Se, hvad der var ’det absolut vigtigste’ på Landskonferencen for plejefamilier

Hvem: Lis Brøndsted, plejemor i 11 år

Hvorfor deltog du Landskonferencen for plejefamilier i år?

– Jeg har hørt rigtig godt om tidligere års landskonferencer fra vores kredsformand her i Socialpædagogerne Midtsjælland, men aldrig selv deltaget. I år syntes jeg, at temaet omkring traumer og relationer lød så spændende og relevant, at jeg meldte mig til.

– Det virkede rigtig godt, at man havde valgt at belyse emnet ’traumer og relationer’ ud fra fem forskellige vinkler via oplægsholderne. Der var både meget teoretiske oplæg og oplæg, som var mere ’hands on’ – det gav en god rød tråd under konferencen.

LÆS OGSÅ: Tiden før og under fødslen har stor betydning for dit plejebarn

Hvad var det vigtigste, du tog med hjem fra landskonferencen?

– Det absolut vigtigste var viden om, hvor afgørende det er, at de børn, vi får i pleje, bliver screenet og udredt hurtigt. Som plejefamilie kan vi sagtens have en fornemmelse af, hvad vi tror, der skal gøres. Men vi er nødt til at vide, hvor der helt præcist skal sættes ind i forhold til det enkelte barn, fx. i forhold til terapi.

– Det blev også klart for mig, hvor vigtigt det er, at vi presser på for sådanne udredninger, og helt konkret har det betydet, at vi nu har fået sat et arbejdsmøde op i forhold til et af vores plejebørn. Noget af den teoretiske viden, jeg fik på landskonferencen, kunne jeg bruge til at argumentere for, hvorfor det var vigtigt, at udredningen af vores ene plejebarn skulle ske netop nu.

Hvem: Peter Sandholdt, plejefar i 10 år

Hvorfor deltog du i Landskonferencen for plejefamilier i år?

– Det plejer at være min hustru, der er alene afsted på konferencen. Vi er godkendt som specialiseret plejefamilie, så på grund af de børn, vi har i pleje, kan vi normalt ikke bare tage hjemmefra begge to. Men i år havde vi fundet en god barnepasser, der gjorde det muligt, at jeg også kunne komme med.

– Jeg er tidligere arbejdsmiljørepræsentant. Derfor interesserer jeg mig for vores arbejdsforhold. Det var noget af det, jeg gerne ville undersøge lidt nærmere på konferencen. De emner var tilrettelagt som en fagforeningsbazar, og her var jeg rundt og høre om forskellige ting. Det synes jeg fungerede fint. Der var også rigtig god sammenhæng mellem de forskellige oplæg, der blev holdt. Så jeg kunne helt sikkert godt finde på at komme igen, hvis muligheden for børnepasning er der.

Hvad var det vigtigste, du tog med hjem fra landskonferencen?

– Oplægget med Thomas De Oliveria, der fortalte om sine egne oplevelser som anbragt barn, gjorde stort indtryk på os. Det var en ægte historie om, hvordan han ved egen hjælp og nogle voksne, han kunne stole på, lykkedes med at komme godt igennem sin barndom og få et godt voksenliv. Det ved vi jo godt, at det langt fra er alle, der gør. Men vi fik et ægte indblik i, hvor vigtige vi som plejefamilier er for de børn, der anbringes hos os. Og så ved vi selvfølgelig godt, at udfaldet hænger tæt sammen med det enkelte barns bagage og særligt også dets kognitive evner.

LÆS OGSÅ hvordan mønsterbryderen Thomas husker tilbage på livet som plejebarn

Vibeke Venke Hansen, plejemor i 12 år.

Hvorfor deltog du i Landskonferencen for plejefamilier i år?

– Jeg har været med fire-fem gange før. Jeg prioriterer det, fordi det ofte kan være et ensomt job at være plejefamilie. På konferencen får jeg mulighed for at møde kollegaer, jeg kan sparre med. Første gang, jeg var med, var det af ren nysgerrighed, og jeg tænkte på, om der mon var fagligt bid i det. Og det var der i den grad. Siden er det kun vokset på mig, og nu skal jeg bare afsted hvert år.

– Landskonferencen i år har uden sammenligning været den bedste, jeg har været med til. Jeg kan godt lide, at man breder sig knap så meget ud, men i stedet går et spadestik dybere, hvilket jeg virkelig synes, at vi gjorde i år. Det var utrolig lærerigt og fagligt solidt. Jeg var helt høj, da jeg kørte hjem og glæder mig allerede til næste år.

Hvad var det vigtigste, du tog med hjem fra landskonferencen?

– Det allervigtigste var at blive mindet om, at det allerede er i fosterstadiet, det hele starter for rigtig mange plejebørn. Det er allerede her, de kan blive traumatiseret, hvilket vi godt kan have en tendens til at glemme. Og selvom vi ikke kan fjerne traumer fra graviditeten, så kan vi gøre noget, så traumerne kommer til at fylde mindre i børnenes liv. Her var det utrolig positivt, at vi både fra Anne Kaplan og Martin Nevers fik nogle helt konkrete metoder og redskaber, som vi kunne tage med hjem og benytte i dagligdagen med vores plejebørn.

– Jo flere gange, man er afsted, jo flere kommer man til at kende. Jeg har prøvet at stå i en situation med et af mine plejebørn, hvor jeg tænkte, at lige præcis det her, var der en kollega, der fortalte mig om på sidste landskonference – hendes råd kunne jeg godt bruge nu. Og så kunne jeg faktisk skabe kontakt til hende, og hun kunne give mig noget rigtig god sparring.