Gå til indhold

Drømmeprojekt

Vi fanger beboernes drømme

At få opfyldt sin drøm giver livsglæde og livskvalitet. Det viser erfaringerne fra projektet ’Drøm dig glad’, hvor medarbejderne i hus 28 i CFD Søborg er gået på opdagelse i beboernes drømme. Her kan du læse mere om projektet – og nogle af de drømme, der er gået i opfyldelse

30. oktober 2023

Artikel
Drømmeprojekt 1.png
I projekt 'Drøm dig glad' har de to socialpædagoger Rebecka Lundkvist Zanchetta (th) og Michelle Helvig Rasmussen arbejdet med metodisk at finde ind til beboernes drømme - og sørge for, at drømmene gik i opfyldelse.

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Kasper Løftgaard

På tegnsprog minder ordet 'drømme' lidt om 'bølger'. Derfor er det et skønt ord at bruge, fortæller socialpædagog Rebecka Lundkvist Zanchetta, som i sit arbejde med beboerne i hus 28 i CFD Søborg kommunikerer med tegnsprog.

Huset er en del af døgntilbuddet Oktobervej 22, 26 og 28, der er henvendt til voksne, der er døve, døvblinde eller har et betydeligt høretab og som har brug for særlig støtte.

– Drømme er som bølger i vandet. Små ting, som vi kan ændre – og som så vokser sig til at blive noget større, siger hun.

Rebecka er en af de medarbejdere, som i forbindelse med projekt ’Drøm dig glad’ har været på kursus i at være drømmedetektiv. For jagten på beboernes drømme har krævet, at socialpædagogerne i huset skulle klædes på med teorier og værktøjer til drømmearbejdet, fortæller leder af hus 28 Hannah Louise Dahl:

– For at forberede personalet, har vi gennemført drømmekurser, hvor vi bl.a. har arbejdet med passivt registrerende observationer, perspektivskifte og sprog, magt og etik – og så har vi uddannet fire socialpædagoger som drømmedetektiver, som er dem, der går mere ind i de enkelte beboeres drømme.

Læs også fotoreportagen 'Små drømme har stor betydning', hvor vi har besøgt hus 28 

I projektet 'Drøm dig glad' har beboere og medarbejdere i fællesskab udforsket hinandens drømme og fået viden om hinanden, som de ikke havde før.

Drømmeværksteder og drømmefangere

For at finde ind til beboernes drømme, planlagde drømmedetektiverne en række drømmeværksteder i huset. Her var første skridt, at socialpædagogerne fortalte om fx deres yndlingsdyr, yndlingsfarve osv., og herefter gjorde beboerne det samme.

På drømmeværkstederne blev der også lavet drømmefangere til hver beboer, hvor de selv har valgt farve, fjer og perler – og hver enkelt beboer har, ud fra forskellige billeder af fx en svømmehal, en hund, en fodbold, en blomstermark eller alt lige fra en grøn have eller en lækker portion mad, fordelt smileys i rød, gul og grøn alt efter, hvad de godt kan lide.

– Herfra har vi så arbejde med at lade den enkelte beboer fortælle om deres drøm – og vi har både gjort det i fællesskab, hvor vi har tegnet beboerens fælles drømme, og vi har gjort det individuelt, hvor vi har støttet den enkelte beboer i at fortælle om deres egne drømme. Det har været fantastisk at gå på opdagelse i beboernes drømme.  Og det med at placere smileys er et system, beboerne kender og er trygge ved, fortæller socialpædagog Michelle Helvig Rasmussen.

Metoder i brug

Fordi drømme kan være et abstrakt emne at tale om og forstå, har medarbejderne i hus 28 anvendt flere forskellige metoder i projektet, som alle er enkle og konkrete, og som trækker på beboernes stærke visuelle kompetencer.

Fx er der blevet arbejdet med observation, tegnsprog, piktogrammer, foto og grafisk facilitering i projektet. Og så har prøvehandlinger været en vigtig metode, fortæller Hannah Louise Dahl.

