Værktøjer
Sådan støtter du domfældte med udviklingshandicap
Det stiller særlige krav til socialpædagogerne, når en borger får en dom. Derfor er der udviklet værktøjer til både samarbejdet omkring borgeren, dokumentationen og samtalerne med borgerne. Få alle værktøjerne her
5. oktober 2026
Forfatter: Lærke Øland Frederiksen
Min vej videre
De seks samtaleværktøjer danner rammen om en meningsfuld samtale med udgangspunkt i borgerens indefra-perspektiv. Samtalen skal giver borgeren mulighed for at se sammenhæng mellem små skridt i hverdagen og de større mål, han eller hun drømmer om.
- Undersøgelse af min dom
- Mine trivselsøer – det, jeg vil have mere af
- Mine drømme – hvor jeg gerne vil hen i mit liv
- Min dom – veje, jeg må gå
- Min mestringsplan – de skridt, jeg kan tage hver dag
- Mine mål – de skridt, jeg vil tage
Dokumentation, der kan give borgerne mere frihed
Når en borger har en foranstaltningsdom, er socialpædagogers dokumentation på bostedet eller som bostøtte helt afgørende. Hvis dokumentationen er mangelfuld, risikerer man, at en dom forlænges, selvom der egentlig er grundlag for at ophæve eller lempe den. Følg derfor disse syv anbefalinger:
- Samarbejd på tværs, og afstem jeres roller
- Lav klare aftaler om, hvad der skal registreres
- Registrér løbende og systematisk
- Sæt dokumentationen i relation til indsatsmål
- Involvér borgeren
- Brug eksempler med kontekst
- Saml helhedsbilledet
Når borgeren har en dom
Når en borger får en foranstaltningsdom, skal man som socialpædagog pludselig arbejde sammen med mange aktører, man ikke plejer. Disse seks samarbejdsværktøjer kan hjælpe samarbejdet godt i gang.
- Samarbejde, når en foranstaltningsdom træder i kraft
- Samarbejde i landskabet om en foranstaltningsdom
- Samarbejdet mellem bostøtte, myndighed og tilsyn
- Samarbejde med bistandsværgen
- Samarbejde om udgang
- Samarbejde om den årlige udtalelse
Styrk samarbejdet med bistandsværgen
Der ligger et stort og ofte uudnyttet potentiale i samarbejdet med bistandsværgen. Hvis samarbejdet svigter, risikerer borgere med udviklingshandicap og dom at få en længere og mere indgribende foranstaltning end nødvendigt. Derfor er det afgørende, at socialpædagoger tager ansvar for at styrke samarbejdet ved at:
- Skabe kontakt til bistandsværgen
- Give bistandsværgen de rette oplysninger
- Støtte borgeren i samarbejdet
- Give plads til det svære
Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning
Social- og Boligstyrelsen har netop udgivet en ny håndbog, der beskriver de juridiske og socialfaglige rammer for arbejdet med borgere med udviklingshæmning, der er sigtet eller domfældt. Her er der fokus på borgerinddragelse, rehabilitering og kriminalpræventive indsatser.