Tokes hjertesag: Vi skal forstå sammenhængen mellem autisme og rusmidler

Da Toke von Eitzen for knap ti år siden tog hul på sin sidste praktik som studerende på et botilbud for voksne med autisme, stødte han hurtigt ind i et dilemma. De borgere, som ud over autisme også havde misbrugsproblematikker, var lidt et gråzone­område.

Og ingen af kollegerne havde fundet nøglen til, hvordan man håndterer lige netop den kobling.

– Det gjorde mig ret nysgerrig. Så jeg gik på opdagelse i, hvad man kan gøre som socialpædagog, når man oplever kombinationen af autisme og rusmidler – og på jagt efter en forklaring på, hvorfor det kan give mening at tage rusmidler, når man har autisme, fortæller Toke von Eitzen.

Med sin nysgerrighed som drivkraft lykkedes det Toke at finde nøglen til at forstå koblingen.

– Og det er jo ret vigtigt at forstå, hvordan det hænger sammen, når op mod en fjerdedel af de borgere, der indskrives i misbrugsbehandling, har autisme eller træk af autisme. Hvis vi bare møder dem med standardpakker, risikerer vi at smide det hele på gulvet.

LÆS OGSÅ: 4 forklaringer: Derfor hænger autisme og brug af rusmidler sammen

Vi skal være nysgerrige på rusen

I dag er Toke ansat som konsulent i Autismefokus – en enhed i Region Midtjyllands Specialområde Autisme – hvor han vejleder medarbejdere i, hvordan man møder mennesker med autisme og et problematisk forbrug af rusmidler.

Og han møder stadig meget berøringsangst og usikkerhed over for den her specifikke målgruppe. Både hos socialpædagoger, som har den daglige kontakt med borgerne – og hos de behandlere, der skal håndtere rusmiddelforbruget.

– Min vigtigste pointe er derfor, at skal man hjælpe et menneske med autisme og et forbrug af rusmidler, er man nødt til at have viden om begge dele. Som behandler skal man kende til autisme – og som socialpædagog skal man være nysgerrig på rusens funktion og på, hvorfor borgeren bruger rusmidler, siger den 37-årige socialpædagog.

LÆS OGSÅ: Dennis når langt med rusmiddelbrugere, når han pakker det velkendte fixergen væk'

Misbrug er en dårlig medspiller

Som socialpædagog har Toke altid været fascineret af de komplekse sager. Og jo mere mangel på viden, han har mødt, jo større har behovet været for selv at dykke ned i, hvad der var på spil.

– Da jeg arbejdede som bostøtte for mennesker med autisme, var målet at få skabt et godt liv med mening. Og i den sammenhæng er misbrug jo ikke en særlig god medspiller. Men fremfor at sige, jamen misbruget, det må være behandlerens ansvar, og så tager jeg mig af relationsarbejdet, så blev jeg nysgerrig på, hvorfor mennesker med autisme vælger rusmidler til – og hvilke rusmidler de bruger, fortæller Toke.

LÆS OGSÅ: Sådan kender du forskel på rusmidler

Han endte ret hurtigt som fast bostøtte for netop de borgere, som havde et problematisk forbrug af rusmidler. Sideløbende gik han selv på feltarbejde på et rusmiddelcenter for at blive klogere på tilgangen og behandlingen i praksis i forhold til misbrugsproblematikker.

– Her opdagede jeg, at de standardpakker og værktøjer, man anvender i behandlingstilbuddene, de virker ikke altid på mennesker med autisme. Og tager man ikke højde for, at en borger med autisme har nogle helt særlige behov, ja, så opnår man ingen effekt af misbrugsbehandlingen. Så det blev min hjertesag – at skabe mere viden om og forståelse for den her komplekse målgruppe.

Detaljen afgør forløbet

Når en borger med autisme indskrives i rusmiddelbehandling, er det ifølge Toke von Eitzen afgørende, at behandlingen tilpasses. For ofte er det de små detaljer, der saboterer et behandlingsforløb:

– Det kan fx være, hvis du som misbrugsbehandler stiller for ukonkrete spørgsmål eller er for hypotetisk i dine udsagn. Eller hvis du ikke har forståelse for, at et menneske med autisme måske hellere vil sidde ved siden af dig end over for dig, at lyset ikke må være for skarpt – og at dit budskab trænger bedre igennem, hvis du forstår at understøtte det visuelt.

Nøglen til at lykkes er ifølge Toke, at man som misbrugsbehandler kender til de konkrete udfordringer og behov hos netop mennesker med autisme.

– Et godt sted at starte kunne være skemaet ’Min autisme’, som er et værktøj til at blive opmærksom på, hvad der kan være af udfordringer, når man befinder sig på autismespektret. Det handler om emner som sanseforstyrrelser, kommunikation, socialt samspil, forestillingsevne og eksekutive funktioner. Der er alt andet lige større chance for at lykkes med behandlingen, hvis man forstår det menneske, man sidder over for.

