Leder tog kampen op mod forråelse

Da Ulrik Mørch Rasmussen trådte til som ny leder i Boenhed 20 i Landsbyen Sølund ved Skanderborg, indså han hurtigt, at arbejdskulturen og arbejdsmiljøet var voldsomt udfordret. Han husker selv konkrete episoder, der afslørede, at fagligheden på stedet var under pres.

Fx er Ulrik Mørch Rasmussen vidne til, at en borger med kognitiv udvikling som et treårigt barn bliver slået over fingrene, kaldt ulækker og får besked på at vaske sig, fordi han rører ved sine kønsdele.

Han oplever også, at medarbejderne taler til borgerne i en nedladende og sarkastisk tone, og skælder ud hvis de mener, at en borger er ’uopdragen.’ De pædagogiske overvejelser i arbejdet med borgerne er således til at overse, og blot 27 pct. af personalet er uddannede socialpædagoger.

– Tidligere var det her et hus, hvor der skulle være ro. Det her var ikke et sted, hvor man tegnede, legene eller i det hele taget lavede alderssvarende aktiviteter. Der var ro. Borgerne var bange, fordi der var en forrået tilgang, fortæller Ulrik Mørch Rasmussen.

En sårbar målgruppe

Landsbyen Sølunds Boenhed 20 har i dag fem beboere. Det er et §108 tilbud, og borgerne har autisme, udviklingshæmning og komorbiditet (flere diagnoser er til stede hos personen, red.) og kræver massiv støtte døgnet rundt.

Det er med andre ord en meget sårbar målgruppe, der har behov for en højt specialiseret indsats og velegnede rammer for at trives. Og det var først og fremmest der, skoen trykkede, oplevede Ulrik Mørch Rasmussen.

– På det tidspunkt var der ansat seks vagter fra et vagtfirma til at passe på en beboer. Men efter at jeg blev ansat, opsagde vi hurtigt kontrakten med vagtselskabet, og inden da forlangte vi at få en vagt udskiftet, fordi han truede en beboer med en knytnæve, fortæller han.

Ulrik Mørch Rasmussen anerkender, at vagterne, der havde arbejdet med beboeren i mange år, holdt af ham – men han vurdering var, at vagterne ikke havde de rette pædagogiske kompetencer til jobbet.

– At holde af et menneske, der har så kompliceret en problemstilling uden også at have en faglighed, der kan understøtte ens handlinger, det bliver helt skævt og forkert, siger den faglige leder.

Læs også 'Farvel til forråelsen'

TRIO-gruppen var motor

For Ulrik Mørch Rasmussen var der kun én vej at gå for at komme forråelse, afmagt og manglende faglighed til livs: Uuddannet personale skulle skiftes ud med socialpædagoger, og efteruddannelse og faglig sparring måtte erstatte de interne magtkampe og kliker, der belastede i hverdagen.

– Som det første samlede jeg TRIO-truppen (TR, AMR og leder, red.). Og vi kiggede så på hinanden og sagde: ’Nu går vi den rigtige vej’, fortæller han.

Første skridt på vejen var at tale åbent om, at kulturen var forrået og skabe en fælles erkendelse af problemet blandt medarbejderne.

– Socialpædagogerne fik besked på at sige til, når de oplevede forråelse. Også overfor kolleger. Man fik pligt til at lytte efter, hvis ens kolleger påtalte ens adfærd, selvom det var ubehageligt, fortæller Ulrik Mørch Rasmussen.

Som ny i huset var han helt med på, at kulturen skulle ændres indefra, og at han derfor måtte have TRIO-gruppen med på holdet for at sætte nye mål. For at støtte op om udviklingen valgte han derfor at inddrage Landsbyen Sølunds ledelse samt Socialpædagogerne Østjylland som sparringspartnere.

– De hjalp os med at støtte TRIO’en og sætte nogle milepæle, som vi kunne måle på for at sikre, at vi gik i den rigtige retning. Og det gjorde vi, siger Ulrik Mørch Rasmussen.

Læs hvordan Socialpædagogerne Østjylland fungerede som sparringspartnere

80 pct. socialpædagoger

Et konkret mål blev hurtigt formuleret. Der skulle rekrutteres de rigtige medarbejdere, og der skulle ansættes det nødvendige antal uddannede socialpædagoger for at løfte kvaliteten af boenheden.

I samarbejdet med Socialpædagogerne Østjylland blev man på BE20 enige om, at et passende mål lød, at 80 pct. af medarbejderne skulle være uddannede socialpædagoger.

Det mål er man i dag meget tæt på at opnå – men undervejs har det betydet, at BE20 har sagt farvel til 38 medarbejdere, hvoraf de fleste ifølge Ulrik Mørch Rasmussen er ukvalificerede til jobbet.

– Udskiftningen af medarbejderne har også været med til at ændre kulturen til det bedre. Men jeg havde brug for nogle gode pædagoger for at komme af med forråelsen. Hvis kulturbærende medarbejdere som var smuttet i processen, havde jeg nok kastet håndklædet i ringen. Men de er her heldigvis stadig, siger han.