Bedre løn eller godt arbejdsmiljø? Hvad er vigtigst for socialpædagoger?
Hvad betyder egentlig mest for socialpædagoger, når de skal søge nyt arbejde? Se listen over de 7 vigtigste faktorer

Socialpædagog Mette Hannesbo var nysgerrig på, hvad der mon egentlig var vigtigst for hendes kolleger rundt i landet, når de søger et nyt job. Så hun lavede en afstemning i Facebookgruppen Socialpædagog til Socialpædagog og hvor hun spurgte om netop det.
I skrivende stund har 2097 stemt — her får du nogle af kommentarerne og selvfølgelig også resultat af afstemningen.
Hvad er vigtigst for dig?
Du kan også blande dig i tråden og afgive din stemme om, hvad der betyder noget for dig, når du søger job.

Mette Hannesbo
Hvis du søger nyt job, hvad er så vigtigt for dig?

Steffanie Gundersen
Vi har snakket meget onboarding på min arbejdsplads. Hvis vi sikrer en klar og tydelig procedure i de første tre måneder af ansættelsen, med fx møde med TR og med vores mentorordning, tror vi på, at vi kan fastholde.
Derudover har forskning vist at jo højere indflydelse på ens arbejde resulterer større trivsel.

Charlotte Dahl Hurrelbrink
Der er flere ting, der betyder noget for mig. En arbejdsplads skal leve op til flere af dem, før jeg synes, det er interessant. Arbejdsmiljø, indflydelse, løn og efteruddannelse er nogle dem, men det vigtigste er nok, om den faglige tilgang passer til min.

Peter Kragelund Bjerring
Arbejdspladsen skal selvfølgelig være organiseret og se det som et stort plus at have en overenskomst.
SL har et stort fokus på løn, indflydelse, efteruddannelse, faglighed m.m., så det giver sig selv på en organiseret arbejdsplads.
Resultater
Og hvad er det så, socialpædagoger leder efter, når de er på jagt efter deres nye arbejdsplads?
Her kan du se, hvordan stemmerne fordelte sig i Mette Hannesbos afstemning:
Socialpædagog |
Angivet i % |
Overenskomst |
6 |
Mulighed for efteruddannelse |
7 |
Faglighed |
12 |
Løn |
13 |
Indflydelse på vagtplan/fast/kendt rul |
16 |
Nærværende ledelse |
19 |
Arbejdsmiljø |
21 |