Socialtilsynet kommer – sådan får I et godt samarbejde

Som plejefamilie er besøg fra Socialtilsynet ikke altid forbundet med forventningens glæde. Tværtimod kan besøgene skabe usikkerhed og i nogle tilfælde direkte frygt. Frygt for at få at vide, at man ikke gør det godt nok og for i værste fald at miste godkendelsen som plejefamilie. Men sådan bør det ikke være, mener Johan Christian Hornemann.

Han er afdelingsleder i Socialtilsyn Øst og har holdt flere oplæg for plejefamilier om samarbejdet med Socialtilsynet.

– Jeg siger altid til dem, at vi møder dem som helt almindelige familier, men selvfølgelig med professionelle betragtninger. Vores opgave er ikke at lukke plejefamilier – vores opgave er at kvalitetssikre. Og kvalitetssikring handler ikke om perfektion, men derimod om refleksion, siger han.

Alt behøver ikke være perfekt

For plejefamilier kan Socialtilsynet nemt komme til at fremstå som en magtfuld kontrolenhed. Og det vil naturligvis også være forkert at påstå, at Socialtilsynet ikke fører kontrol, understreger Johan Christian Hornemann.

Men forholdet mellem plejefamilie og Socialtilsynet skal gerne være tillidsbaseret og bygge på dialog, så kontrollen opleves givtig for begge parter, mener han.

– Hvis vi ved fælles anstrengelse får opbygget en tillidsbaseret relation, så kan man sige, at ja, der er selvfølgelig kontrol, men det er en kontrol for det fælles bedste. Det handler først og fremmest om at minimere risici og om at verificere plejefamiliernes arbejde. Og er der udfordringer i plejefamilien, er det en hjælp, at det står i rapporten, for så får kommunen besked om, at her er noget, som de skal hjælpe plejefamilien med, siger han.

Når Socialtilsynet kommer ud til plejefamilier for at kvalitetssikre, handler det i høj grad om at risikovurdere, understreger Johan Christian Hornemann. De børn, der er i pleje, er oftest udfordrede på en måde og har en adfærd, der ikke flugter med r plejefamiliernes egne normer og oplevelsesverden. Det er de udfordringer, man som familieplejer skal være stand til at reflektere over og gå i dialog med Socialtilsynet om.

– Alt behøver ikke være perfekt i plejefamilien, og det er det også sjældent. Men åbenhed og ærlighed omkring de udfordringer, man har, er afgørende. Som plejefamilie skal man have en høj bevidsthed om, hvad der foregår i ens familie. Det er vigtigt at kunne reflektere over og italesætte de løsninger, man har forsøgt sig med, siger Johan Christian Hornemann.

Han understreger, at Socialtilsynet bliver mere bekymret over at høre om problemer i en plejefamilie, hvis det kommer fra en tredjepart, end hvis det kommer fra plejefamilien selv. Så I stedet for at undlade at fortælle, at man har udfordringer i plejefamilien af frygt for sanktioner, opfordrer Johan Christian Hornemann til, at plejefamilien er proaktiv og selv henvender sig, når noget går skævt.

– Som plejefamilie skal man selv sørge for, at alle væsentlige oplysninger kommer til Socialtilsynet. Det er grundlæggende en sikkerhed for familien, så vi kan samarbejde om ændringer, der måske kan udløse en risiko for, at plejefamilien ikke kan opretholde kvaliteten. Er der tale om noget, der kan forudses, og som vi kan hjælpe med, hører vi gerne fra plejefamilierne. Det kan f.eks. være et plejebarn, der kommer i puberteten – her sker der ofte noget, siger han.

Socialtilsynet har også et ansvar

Det er imidlertid ikke kun familieplejerne, der kan gøre noget for, at relationen til Socialtilsynet er god og tryg. Indsatsen skal komme fra begge sider, mener Johan Christian Hornemann.

– Vi kan selvfølgelig også altid som Socialtilsyn gøre det bedre. Vi skal hele tiden reflektere over vores praksis og være dem, der rækker ud. Og så skal vi komme med oprigtig nysgerrighed, siger Johan Christian Hornemann.

Han anerkender, at det som plejefamilie kan være svært at skulle læse en tilsynsrapport, hvor man vurderes sort på hvidt. 

– Men det er vigtigt at slå fast, at vi ikke er orienterede om det personlige – vi er orienterede mod det professionelle arbejde, som plejefamilierne udfører, som jo er en opgave for kommunerne. Og der er virkelig mange ting, man skal lære og kunne som plejefamilie – f.eks. kende lovgivningen på området og kunne samarbejde med myndigheder, udover at være plejer for et barn. Det er en kæmpe opgave, for først og fremmest går folk jo ind i det her job med hjertet, hvilket er hele pointen, siger Johan Christian Hornemann.