Undgå at stirre dig blind på plejebarnets udfordringer: Sådan vender du blikket på hovedet

– Andre folk bliver tit sure på mig! De siger, jeg er alt for stædig, og at jeg aldrig kan give slip, når jeg ikke får min vilje. Det er virkelig et problem for mig.

– Hm… Har du tænkt på, at du kan bruge den vedholdenhed til at nå de mål, du sætter dig? Jeg tror på, at du kan tage den uddannelse, hvis du virkelig vil!

Sådan lød – med lidt andre ord – en samtale mellem et plejebarn og en familieplejekonsulent, der for nogle år siden var med i det forskningsprojekt, der senere førte til bogen og menneskesynet ’Det dobbelte blik’.

Først troede plejebarnet nærmest, at familieplejekonsulenten gjorde grin med hende og sagde noget i retning af: Mener du det? Mener du virkelig det? 

Men senere tog hun selv tankegangen til sig og besluttede sig for at gå i gang med en uddannelse, der ellers havde virket helt umulig.

Brug for at blive set for det, man kan

Forsker og underviser Manon Alice Lavaud, der i maj gæstede landskonferencen for plejefamilier, er medforfatter til ’Det dobbelte blik’ – og hun understreger, at man selvfølgelig ikke kan vide, om det også ville være sket uden netop den samtale. Men generelt er hun overbevist om, at det har stor betydning, hvilken fortælling omgivelserne har om barnet – og hvilken fortælling barnet har om sig selv. 

– Alle mennesker har brug for at blive set og anerkendt for det, de er og kan. Det gælder i høj grad også for plejebørn. Men hvis man hele tiden arbejder på det, der skal forbedres, føler barnet sig ikke værdsat for det, det er og kan, siger hun.

LÆS OGSÅ: Prøv tre enkle trin til at se dit plejebarns styrker

Se dig ikke blind på udfordringerne

Manon Alice Lavaud påpeger, at sårbarhed og styrke ofte kan være to sider af samme mønt. Fx kan et barn, der let kommer op at slås, også være et barn med fighterånd ligesom et barn, der lyver rigtig meget, også kan være et barn med en god fantasi.

– Sårbarheder og udfordringer er ofte i fokus i mødet med anbragte børn og unge. Men hvis man ser sig blind på udfordringerne, risikerer man at overse alle plejebarnets ressourcer og særlige potentialer. Derfor handler ’Det dobbelte blik’ om at have øje for begge sider af mønten. 

Se nye muligheder

En hård barndom med omsorgssvigt kan på samme tid give et barn sårbarhed og styrke. Det kan fx være, hvis barnet for tidligt har skullet tage ansvar for sine forældre og søskende og derfor er blevet ’en lille voksen’. Så kan barnet på den ene side have udviklet en sårbarhed, der gør, at det har et ekstra stort behov for omsorg – og på den anden side også udviklet et talent for handlekraft og ansvarlighed, der i nogle situationer kan være en kæmpe gevinst. 

– Her kan det så også være godt for barnet, hvis det positive ved ansvarlighed italesættes samtidig med, at der tages hånd om barnets særlige behov for omsorg. Og man kan overveje, om det særlige talent for ansvar kan bruges konstruktivt. Nu eller i fremtiden, siger Manon Alice Lavaud.

Præcis hvordan afhænger altid af det konkrete barn og den konkrete situation, og ’Det dobbelte blik’ handler om at åbne op for refleksion, så man bliver bedre til at se nye muligheder.

LÆS OGSÅ: hvorfor Jimmy i dag stadig drømmer om, at han var kommet i plejefamilie

Lav 'vend-på-hovedet'-listen
En metode til at skærpe dit dobbelte blik kan være ’vend-på-hovedet’-listen. Her laver du først en liste over alt den adfærd og væremåde, der bekymrer dig ved dit plejebarn – og så tager du punkt for punkt og vender det om til noget konstruktivt. Det kan fx være, at du ud for ’Er mor for sin mor’ skal skrive: ’Stor ansvarsbevidsthed.’ 

Herefter kan du reflektere over, om du kan lave små ændringer i dagligdagen, der i højere grad giver plads til barnets særlige talent.

Du kan også skærpe dit dobbelte blik ved at begynde med dig selv. Er der noget i din egen livshistorie, som både giver dig en sårbarhed og en styrke? Er der noget i din egen væremåde, der både er en ressource og en udfordring?

Manon Alice Lavaud anbefaler, at du reflekterer sammen med en anden, som du har tillid til – fx din med-plejeforælder eller din familieplejekonsulent.