Måske giver svampene mening?

Som bostøtte mødte Toke på et tidspunkt en borger, som havde et problematisk forbrug af både alkohol og hash. Og indimellem tog han også svampe.

– Han fortalte mig, at han følte, at svampene var med til at nulstille hans hjerne, så han havde mindre behov for at drikke. Og han ville gerne drikke mindre, forklarer Toke.

Han gik derfor på opdagelse efter at finde ud af, hvordan de forskellige rusmidler spillede sammen – og hvad det betød for borgeren.

– Ved at være nysgerrig på, hvad stofferne gjorde for ham, når han hhv. drak, røg eller spiste svampe, fandt jeg ud af, at rusmidlerne har meget forskellige funktioner. Hashen dulmede hans angst, hvis han fx skulle ud at handle og ikke kunne overskue de mange lyde og indtryk, mens alkoholen mere handlede om at dulme de negative ting i hans liv som ensomhed og kedsomhed. Og svampene tog han for at mindske trangen til at drikke.

LÆS OGSÅ: Socialpædagoger bliver pionerer på rusmiddelområdet

Fokus på alternativer til rusmidler

Det bringer Toke hen til en anden vigtig pointe. Når man kender baggrunden for det problematiske rusmiddelforbrug, kan man finde alternativer.

– Når jeg ved, at den her borger føler sig ensom og savner fællesskaber, og at han drikker for at fjerne de følelser, så er det jo der, jeg som socialpædagog kan sætte ind. Han fortalte mig, at han gerne vil drikke mindre – og det er den motivation, vi som fagpersoner skal gribe fat i. Men vi skal jo vide det først – og det kræver, at vi er nysgerrige, og at vi lytter til de svar, vi får.

Og netop omkring rusmidler har han mange gange oplevet gråzoner og berøringsangst.

– Med misbrug er det nogle gange lidt som med seksualitet. Det er svært at tale om. Især når det handler om et voldsomt misbrug, hvor borgeren ofte bliver kastet rundt mellem psykiatrien, misbrugsbehandleren og bostedet – og undervejs bliver mere og mere forpint.

LÆS OGSÅ: Find inspiration til det socialpædagogiske arbejde med mennesker med autisme

Rotternes paradis

Når Toke rådgiver socialpædagogiske kolleger og kursister, er han meget optaget af at få dem til at være mere nysgerrige på den adfærd, de møder.

– Misbrug har altid en funktion. Og når borgere med autisme vælger rusmidler til, vil det ofte være som en vej til at blende ind og måske fremstå mere ’normal’. Det skal vi som fagpersoner interessere os for – for her finder vi løsningen på, hvordan vi hjælper den enkelte med at vælge rusmidlerne fra, siger han og henviser til et forsøg tilbage fra 70’erne – det såkaldte ’rat park’-eksperiment:

– En gruppe forskere gjorde rotter afhængige af vand med stoffer, indtil rotterne fik en overdosis og døde. Det blev tolket, som om stoffer gjorde rotterne kemisk afhængige. Men en psykolog forholdt sig tvivlende over for resultatet, så han lavede et eksperiment, hvor han skabte en slags ’rotternes paradis’ – et liv, hvor rotterne havde adgang til mad, drikke, legetøj, andre rotter osv., forklarer Toke.

Eksperimentet viste, at rotterne – fordi de havde mulighed for et godt liv med trivsel – faktisk valgte stofferne fra.

– Og det er jo tankevækkende, når man overfører det til et menneskes liv. At man kan finde de faktorer, man kan skrue på, så vedkommende ikke føler, at der er brug for rusmidler.

LÆS OGSÅ: Rune fik Anders ud af et massivt misbrug - og væk fra gaden

Hvad giver dig livskvalitet?

– Omsat til socialpædagogisk arbejde handler det om at være nysgerrig på, 
hvad der for den enkelte borger giver livskvalitet, lyder det fra Toke.

– Har du mad i køleskabet og styr på økonomien? Har du et socialt liv? Et netværk, hvor du føler, at du rent faktisk er noget værd? Betyder du noget for nogen? Eller føler du dig ensom? Alle de faktorer skal vi interessere os for. Og ja, det er helt klassisk socialpædagogik – men nogle gange oplever jeg, at vi forsømmer at koble de faktorer sammen med et problematisk forbrug af rusmidler.

Og så spiller man som socialpædagog også en vigtig rolle, når et menneske med autisme takker ja til rusmiddelbehandling, fordi man som fagperson kender til autisme, understreger Toke von Eitzen.

– Man kan være med til at bygge bro til behandlingsforløbet ved fx at støtte borgeren, som har svært ved at tage sig sammen til at komme afsted til rusmiddelcentret – og ved at hjælpe rusmiddelbehandleren med at forstå det menneske, han eller hun sidder over for. Samarbejde, nysgerrighed på hinandens perspektiver og forståelse for, hvordan autisme og rusmidler hænger sammen – det er nøglen til, at vi lykkes bedre.