Luk op for ventilen

Hvad gør man rigtigt på de arbejdspladser, der har en lav grad af udbrændthed, selvom medarbejderne arbejder med høje følelsesmæssige krav? Det er forskere i gang med at finde ud af i projektet ’Trods alt – på arbejde med et smil’, der er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Herning.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelser på ca. 130 arbejdspladser, heraf flere socialpædagogiske, har forskerne udvalgt 14 arbejdspladser, hvor de ser ud til at have gode resultater med at forebygge udbrændthed og mentale helbredsproblemer som følge af høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Og flere ting går igen på de udvalgte arbejdspladser, siger projektleder Lars Peter Sønderbo Andersen, cand.psych, ph.d. på Institut for Klinisk Medicin – Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning:

– Vi har endnu ikke i detaljer analyseret alle interview, men meget tyder på, at disse arbejdspladser har en høj psykologisk tryghed, hvor man kan bruge hinanden til at ventilere og læsse af, når noget er svært, og man er påvirket følelsesmæssigt i sit arbejde. Og at man har en leder, som ikke er fejlfinder, og som anerkender, at det kan være svært, og at man godt må tale højt om det, der belaster en i arbejdet, siger han.

Tid til opgaven og faglighed

Projektet skal udvikle vejledninger til håndtering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

– Ud over de mere uformelle strategier som at have en arbejdspladskultur, hvor det er OK at tale åbent også om de svære ting, er der også mere formelle strategier, der ser ud til at virke forebyggende. Og det er fx sparringsmøder, teammøder, konkret sagssparring og på næste niveau supervision, siger Lars Peter Sønderbo Andersen.

I projektet har forskerne også set på, hvad der kan påvirke forebyggelsen i negativ retning.

– Vores interviewpersoner fortæller, at hvis lederen ikke er lyttende, og hvis man ikke har tid til sit arbejde, så er det sværere at håndtere høje følelsesmæssige krav. Andre undersøgelser har vist, at høje følelsesmæssige krav er stærkt relateret til vold og trusler: Borgere, der slår og er udadreagerende, er ofte også dem, man oplever som følelsesmæssigt vanskelige. Så når man gør noget i forhold til at håndtere høje følelsesmæssige krav, vil det sikkert også mindske risikoen for vold og trusler i arbejdet, forklarer Lars Peter Sønderbo Andersen.

Selvom projektet endnu ikke er afsluttet, er han ikke i tvivl om, hvilke knapper der bør skrues på i forebyggelsesarbejdet:

Man skal italesætte det og signalere, at ’du er ikke alene om at opleve, at det kan være svært’. Så skal man sikre, at der altid er nogen at tale med om det – sparring er vigtig. Endelig skal man anerkende, at det at arbejde med krævende borgere, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav, forudsætter en høj faglighed. Man sætter jo heller ikke en ufaglært student til at passe syge patienter på en intensivafdeling.