’Man kan jo få tanken, at kommunen udnytter en plejemors gode hjerte’

I april måned i år blev Mette Møllers plejesøn, som hun har haft i pleje siden 2002, 23 år. Det betød, at den unge mands efterværn sluttede, og at han skulle flytte hjemmefra 1. april. Planen var, at han grundet en støttekrævende diagnose skulle flytte ind på et bosted i samme nordjyske kommune, som han er vokset op i. Men i januar måned i år fik han pludselig besked om, at der alligevel ikke var plads på bostedet.

Mette Møller kontaktede plejesønnens hjemkommune for at få et snarligt møde, da der ikke var mange måneder til at finde en ny løsning.

– Jeg forsøgte længe at komme igennem til kommunen. Og da det til sidst lykkedes, og jeg bad sagsbehandleren om klarhed over, hvad der skulle ske, fik jeg besked om, at vi først kunne holde et møde halvanden uge senere, fortæller hun.

Han kan da tage bussen

Da mødet endelig fandt sted, blev det besluttet, at Mette Møllers plejesøn i stedet for et bosted skulle flytte i egen lejlighed med støtte. Men der var ikke en egnet lejlighed ledig før 1. juli – altså tre måneder efter, at efterværnet sluttede, og Mette Møllers kontrakt som plejemor var opsagt.

– For at få dagpenge skulle jeg stå til rådighed for arbejdsmarkedet fra 1. april med alt, hvad der dertil hører af regler. Det betød, at der ikke var nogen til at tage sig af min plejesøn i de tre måneder. Derfor kontaktede jeg kommunen adskillige gange for at finde ud af, hvad der skulle ske, siger hun.

Mette Møllers plejesøn har et arbejde, som hun transporterer ham til og fra hver dag. Det var blot en af de ting, den unge mand skulle have støtte til, når hans plejemor ikke længere kunne hjælpe. Da kommunen foreslog, at han selv tog bussen til og fra arbejde, var Mette Møller lettere rystet.  

– Min plejesøn kan slet ikke den slags selv. Han har ingen tidsfornemmelse overhovedet, og det, at jeg har haft fuldtidsjob som hans plejemor indtil hans treogtyvende år, siger noget om, hvor meget støtte han har brug for. Men det virkede nærmest, som om kommunen overhovedet ikke kendte til hans udfordringer, siger hun.

HVAD ER OP OG NED I REGLERNE? Læs Ankestyrelsens svar

Socialpædagogerne går ind i sagen

Den 9. april – det vil sige ni dage efter Mette Møller var blevet opsagt i sin stilling som plejemor for den 23-årige mand – ringede kommunen og fortalte, at der nu var kommet et møde i stand med en fremtidig kontaktperson. Mødet ville ligge tre uger senere. Da Mette Møller pointerede, at det kunne hun ikke deltage i, da hun var opsagt og tilknyttet jobcenteret, foreslog sagsbehandleren, at hun kunne tage en sygedag.

– Det blev jeg rystet over. Jeg måtte sige, at jeg på ingen måde var interesseret i at snyde systemet. Det var jo kommunen, der havde forhalet tiden, og jeg blev ikke betalt for jobbet som plejemor, siger hun.

Det var på dette tidspunkt, at Mette Møller kontaktede Socialpædagogerne Nordjylland og bad om hjælp. Det lykkedes faglig konsulent Annelene Jensen at få arrangeret et møde med kommunen.

– Her bad jeg dem om at kigge i de statusrapporter, jeg har indsendt løbende to gange om året, så de kunne se, hvilket barn de talte om. Jeg endte også med at sige til dem, at jeg ikke kunne greje, om de trak tiden ud, fordi de godt vidste, at jeg ville strække mig langt for mit plejebarn, og at de på den måde kunne spare penge, eller om de simpelthen ikke forstod mit plejebarns problematikker, siger Mette Møller, der ikke blev tilbudt betaling for at have sit plejebarn boende.

Smed håndklædet i ringen

Hele sagen påvirkede Mette Møller så meget, at hun fik begyndende stresssymptomer og ikke kunne sove om natten. Hun oplevede også, at hendes plejesøn fik det gradvist dårligere som følge af usikkerheden om hans fremtid.

Til sidst så Mette Møller ingen anden udvej end at melde sig ud af dagpengesystemet og tage sig af sin plejesøn på fuld tid – vel og mærke uden at blive betalt for det.

– Jeg elsker min plejesøn, og han stoler på mig. Alt det relationsarbejde, jeg har gjort i forhold til ham, stod til at falde på gulvet, hvis jeg bare gav slip på ham. Og så ville der stå en 23-årig ung mand, der alligevel ikke ville være i stand til at flytte hjemmefra. Men jeg føler mig i den grad udnyttet af kommunen, siger hun.

Vil gå videre med sagen

Hos Socialpædagogerne Nordjylland forstår faglig konsulent Annelene Jensen godt Mette Møllers skuffelse.

– Jeg har aldrig selv oplevet, at en familieplejer er blevet behandlet så dårligt af en kommune. Jeg har hørt om lignende sager fra kollegaer, men de er altid endt med, at der er fundet en løsning, så man har kunnet aflønne familieplejeren, siger hun.

Flere gange under forløbet har Annelene Jensen kontaktet den pågældende kommune for at tilskynde dem til at gøre noget. Men der har ikke været skyggen af forståelse at hente, understreger hun.

– Da jeg sagde, at de da ikke kunne lade plejebarnet blive boende hos plejemoren uden at aflønne hende, så fik jeg svaret: ’Jamen, vi tager altså ikke ud og tvangsfjerner en ung mand’, siger hun.

Annelene Jensen forsikrer, at Socialpædagogerne er klar til at gå videre med sagen, hvis Mette Møller ønsker det.

– Det handler om manglende respekt for faget, og man kan jo få tanken, at de har udnyttet en plejemors gode hjerte. Så vi er klar til at følge den her sag til dørs. Den behandling, der er blevet givet, er helt urimelig, siger hun.

Både plejemor og plejebarn er anonymiseret i denne artikel af hensyn til sagens videre følger og plejebarnet. Socialpædagogerne er naturligvis bekendt med deres sande identitet.