Asger lukker op for børns sorg med emojis, højtlæsning – og et slot i himlen

– Jeg tror lige, jeg læser en historie for bamse. Og det skal være den med muldvarpen, der får lort på sit hoved, for den kan bamse rigtig godt lide.

Asger Kring Latif læner sig op ad den enorme plysbamse, der troner foran akvariet fyldt med farvestrålende fisk. Han – og to børn – sidder sammen i en sofa i det lokale, der kaldes ’hjerterummet’.

Med rolig stemme læser han højt fra bogen – og prøver undervejs at gøre fortællingen aktiv.

– De kan godt lide, når jeg supplerer med lyde, bevægelser og taktile stimuli. Jeg fornemmer, det gør dem trygge, når vi lader legen få plads, siger han.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan støtter du børn med tidlige traumer

Skaber et trygt rum

Vi er i Strandbakkehuset, et børne- og ungehospice i Rønde. Og fælles for børnene er, at deres søskende har en livstruende eller livsbegrænsende sygdom.  

Sammen med Asger, plysbamsen og historien om muldvarpen opstår der et vigtigt øjeblik. For i takt med, at Asger skaber et trygt rum, hvor børnene har tillid til ham, begynder de at åbne op for det svære.

– Børn har svært ved at forstå, hvad døden er – det er alt for uvirkeligt, at et liv kan slutte. Så jeg bevæger mig gerne ind i deres fantasiverden, for børns fantasi kan være hjælpsom i forhold til at forstå, hvad der skal ske.

Hvor ligger himlen henne?

De to børn, som har en søster med en alvorlig sygdom, er fx meget optaget af, hvor deres søster skal hen, når hun dør. Skal hun op i himlen? Og hvor er det henne?

– Hun skal op på et slot, siger de så. Og så snakker vi om, at deres hund jo også er i himlen, og at den nok skal passe på deres søster, så hun ikke er alene. Og vi snakker meget konkret om, hvordan slottet skal se ud, siger Asger

På den måde inviterer han til snak og nærvær for de børn og unge, som i en begrænset tid opholder sig på Strandbakkehuset, hvor han er socialpædagog i et tværfagligt palliativt team.

– Vi har i vores team fokus på hele familien og arbejder også med forældrene og det barn, der er ramt af alvorlig sygdom.

LÆS OGSÅ: Tine holder håbet i live

Søger et frirum

I sit arbejde har Asger ofte fokus på de søskende, der er på hospicet med deres familie, fordi de sammen har brug for aflastning – og fordi en søster eller bror har brug for en specialiseret palliativ indsats.

– Jeg oplever, at de mange gange står ret alene med svære tanker og følelser og måske står lidt i skyggen af deres syge bror eller søster. Mit job er ikke at forstå den lidelse og smerte, de står i – men at lytte. Og derigennem støtte og hjælpe dem med at få sat ord på deres sorg, siger Asger.

Og det gør han bl.a., når han læser højt for de to søskende i hjerterummet.

– De søger først og fremmest et frirum, og det tilbyder jeg dem. Jeg forholder mig nysgerrigt overfor deres sorg og er ofte stille og afventende – og jeg bruger gerne leg og forskellige kreative aktiviteter som det fælles tredje, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du være opmærksom på sorg

Vælger en stol med ansigtsudtryk

Da han har læst bogen færdig, sidder Asger lidt i stilhed – indtil børnene selv foreslår, at de går ind i krearummet.

– Det er et rum, vi har indrettet med skamler, der er malet med forskellige emojis. Som ansigtsudtryk. Så spørger jeg fx, ’hvad for en stol har du lyst til at sidde på’? Så vælger barnet måske en skammel med et ked-af-det ansigt eller en sur emoji, og så snakker vi lidt om hvorfor, det lige skal være den stol.

For børnene tumler ikke kun med tanker om sygdom og død – de skal også vænne sig til en ny hverdag på hospice, hvor der er vendt op og ned på alle de rutiner, de kender.

– Jeg starter altid med det grundlæggende: Hvordan har du sovet? Hvordan var din morgen? Og hvilke følelser har du mærket i dag? Det kan jo være, at det her og nu er en konflikt omkring at skulle have redt hår, der fylder, fortæller Asger.

LÆS OGSÅ: Jeg går på opdagelse i børnenes livsverden

Aktiviteter med low arousal

I krearummet griber Asger bevidst fat i aktiviteter med low arousal, fortæller han:

– Vi tegner, laver perleplader eller spiller musik – for med den slags aktiviteter bliver børn optaget af det, vi laver sammen her og nu, og det åbner op for mange gode snakke.

En tegning kommer fx til at vise, hvad de to søskende lavede med deres søster, før hun blev syg.

– Så tegner vi noget med boldspil, mens jeg spørger ind til, hvordan det var at lave de ting sammen – og hvordan det så er nu. Jeg stiller altid meget konkrete spørgsmål og passer hele tiden på ikke at presse for meget på.

Et slot i himlen

Asger oplever, at børn bruger fantasien til bedre at kunne forstå den virkelighed, de er i. Og da forældrene til de to søskende stikker hovedet ind, inddrager Asger dem i aktiviteterne og fortæller, hvad han og børnene har været optaget af – og hvilke følelser de har besøgt i løbet af dagen.

Og fantasien om et slot i himlen får liv hos hele familien – sammen med en af de kreahelte, der også er ansat på Strandbakkehuset for at understøtte legen.

– Så gør vi i fællesskab fantasien levende. Vi tømmer en pude for vat, der symboliserer skyerne – og vi bygger et slot og maler det lyserødt, fordi det er søsters yndlingsfarve, fortæller Asger og forklarer, hvilken effekt det har på familien:

– Forældrene oplever, at deres børn bliver i stand til at sætte ord og handling på den sorg, de bærer på. Og børnene bliver lidt mindre bekymrede for, at deres søster bliver ensom, når hun dør.