Rotation sikrer restitution

For 13 år siden flyttede ’Jonas’ ind på Føllehavegård – et bofællesskab uden for Køge for borgere med svær udviklingshæmning. Jonas har en hjerneskade – og han viste sig hurtigt at have en voldsomt udadreagerende og selvskadende adfærd.

Selvom både selvskade, riv, bid og slag fra borgeren på ingen måde var nyt for medarbejderne på Føllehavegård, satte den nye beboer fokus på noget af det, der udfordrer i hverdagen. Afdelingsleder Martin Taanum Starup fornemmede, at et stigende antal medarbejdere følte sig pressede – og han så flere reaktioner på høje følelsesmæssige krav, arbejdsrelateret vold og et stort arbejdspres.

– Jeg oplevede, at flere af medarbejderne sled sig selv op i relationsarbejdet. Det fik mig til at indse, at vi blev nødt til at ændre på vores måde at arbejde på. Ikke kun i forhold til Jonas, men i det hele taget. Medarbejderne udtrykte selv, at de følte sig pressede – og for ikke at ende med nedslidte, mentalt udmattede og sygemeldte medarbejdere måtte vi udfordre vores arbejdsgange, siger han.

Oplever mindre slid

Vi skruer tiden frem til i dag. Jonas bor stadig på Føllehavegård, som i mellemtiden er flyttet fra et gammelt hus til et helt nybygget bofællesskab med flere forskellige tiltag i forhold til de fysiske rammer, der matcher borgernes behov. Her er masser af lys, god plads, bedre akustik og mere tidssvarende boliger til borgerne.

Men den helt store forandring ligger ikke i murstenene. Den finder vi i de nye arbejdsgange, som Martin Taanum Starup har stået i spidsen for at indføre.

– Den største forandring er nok vores rotationsordning, som vi har indført for at sikre den nødvendige restitution. I vores arbejde er det jo afgørende, at vi kan være sammen med borgerne på en god måde, uden at vi bliver mentalt trætte. Derfor arbejder alle i dag ud fra et princip om, at man som medarbejder maks. arbejder med samme borger i to timer, før man får en pause fra det relationelle arbejde, forklarer han.

En arbejdsgang, der gør en kæmpe forskel for arbejdsmiljøet, fortæller socialpædagog Paw Frisholt:

– I forhold til en beboer som Jonas var vi tidligere forholdsvis få, som kunne være sammen med ham – og det slider på en at arbejde i mange timer med en meget udadreagerende beboer. I dag, hvor vi roterer efter to timer, er vi jo nødt til at være flere om at kunne arbejde også med de beboere, der har en voldsom adfærd. Det betyder, at vi nu er langt flere, som har den nødvendige faglighed til at håndtere fx Jonas, så vi hele tiden sikrer gode overlap. Resultatet er, at vi slet ikke oplever det samme slid blandt medarbejderne, siger han.

Gevinst for borgeren

Men hvad med borgerne? Er det ikke forvirrende, at de flere gange om dagen møder nye ansigter? Og går det ikke ud over fagligheden og relationerne?

Sådan lyder spørgsmålene ofte, når Martin Taanum Starup beskriver rotationsordningen på Føllehavegård. Men han er ikke i tvivl om, at det faktisk også er til gavn for beboerne, at medarbejderne ikke oplever at nå derud, hvor en svær relation ender med en konflikt, en magtanvendelse eller en mentalt drænet medarbejder.

– Vi har opdaget, at rotation gavner borgerne, som jo også nogle gange kan have brug for en pause. Vi oplever færre situationer, hvor en borger kommer i ubalance, ganske enkelt fordi vi formår at trække os, inden det sker. Når vi nu ved, at kvaliteten i det pædagogiske arbejde daler efter et vist antal timer, er vores rotation med til at sikre, at den enkelte borger hele tiden møder fagpersoner, som møder ind med mentalt overskud, lyder det fra Martin Taanum Starup.

– Vi kan også se på mange af vores borgere, at deres selvskadende og udadreagerende adfærd er dalet. Vi gør rigtig meget ud af at inddrage borgeren, før vi roterer, så vi fx siger, ’om lidt kommer Kasper ind til dig, og så skal I sådan og sådan’, ligesom vi altid afstemmer, så den kollega, der tager over, kender dagsformen hos borgeren. Og faktisk kan det ofte være en gevinst for en borger, der har det svært, at der kommer en ind med fornyet energi og tager over, supplerer Paw Frisholt.

Time-out forebygger

Ud over fast rotation er der også sat ind på andre områder for at sikre et godt arbejdsmiljø. Fx er der indført time-out og akutrotation for at forebygge, at svære situationer udvikler sig i en negativ retning.

– Hver medarbejder har sit eget pausesignal, som alle i et team kender. Hvis man selv står i en svær situation og giver sit pause­signal, så ved kollegerne, at de skal træde til og tage over. Omvendt kan en kollega, som observerer, at en situation er ved at udvikle sig, tage initiativ til, at den implicerede kollega får en pause, siger Martin Taanum Starup og tilføjer, at de på Føllehavegård også arbejder med kollektive pausesignaler.

– Det er typisk situationer, der kalder på en fælles time-out. Så har vi signaler til at kalde til en kollektiv her-og-nu-rådslagning, så vi i tide formår at ændre kurs og dermed forebygge, at tingene eskalerer.

Martin Taanum Starup fortæller, at sygefraværet de seneste år har ligget stabilt på mellem 2 og 4 pct. – og at det gode arbejdsmiljø direkte kan ses på bundlinjen i form af færre udgifter til sygefravær, færre arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser, ligesom der skal bruges færre penge på at oplære nye kolleger, fordi personalegennemstrømningen er lav.

Et fagligt fællesskab

For Paw Frisholt er rotation og time-out og ikke mindst den åbenhed, der er opbygget i forhold til at kunne sige fra over for en opgave, man har det svært med, både med til at styrke trivslen – og løfte fagligheden.

– Der ligger en enorm tryghed i at vide, at man altid har kolleger, der kan støtte op om en i de komplekse opgaver, og det fungerer rigtig fint med de metoder, vi har udviklet til at pausere en udfordrende situation. Hvis en beboer fx er glad for en bamse, så kan vi, hvis han har det svært, sætte ham med bamsen, trække os og sige ’nu får du lige en pause, så henter jeg en kollega’. De borgere, vi arbejder med, fornemmer med det samme, hvis man er lidt slidt. Derfor er det så vigtigt, at vi altid har muligheden for at få en mental pause, inden konflikterne opstår, forklarer han og fortsætter:

– Vi er ikke 25 individualister på Føllehavegård – vi er et fagligt fællesskab, hvor vi kun kan lykkes, når vi gør tingene sammen. Det er en kæmpe kvalitet at være på en arbejdsplads, der går højt op i, at vi har et godt arbejdsmiljø. Som medarbejder ved man, at man altid kan få hjælp, og at der bliver passet på en – og man ved, at det er helt legitimt at tage en time-out fra en borger, hvis man mærker, at man ikke kan mere.

Jonas navn er opdigtet. Hans virkelige navn er kendt af redaktionen.