Er det socialisering, når en borger kører ud i det blå?

Hvad gælder egentlig som socialisering?

Det spørgsmål har været til debat i Facebookgruppen ’Socialpædagog til socialpædagog’, hvor socialpædagog Vibeke Lund stillede følgende spørgsmål:

’I personalegruppen har vi forskellige synsvinkler om begrebet socialisering. Nogle mener, at det kun gælder i relationer, mens andre mener at det også gælder færdigheder.

Derfor nedenstående eksempel: Er det socialisering når en borger kører i bus sammen med to socialpædagoger ud i det blå?’

Her er et lille udpluk af de svar, hun fik.

Socialisering finder hele tiden sted

Socialisering er indlæring af færdigheder og normer.

Det er en proces, der hele tiden finder sted i større eller mindre grupper og i samfundet generelt. Den definition fandt jeg.

Derfor ja, det er stadig socialisering, fordi det foregår sammen med andre individer, som personen kan lære af, snakke med og udvikle sig af.

Hvad er formålet?

Det kommer vel an på, hvad formålet er med at træne at køre i bus. Hvis formålet er, at beboeren selv skal kunne tage bussen til og fra job, så er det jo den færdighed, der er fokuspunktet.

Handler det derimod om at kunne deltage i et fællesskab eller at kunne rumme andre, herunder at kunne tage på tur med andre, så er det socialisering, der er formålet.

Et fortolkningsspørgsmål

For mig handler det om kontekst og målrettethed. Der kan være mange bittesmå delmål i socialisering – og jeg ser sagtens et af dem som skridt mod at kunne deltage i ture i en bus. Men at kunne sidde i en bus med ene og alene det formål – med to socialpædagoger, det er ikke socialisering.

Jeg tænker, at som du skriver, er det et fortolkningsspørgsmål og kan aldrig stå alene.

En bustur er socialisering

Socialisering handler om, hvordan vi bliver til sociale individer, dvs. hvordan vi lærer at tilpasse os og håndtere samfundets grundlæggende normer og regler. Så derfor er en bustur også socialisering.

Det er supergodt at træne dette med borgeren først, hvis målet er, at denne skal kunne fragte sig selv via offentlige transportmidler. Vi øver i øjeblikket socialisering med en borger på denne måde.

Vi tager ham med på stationen, følges med ham i toget, og så er han på egen hånd i byen. Hans træning i socialisering er netop for at øve ham i at rumme andre mennesker i det sociale rum og ikke at blive udskældende og højtråbende, når han ikke kan afkode de sociale spilleregler.