En giftig cocktail, når du udsættes for flere belastninger

At socialpædagoger har en øget risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold, er ikke ny viden.

Socialpædagogernes arbejdsmiljø­undersøgelse fra i år viser fx, at knap hver tredje socialpædagog inden for det seneste år er blevet udsat for psykisk vold i arbejdet
– og 27 pct. for fysisk vold.

Samme undersøgelse viser også, at 42 pct. ikke oplever, at de har tilstrækkelig mulighed for restitution i løbet af en arbejdsdag, at 24 pct. har oplevet ubehagelig stress inden for de seneste fire uger – og at hver anden oplever, at de dagligt eller flere gange om ugen bliver følelsesmæssigt berørt i deres arbejde.

Og det er en rigtig skidt cocktail, når socialpædagoger udsættes for flere af de ovennævnte belastninger, for flere af faktorerne påvirker hinanden negativt, viser dansk forskning.

Lidt populært sagt kan man sige, at 2+2 giver 5. Så når man som socialpædagog både udsættes for høje følelsesmæssige krav, vold og trusler samt højt tidspres, øges risikoen for, at man bliver syg af at gå på arbejde.

– Forskningen har i mange år mest interesseret sig for enkeltstående faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø. Men i vores projekt har vi kigget på, hvordan de forskellige faktorer påvirker hinanden med fokus på arbejdsrelateret vold, tidspres og høje følelsesmæssige krav. Konklusionen er, at kombinationen af disse faktorer øger risikoen for sygefravær og depression i endnu højere grad, end hvis man kun har én af disse faktorer i sit arbejdsmiljø, fortæller seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Thomas Clausen, som er en af forskerne bag projektet ’Sammenhænge mellem kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø og helbredsrelaterede udfald blandt arbejdstagere i Danmark’ (se boks).

Sæt fokus på arbejdsmiljøet

Ifølge Thomas Clausen er resultaterne i forskningsprojektet yderst relevante for netop socialpædagoger, hvis arbejdsliv ofte rummer både høje følelsesmæssige krav, tidspres og øget risiko for at blive udsat for vold.

– Én ting er, at vi længe har vidst, at de forskellige belastninger hver for sig kan påvirke den enkeltes trivsel og helbred. Men når vi nu har påvist, at en kombination af visse belastninger i arbejdsmiljøet, som vi ved, at faggrupper som socialpædagoger er udsat for, øger risikoen for sygefravær og depression markant, så er der faktisk kun én ting at gøre. Og det er at sætte ind i forhold til at forebygge der, hvor belastningerne er størst, siger Thomas Clausen.

Hans bedste råd er derfor, at man på arbejdspladsen øger sit fokus på indsatserne i forhold til det psykosociale arbejdsmiljø – fx med afsæt i APV-arbejdet:

– Hvis APV’en fx viser, at medarbejderne lader til at have rigtig høje følelsesmæssige krav og samtidig oplever et stort tidspres i hverdagen, så ved man, at disse to faktorer tilsammen øger risikoen for, at det går ud over helbredet. Og så skal man interessere sig for, hvad det helt konkret er, der belaster i hverdagen, siger han og fortsætter:

– Oplever medarbejderne højt tidspres, skal man måske se på, om arbejdet kan organiseres på en anden måde, eller om der skal mere fokus på overlap og kommunikation omkring opgaveløsningen. Og i forhold til høje følelsesmæssige krav kan der være behov for at dykke ned i, om kulturen på arbejdspladsen sikrer den nødvendige hjælp og støtte fra kolleger og ledelse, når noget er svært. Man er simpelthen nødt til at tale åbent om de belastninger, der er.

Læs, hvordan de på bostedet Føllehavegård har indført en fast rotations­ordning for at forebygge belastninger fra høje følelsesmæssige krav, stress og udadreagerende adfærd

Stress øger risiko for vold

I Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse er der også set på sammenhængen mellem de forskellige faktorer, der påvirker i arbejdsmiljøet. Fx viser undersøgelsen en klar sammenhæng mellem manglende mulighed for restitution og risikoen for vold, hvor de socialpædagoger, som slet ikke eller i ringe grad har tilstrækkelig mulighed for restitution, hyppigere end gennemsnittet udsættes for fysisk og psykisk vold.

