Forstå fosterlivets betydning for dit plejebarn

’Hold da op, hvor er jeg glad for at vide, hvor stor betydning livet før og under fødslen har for et menneskes udvikling. Nu forstår jeg mit plejebarn meget bedre.’

Sådan lyder en typisk kommentar, når psykolog og forfatter Henrik Dybvad Larsen har holdt foredrag for plejeforældre.

Det er nemlig en myte, at menneskets psykologiske udvikling først begynder, når det trækker luft ind i lungerne og stikker i sit livs første vræl. Allerede mens det ligger inde i maven, sker der en stor påvirkning fra omgivelserne, og populært sagt er livmoren det første klasseværelse.

– Ud over, at mennesket selvfølgelig er påvirket af sine gener og sin biologi, sker der også en psykologisk udvikling før fødslen. For det ufødte barn kan både se, høre, mærke, smage og føle. Og scanninger viser fx, at et foster reagerer, hvis dets forældre skændes. Så trækker det sig enten sammen eller bevæger sig mere uroligt, fortæller Henrik Dybvad Larsen.

Tre gode råd

På Socialpædagogernes Landskonference for plejefamilier 2024 vil han sammen med psykolog og traumebehandler Mette Rahbek forklare, hvorfor fosterperioden er blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv – og hvad du kan bruge den viden til som plejeforælder.

LÆS MERE om, hvad du får ud af at tage med på Landskonferencen for plejefamilier

Allerede nu får du tre gode råd:

• Vær nysgerrig på, hvad der skete for dit plejebarn under fødslen og graviditeten. Var der fx noget, der var særligt stressende eller utrygt? Kan det påvirke dit plejebarn i dag?
• Vær tålmodig. Selv om du har fået dit plejebarn som ganske lille, kan der være sket noget under graviditeten eller fødslen, som påvirker dit plejebarns psyke og fx gør det mere ængsteligt og utrygt end andre. Og så er der brug for en stor indsats for at rette op.
• Start barnets bog med graviditeten. Mange har måske en tilbøjelighed til at lade et barns livshistorie begynde med fødslen, men det er vigtigt at tage graviditetsperioden med. Selv om barnet ikke kan huske, hvad der er sket, husker kroppen.

Eksempler på påvirkning i maven

Og her får du tre eksempler på, hvordan der kan ske en psykologisk påvirkning, mens barnet er i maven:

• Det ufødte barn har evnen til at lære, og barnet lærer fx allerede sin mors stemme at kende under graviditeten. Ny forskning viser, at nyfødte børn græder med den accent, som morens stemme har. Fx kan man høre forskel på tyske børns gråd og franske børns gråd.
• Moderkagen indeholder et stof, der blokerer for meget af den stress, moren udsættes for, men hvis stresspåvirkningen bliver voldsom og konstant, kan det påvirke det ufødte barn negativt. Forskning viser, at børn, der som fostre har været udsat for meget og konstant stress, kan risikere at fødes mere irritable og med lettere til gråd.
• Allerede under graviditeten kan der etableres en følelsesmæssig tilknytning mellem mor og barn – eller det modsatte. Forskning viser, at når mor har sunget for det ufødte barn under graviditeten, har barnet lettere ved at knytte sig til moren tre måneder efter fødslen og har en mindre tendens til gråd i de første måneder.

Kilde: Psykolog Henrik Dybvad Larsen, der er forfatter til ’Fostret og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfagelsen.’