Gå til indhold

Landskonferencen for plejefamilier 2026

”Når man er vant til at give og give, er det også vigtigt at være den, der bliver forkælet”

Nu kan du tilmelde sig Landskonferencen for plejefamilier 2026. Og som ansvarlig for plejefamilieområdet håber Socialpædagogernes forbundskasserer Tina Lai Holmgaard, at konferencen både vil give plejeforældre et fagligt løft og et velfortjent frikvarter. Se, hvad hun især glæder sig til

24. februar 2026

Artikel
Tina Lai Holmgaard er ansvarlig for plejefamilieområdet hos Socialpædagogerne, og igen i år vil hun byde plejefamilier fra hele Danmark velkommen til Landskonferencen for plejefamilier 2026.

Forfatter: Maria Rørbæk

Foto: Nils Lund Pedersen

– Sidste år var det virkelig rørende at fornemme den helt særlige atmosfære og høre den summende lyd af plejeforældre, der udveksler erfaringer og bare gerne vil hinanden.

Sådan siger Tina Lai Holmgaard, forbundskasserer og politisk ansvarlig for plejefamilieområdet hos Socialpædagogerne – og hun taler selvfølgelig om Landskonferencen for plejefamilier.

Igen i år er hun stolt over at kunne præsentere plejefamilier for et stærkt program – denne gang under temaet ’Ind i barnets verden’.

Færre oplæg – mere plads til fordybelse

– Vi har bl.a. sammensat programmet ud fra de ønsker og tilbagemeldinger, vi fik fra sidste års konference. Her var der en stor efterspørgsel på faglig fordybelse med udgangspunkt i det helt særlige ved at være faglig i eget hjem. Så vi har prioriteret lidt færre oplæg, der til gengæld går et spadestik dybere og også giver mulighed for refleksion mellem deltagerne, siger Tina Lai Holmgaard.

Alle oplægsholdere bliver klædt på til målrettet at tale til plejefamilier, og de opfordres til at komme med praksisnære eksempler og give konkrete redskaber, der kan bruges i plejefamiliernes hverdag.

– Jeg ser bl.a. selv rigtig meget frem til at høre ergoterapeut Connie Nissen fortælle, hvordan man som plejeforælder kan skabe ro i sit eget nervesystem, da man er i høj risiko for at blive påvirket af plejebarnets uro, siger Tina Lai Holmgaard.

LÆS OGSÅ: Kender du vagusnerven? Brug den til at få ro på dit nervesystem

Mere tid til netværk og forkælelse

I år bliver der også endnu bedre plads til netværksdannelse mellem plejefamilierne, da pauserne får højere prioritet.

– Og ligesom de andre år bliver der også plads til forkælelse med middag, morgenmad og ikke mindst en god nats søvn på hotel. For når man som plejeforælder er vant til at give og give og være den, der tager sig af andre, er det også vigtigt at være den, der bliver forkælet, siger Tina Lai Holmgaard.

Få styr på vederlag, ferie og dagpenge

Sammen med faglighed og forkælelse giver landskonferencen dig også mulighed for at blive klogere på dine rettigheder – og måske er der penge at hente, når du i fagforeningsbazaren kan få fif om alt fra vederlagsforhandlinger til ferie, dagpenge og pension.

Nogle kommuner vælger i øvrigt at betale for din deltagelse på landskonferencen, fordi de gerne vil styrke deres plejefamiliers faglighed. Det kan også være, at de vil betale for din ægtefælle, så det skal du huske at spørge om.

LÆS OGSÅ: Sådan fik Hanne betalt sin billet til landskonferencen

 

Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp

Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 kontante fordele ved at være medlem

  1. Billige forsikringer gennem Alka.
  2. Fagforeningsfradrag: Du kan trække 7000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  3. Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  4. Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  5. Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  6. Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se alle medlemsfordele
Bliv medlem