Karriereudvikling
Sidsel søgte et job, der ikke fandtes
Hun havde altid haft lyst til at udfordre sin socialpædagogiske faglighed i atypiske rammer. Så da Sidsel Erdmann faldt over en nyoprettet stilling et sted, hvor der aldrig før havde været ansat socialpædagoger, slog hun til
27. maj 2026
Forfatter: Jannie Iwankow Søgaard
Foto: Sofia Busk
Hvorfor blev du socialpædagog?
Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med mennesker. Vi har flere generationer i min familie, der arbejder inden for det pædagogiske område. Jeg har før studiet arbejdet som vikar på en døgninstitution for børn og unge, og her blev jeg opmærksom på, hvor stor en indflydelse man kan have på det enkelte barns personlige udvikling på trods af dets fysiske og psykiske funktionsnedsættelse. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg ville arbejde inden for det socialpædagogiske felt.
Hvorfor søgte du nye udfordringer?
Jeg var rigtig glad for mit forrige arbejde på en institution for børn og unge med funktionsnedsættelser. Men jeg har altid haft lyst til at udfordre mig selv og min faglighed i atypiske rammer, så da jeg så stillingsopslaget hos Steno Diabetes Center Copenhagen, var jeg nødt til at søge jobbet. Jeg blev tiltrukket af, at jeg kunne være med til at starte noget helt nyt op fra bunden, hvor jeg selv skulle være med til at definere min rolle og mine opgaver inden for et område, hvor der ikke tidligere har været ansat socialpædagoger.
LÆS OGSÅ: Anne forfulgte en gammel drøm: "I starten var det nervepirrende"
Sidsel Erdmann, 28 år
2024 Steno Diabetes Center Copenhagen
2021 Vikar/medhjælper, basisgruppe, Roskilde Kommune
2020 Pædagoguddannelsen Absalon Roskilde
2019 Vikar på døgninstitution, Gentofte Kommune
Hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er med til at udarbejde gruppeforløb og skabe fællesskaber for børn og unge med type 1-diabetes, som ofte føler sig alene med sygdommen og mangler nogle at spejle sig i. Jeg arbejder også enkeltvis med de unge, hvis de fx føler sig anderledes i samspillet med andre i hverdagen, eller de oplever, at det er svært at leve et almindeligt ungdomsliv med en kronisk sygdom. Livet med diabetes indebærer konstant fokus på kulhydrater, insulin og blodsukker – og kombineret med psykiske, sociale og følelsesmæssige udfordringer kan det være komplekst at få en dagligdag til at fungere. Her kan jeg være med til at gøre en stor forskel både på kort og længere sigt.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du få gratis karriererådgivning
Hvordan bruger du din faglighed?
Det er ikke en nem opgave at skabe fællesskaber for børn og unge, som ikke umiddelbart har andet til fælles end type 1-diabetes. De har meget i deres liv, de skal og gerne vil, og ofte har de ikke lyst til, at deres sygdom skal fylde mere end højst nødvendigt. De vil bare gerne være som alle andre. Her bruger jeg min faglighed til både at skabe relationer mellem mig og de unge – og til at udvikle deres relationer til hinanden i gruppeforløbene. Når jeg lykkes med det, kan jeg se, hvor meget de får ud af at have andre at spejle sig i og dele oplevelser med.
LÆS OGSÅ: Kamil var oppe imod 113 andre – og fik jobbet. Særligt én ting gjorde udslaget
Hvad har været den største udfordring?
I mit tidligere job kunne jeg arbejde på relationen til – og trygheden for – det enkelte barn hver dag, hvilket betød, at jeg kunne arbejde mere målrettet med deres udvikling. På Steno ser jeg dem ikke så tit, da de kun kommer, når de skal til konsultation med deres behandlere. Jeg har derfor ændret min tilgang for at få opbygget en tæt relation til dem fx ved at tjekke ind hos dem ofte og være fleksibel i kontakten. Ikke mindst skal jeg vise dem, at jeg gerne vil lytte til alt det, der rører sig i deres liv, og ikke kun det, som omhandler diabetes.
LÆS OGSÅ: Tine holder håbet i live for børn, der er indlagt