– I personalegruppen blev vi enige om at gå efter de forskellige prøvehandlinger, der viste sig undervejs i projektet. Udgangspunktet var, at det var okay at prøve en handling af, inden det har været drøftet i plenum. På den måde kunne vi udnytte de muligheder, der dukkede spontant op.

Flere bonusgevinster

At arbejde så intensivt med beboernes drømme har haft en lang række bonusgevinster, siger Hannah Louise Dahl. Først og fremmest har det øget borgernes livskvalitet og trivsel:

– Med projektet har vi forsøgt at give beboerne mulighed for at blive hørt i deres eget liv. Det har øget den enkeltes selvværd og følelsen af selvstændighed. Men det har også givet beboerne et større kendskab til hinanden og flere indbyrdes relationer, hvor vi kan se, at beboerne kommunikerer mere og udviser større interesse og omsorg for hinanden i hverdagen, siger hun og tilføjer, at beboerne også er blevet bedre til at udtrykke sig gennem drømmeprojektet:

– I projektet har medarbejdernes rolle været at forholde sig neutrale og observerende. Det har betydet, at beboerne har arbejdet med at stille sig op foran hinanden og fortælle om deres drømme, og vi kan se, hvor meget de er vokset i forhold til at kommunikere og være en del af fællesskabet.

 

Eksempler på drømme i hus 28

Hvor skal vi rejse hen?
I projekt ’Drøm dig glad’ er beboerne kommet med forskellige drømmedestinationer og ferieønsker – og hus 28 har i sommeren 23 planlagt ferierne ud fra beboernes ønske. Charlotte gav fx udtryk for, at hun drømte om at komme til Lalandia. Men Lalandia tillader ikke elektrisk kørestol – så drømmedetektiverne gik i gang med at spore sig ind på, hvad den drøm handlede om. Det viste sig, at det med at bade og fællesskabet var det afgørende – og det førte til en tur i sommerhus i Nordsjælland, hvor de kunne bade inde i huset. Der har også været en tur til Oslo med Oslofærgen, og en vandretur til Sverige. Undervejs observerede medarbejderne fx, at  en beboer, som har valgt rejser fra i flere år, nu gerne vil deltage – og at beboerne mere har valgt feriedestination med udgangspunkt i hvem, de gerne vil rejse med.

Mor og fars gravsted
Når Lisbeth kommer til Odense for at besøge sin søster og svoger, tager de ud til kirkegården og lægger blomster på forældrenes gravsted. På et drømmeværksted i hus 28 gav Lisbeth udtryk for, at hun gerne ville bevare kontakten til gravstedet. Det tegnede hun sammen med en socialpædagog som en blomst og to kors. Drømmen har ført til, at gravstedet, der ellers skulle være nedlagt i april 23, bevares for Lisbeths skyld.

Fisketur, fodbold og film
I drømmeværkstedet har beboerne givet udtryk for oplevelser, de drømte om. Det har bl.a. betydet, at en beboer har været ude og se Disney on Ice, én har været til landskamp for at se amerikansk fodbold, en har været på fisketur, at der er etableret et fast ugentligt svømmehold – og så har alle husets beboere og medarbejdere været til en særforestilling i biografen, hvor de fik hele salen for sig selv.

Hvor vil du gerne spise din mad?
Klaus har i mange år spist i egen lejlighed, fordi det at spise med andre forstyrrede ham for meget. To drømmedetektiver lavede billedmateriale til Klaus af bl.a. hans lejlighed, bordet i mødelokalet, fællesstuen og bordplanen – og så printede de et billede af ham selv, som han kunne sætte på disse tre billeder. Han fik også præsenteret billeder af morgenmad, frokost og aftensmad – og så placerede Klaus fx billedet af sig selv på morgenmaden og derefter på bordplanen. I dag har Klaus sin egen plads ved fællesbordet og spiser alle sine måltider i fællesstuen.

Podcast om LA2(u)

Hvordan får vi borgerens indefra-perspektiv, hvis han/hun ikke har noget verbalt sprog?

Det kan du lytte dig klogere på i en ny episode af Socialpædagogernes podcast, hvor vi dykker ned i LA2(u), som er en metode til at fremme trivsel og nedbringe voldsomme episoder i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap.

Læs og lyt med

Bliv medlem