Lotte arbejder med kroppens sanser: ’Et understimuleret sanseapparat påvirker borgerens trivsel helt enormt’

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Lotte Sigtenbjerggaard

Socialpædagog i Bo-Vejle, et botilbud for unge med cerebral parese. Har derudover taget sanseuddannelsen ved Birgitte Gammeltoft og underviser studerende hos Bo-Vejle i tilgangen.

Hvad er dit faglige fokus?

På min arbejdsplads tænker vi sansestimulering ind i alle møder med borgerne. Det kan fx være om morgenen, når jeg vækker en beboer med farvet lys eller stille musik, åbner et vindue eller giver beboeren et klap på ryggen. Andre skal have høje lyde og mere tydelige berøringer på kroppen.

Vi ved, hvad den enkelte har behov for, for vi har lavet sanseudredninger på borgerne, og vi tilrettelægger i høj grad vores kontakt med beboerne efter deres sansebehov.

Engang tænkte vi, at sansestimuli kun handlede om dufte og lyde. Men i dag arbejder vi først og fremmest med at stimulere de kinæstetiske, vestibulære og taktile sanser. Altså de kropslige sanser, der bl.a. hjælper mennesker med at få en rumlig opfattelse af deres egen krop i forhold til sig selv og andre. Det kan fx være svært at vide, hvor meget man fylder i et rum, hvis man ikke kan bevæge arme og ben, og det hjælper sansestimuli med.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Fra det øjeblik mennesker bliver født, er de på en sanselig rejse i deres krop. Den rejse har vores borgere ikke været på. Mange af dem er født præmaturt og har ligget i kuvøse måske i flere måneder. De har fået benskinner på og er måske blevet taget væk fra deres mor, fordi de skulle indlægges.

Ofte har de heller ikke haft helt den samme adgang til fysisk kontakt og nærvær, som vi andre har. Derfor har de et tillægshandicap i form af understimulering på sanseapparatet, og det skal man tage meget seriøst, for det påvirker vores borgeres trivsel helt enormt.
Sansestimulering hjælper os med at få en bedre kontakt til borgeren og hjælper dem med at blive mere groundet i deres krop.

Giv et eksempel på, hvor sansestimulering har gjort en forskel?

Vi har det, vi kalder en sansebuffet og en sansediæt. Sansebuffeten er et udvalg af forskellige aktiviteter, mens sansediæten er en sammensætning af konkrete aktiviteter, der bliver udført på samme måde og på samme tidspunkt hver dag.

En af vores borgere har brug for en sansediæt, hvor han får den samme sammensætning af sansestimuli hver dag skræddersyet til hans behov ud fra den sanseudredning, han har fået. Han bliver vækket med et åbent vindue og musik hver morgen, han får et tyngdetæppe omkring sig, så han kan mærke kroppen, og vi giver ham noget vibration på brystet, så han kan mærke sig selv og blive groundet. Han bliver forflyttet i et sejl, som vi roterer rundt, inden han bliver placeret i sin kørestol. Det er tiltag, som bl.a. styrker den vestibulære sans.

Vi kan mærke, at han er mindre udadreagerende, efter vi har sammensat sansediæten. Han kan også deltage i beboermøder og vil gerne komme med input. Det kunne han ikke før.

Hvorfor arbejder I på denne måde?

Nogle borgere har brug for den her tilgang for at kunne deltage i helt almindelige dagligdagsaktiviteter som beboermøder eller at tage en taxa hen til tandlægen. Når man har brug for en sansediæt, er det fordi, man har nogle udfordringer, der kræver, at man gør det samme på samme måde hver dag, for at det har virkning.

Hvad ville der ske, hvis I droppede jeres tilgang med sansestimulering?

Det ville være svært for mange at være i det sociale rum. Sansestimuli giver en større mulighed for at være med i sociale fællesskaber, for den hjælper borgerne med at rumme sig selv, og så kan de også rumme hinanden. Derfor gør vi alt for, at vores borgere får en fornemmelse for, hvem de er, hvad de kan lide, og hvordan de mærker sig selv.

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?

Jeg ville ikke kunne arbejde så professionelt med sansestimuli, hvis jeg ikke havde fået de uddannelser, jeg har. En grundig viden om kroppen og sansernes betydning er de grundlæggende principper, jeg arbejder ud fra, og de er helt afgørende i mit arbejde. Derudover gør det mig klogere at undervise, for jeg får hele tiden ny viden, nye refleksioner og nye perspektiver på min faglighed.