og medlem af Socialpædagogerne – klik her