På samme måde viser undersøgelsen en klar sammenhæng mellem oplevelsen af ubehagelig stress og risikoen for vold.

Det billede genkender Jesper Pihl-Thingvad, ledende psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitets­hospital, som med projektet ’Vold i hverdagen’ har forsket i vold og PTSD blandt socialpædagoger:

– I projektet har vi sat fokus på, hvordan mange og hyppige voldsepisoder påvirker risikoen for at udvikle PTSD-symptomer. Men vores videre arbejde med de mange svar og tal, vi har indhentet, har også afdækket, at hvis man som socialpædagog er under tidspres i sit arbejde, så øger det risikoen for, at man udsættes for vold, siger han.

En fælles faglig forståelse

Helt konkret har man ifølge Jesper Pihl-Thingvad fundet frem til, at for medarbejdere, der har meget travlt, øges risikoen for fysisk vold med 40-50 pct., mens risikoen for trusler øges med 40-60 pct. over tid.

– Det interessante er, at vi også har set på de positive faktorer, der påvirker i arbejdsmiljøet. Og her kan vi se, at risikoen for vold som følge af højt workload reduceres, når der er en høj social kapital. Dvs. i grupper, hvor man har travlt, vil en fælles faglig forståelse, hvor man har tillid til hinanden og inddrager hinanden i opgaveløsningen, kunne reducere risikoen for, at medarbejderne udsættes for vold og trusler, lyder det fra Jesper Pihl-Thingvad.

Sagt med andre ord har det betydning for arbejdsmiljøet og forebyggelsen af vold og trusler, at der er en fælles faglig tilgang og en fælles forståelse af kerneopgaven:

– Det har en positiv effekt på risikoen for at blive udsat for vold, at man på arbejdspladsen har et professionelt samarbejde, hvor alle har en fælles faglig forståelse af, hvordan man løser opgaverne – og hvor opgaverne opleves som retfærdigt fordelt, og man tager sig af hinanden. De faktorer skal man have øje for i forebyggelsen af vold og trusler, ligesom man skal have fokus på, om medarbejderne har for travlt, siger Jesper Pihl-Thingvad.

Det lange seje træk

Når man har et arbejdsliv, hvor det er normalt at opleve et højt tidspres og blive følelsesmæssig påvirket i arbejdet, og hvor risikoen for at blive udsat for arbejdsrelateret vold er høj, så bør man ifølge seniorforsker Thomas Clausen tage arbejdsmiljøet alvorligt – og én gang for alle droppe tanken om, at det alligevel ikke nytter noget.

– Psykisk arbejdsmiljø er svært at håndtere, for det er ikke ligesom at købe et hæve-sænke-bord. Man er nødt til at finde de løsninger, der passer ind i den kontekst, man er i. Og i en presset hverdag, hvor man står midt i belastningerne, er der nok en tendens til, at man hurtigt søger tilbage til en snuptags-løsning eller tænker, at man skal vente til en anden god gang, hvor det passer bedre ind. Men der er ikke rigtig nogen anden vej end at gå i gang med det lange seje træk, siger han og kommer med et bud på, hvor der kan sættes ind i forhold til det psykosociale arbejdsmiljø:

– Vi kender til flere positive faktorer, der kan bidrage til at skabe trivsel og arbejdsglæde og dermed gøre det nemmere at håndtere de krav, der er i arbejdet. Fx ved vi, at et godt samarbejde, hvor man koordinerer opgaverne og har gode relationer, er vigtigt. Det samme er tillid og social støtte, så man ved, hvor man skal gå hen, hvis man har haft nogle krævende oplevelser. Og så er indflydelse og god ledelse helt afgørende – og ikke mindst en ledelse, der prioriterer et godt arbejdsmiljø, siger Thomas Clausen og tilføjer:

– Man skal hele tiden huske på, at det er langt værre ikke at gøre noget. Og vil man gerne have arbejdspladser med høj faglighed, hvor sygefraværet er lavt, og hvor man kan rekruttere uddannede kolleger, ja, så er et godt arbejdsmiljø en helt afgørende faktor.