Gå til indhold

Mit faglige fokus

Mit faglige fokus: Jeg støtter borgerne i at udleve deres drømme

Helle Mosekjær Mastrup bruger recovery-orienteret rehabilitering til at støtte borgere med udviklingshandicap, så de kan opfylde deres drømme om fx at blive musikpædagog. Den gode relation er det vigtigste redskab i mødet med borgerne

29. april 2024

Artikel
Helle Mosekjær Mastrup_1128x600.jpg
Som socialpædagog på et beskæftigelsestilbud bruger Helle Mosekjær Mastrup sin viden om den recovery-orienterede tilgang i arbejdet med at finde ind til borgernes drømme. Fx havde Mikael en stor drøm var at blive musikpædagog. Læs, hvordan Helle fik drømmen til at blive til virkelighed.

Forfatter: Ulla Abildtrup

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Helle Mosekjær Mastrup

Uddannet i 2005. Ansat på beskæftigelses- og dagtilbuddet MSM i Ringkøbing for borgere med udviklingshandicap.

Hvad er dit faglige fokus?

I 2023 var jeg og nogle kolleger på kursus i recovery-orienteret rehabilitering. Det har medvirket til, at vi i dag har et større fokus på borgernes ønsker frem for vores egne vurderinger. I recovery-orienteret rehabilitering (ROR) danner otte principper grundlag for en helhedsorienteret tilgang, som fremmer borgerens personlige recovery og trivsel. Her er det afgørende at sætte sig i borgerens sted og forstå borgerens følelser, tanker og oplevelser. Vi husker hinanden på at spørge ind til borgernes håb, ønsker og drømme – og ikke blot observere, om de fx er glade for en aktivitet som havearbejde. Samtidig lytter jeg til borgernes ønsker, respekterer deres autonomi og anerkender deres ressourcer og udfordringer.

HØR OGSÅ Socialpædagogernes podcast om baggrunden og rammerne for den recovery-orienterede indsats

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Nogle af borgerne kommer fra en gammeldags institutionskultur, hvor de ikke var vant til at blive hørt. Men de udvikler sig og trives, når de bliver mødt af mennesker, der tager dem alvorligt og ser og lytter til dem. Relationen bliver mere åben og tillidsfuld og er kendetegnet af gensidig respekt – og den gode relation er netop mit vigtigste redskab i mødet med borgerne.

Giv et eksempel fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel:

Jeg har en borger Mikael, som altid har drømt om at blive musikpædagog og arbejde i en børnehave. Da jeg lige kom fra et job i en børnehave, kontaktede jeg min tidligere arbejdsplads, hvor min tidligere leder og kolleger var positive over for et samarbejde mellem almen- og specialområdet. Nu er Mikael og tre af hans kolleger blevet frivillige musik- og besøgsvenner en gang om måneden. De spiller og synger med børnene, leger med dem, og så slutter vi af med at spise madpakker sammen med børnene. Glæden ved at komme i børnehaven er så stor, at vi har venteliste, fordi flere af vores borgere gerne vil med.

Inden besøgene planlægger Mikael og jeg, hvilke sange der skal synges. Jeg udarbejder en visuel struktur over besøget bestående af et ark med billeder, som Mikael kan følge. Jeg støtter Mikael i at følge planen og overholde aftalen med mindst mulig indgriben. Hans handicap betyder, at hans tankegang kan være meget impulsiv og ikke altid realistisk. Derfor har han brug for støtte i både planlægningen og udførslen. Min rolle under selve besøgene er at guide ham og de andre borgere, så besøget kommer til at foregå i børnehøjde og derved bliver en succes for begge partner.

LÆS OGSÅ hvordan socialpædagoger i hus 28 i CFD Søborg fanger beboernes drømme

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Jeg møder borgerne, hvor de er i stedet for bare at afvise dem og sige, at det kan ikke lade sig gøre. Som fagpersoner skal vi være realistiske, men også ordentlige. Vores borgere kan have mange nederlag med sig fra tidligere, så jeg ser på deres ressourcer og støtter dem i at få deres håb, ønsker og drømme til at gå i opfyldelse i videst muligt omfang.

Hvad ville der ske med brugerne, hvis man tog dig og dine kolleger ud af ligningen?

Vores borgere kunne fx ikke besøge børnehaven uden mine kolleger og mig. De kan godt blive ivrige og impulsive, og børnene kan have svært ved at forstå deres hensigter, så de kan blive misfortolket og misforstået. Dette kan medvirke til, at det bliver et nederlag for dem såvel som for børnene. Så det er vigtigt, at jeg sætter rammen sammen med borgerne inden hvert besøg. Hvis tingene alligevel skrider lidt, kan jeg henvise til vores aftale, og den husker og respekterer de.

Hvilke faglige redskaber ville du ikke kunne undvære?

Jeg bruger KRAB til at se ressourcerne frem for begrænsningerne og neuropædagogiske redskaber til at sætte rammerne, så den recovery-orienterede rehabilitering bliver en succes frem for et nederlag.

Bliv medlem