Nana skiftede vuggestuebørn ud med børn med handicap – og genfandt noget helt særligt

Hvad er din baggrund?

I mange år har jeg arbejdet på dag­institutionsområdet. Men da vi i 2019 stod over for endnu en sammenlægning, kunne jeg ikke rigtig længere se mig selv i det. Jeg startede i et vikarbureau og fik derigennem nogle nattevagter i Camillehusene – et døgntilbud for børn og unge med nedsatte multiple funktionsevner. Arbejdet med den målgruppe voksede stille og roligt på mig – så da de søgte en ny kollega, bød jeg ind.

Hvordan oplevede du overgangen?

Jeg husker tydeligt min første nattevagt. Om morgenen skulle jeg hjælpe en dreng i tøjet, som havde flere forskellige hjælpemidler. Det var meget grænseoverskridende for mig at træde ind i en verden, hvor gangstativer, armskinner, benkapsler, drejetårne og kørestole er en naturlig del af arbejdet. Men i takt med at min relation til drengen fra min første nattevagt blev styrket, blev der tændt en faglig gnist i mig.

LÆS OGSÅ: Jeg er døvblinde børns talerør til omverdenen

Hvad er det bedste i dit arbejde?

Jeg oplever en fantastisk lyst til at lære igen og blive klogere på min pædagogik. Noget af det, der motiverer mig, er, at jeg nu har mulighed for at følge børnene og skabe visioner og fremtidsplaner over et meget større tidsrum end det, jeg arbejdede med i vuggestuen. Men det er samtidig fantastisk at mærke, hvordan min faglighed har en effekt her og nu. Når jeg fx hjælper et barn til at sidde godt i stolen, så han kan spise sin frokost – det er jo støtte og omsorg, der har en effekt med det samme.

Hvordan bruger du din faglighed?

Mit arbejde handler om at udvikle mennesker – og mit mindset er altid, at alle mennesker er noget særligt. Jeg interesserer mig for, hvad den enkelte har af styrker og udfordringer – og har naturligvis også den neurologiske viden i forhold til de forskellige diagnoser, børnene har. Alle vores beboere har brug for forudsigelighed og genkendelighed – og min opgave er fx at se, hvornår en pige skal motiveres til at tage nogle skridt selv, eller hvem der har glæde af en sang under et bleskift.

LÆS OGSÅ: Musik kan øge og dæmpe arousal

Hvad er dit fokus som faglig leder?

Jeg har al min opmærksomhed rettet mod fagligheden – og på at skabe rammerne for, at medarbejderne kan dygtiggøre sig. Helt konkret prøver jeg at være til stede mest muligt der, hvor jeg kan byde ind med faglig sparring – fx ved overlap. Jeg gør meget ud af selv at være synlig og tilgængelig – og at kende vores beboere og de udviklingsmuligheder, de hver især rummer – og kende medarbejderne, så jeg kan støtte dem bedst muligt.

Hvad har skiftet betydet for dit selvværd?

Som almenpædagog har jeg altid vidst, hvad jeg var værd. Men at opleve, at der også på det specialiserede område er brug for mine kompetencer, og at mit bidrag betyder noget for de børn, vi arbejder med, det gør mig stolt. Følelsen af at blive set og imødekommet – og at være en del af Camillehusenes vision, det betyder meget for mig.

Hvad er dit bedste råd?

Man skal aldrig være bange for at prøve noget nyt. Det handler om at turde, om at mærke efter og om at tro på sig selv. Vi kan alle blive meget bedre til at sige det til kollegaen eller til lederen: Du er megagod til det, du laver. Du er noget værd. Og husk på, at hvis de andre ikke kan se, at du er en virkelig dygtig socialpædagog, så er det måske ikke det rigtige sted for dig.

LÆS OGSÅ: Socialpædagogerne sikrer med hjerte og hjerne, at min datter har det godt