Kredsformand: Alt starter med erkendelse

Hvordan har I støttet Landsbyen Sølunds BE20?

Sammen med FOA har vi først og fremmest været sparringspartner og hjulpet med at skabe overblik over udfordringer og opgaver i processen. Som fagforening kan vi uddanne TR og AMR, men indimellem er det ikke nok. Og vi ved af erfaring, at når en arbejdsplads kommer ud i en nedadgående spiral, så har de brug for, at der kommer nogen og hjælper og særligt støtter op om TRIO’en. De skal være tydelige omkring deres rolle, hvis drift og arbejdsmiljø skal højnes.

Læs også artiklen 'Farvel til forråelsen', hvor leder og socialpædagoger på Boenhed 20 fortæller om den forandringsproces, de har gennemgået

Hvilke konkrete mål har I hjulpet BE20 med?

Vi havde en klar formodning om, at der som det første skulle kigges på personalesammensætningen og ansættes nogle flere socialpædagoger. Derudover skulle der kigges på, hvordan den fysiske indretning påvirkede arbejdsmiljøet, og hvorvidt nogle borgere skulle visiteres til andre tilbud.

Sidst, men ikke mindst skulle TRIO’en have en konkret og struktureret plan for arbejdet. Møderne skulle prioriteres. For et lavpraktisk problem, der fik stor betydning, var, at TRIO’en aldrig fik holdt deres møder, fordi der var brug for dem hos borgerne på grund af brandslukning.

Hvordan opfatter du den udvikling, BE20 har været igennem?

Jeg synes, at de er seje, for det har ikke været nemt. Men jeg synes også, at de demonstrerer, at hvis man dedikerer sig til det og bliver ved, så virker det. Forråelsen eksisterer kun i et lufttomt rum – den kan ikke overleve, når den bliver iltet. Så man skal give den luft og turde sige det til sin nærmeste ledelse. Og hinanden. Det er jo ikke løst på en formiddag, men de har holdt ved. Og de er et langt bedre sted, end de har været.

Hvad skal man som socialpædagog gøre, hvis man arbejder i et miljø, der er præget af forråelse?

Alt starter med erkendelse. Der er helt sikkert nogen, der har set og oplevet forråelsen. Men man skal kunne holde til at høre, at det bliver sagt højt, selvom det ikke er rart. Man kan ikke gøre noget, før man har erkendt, at der er et problem. Jeg vil dog også sige, at selvom det er alles ansvar, så er det TRIO’en, der skal gå forrest. Det er både et ledelsesansvar, et arbejdsmiljøansvar og noget, der berører ansættelsesvilkår og sygefravær. Derfor er alle tre parter nødt til at sætte sig sammen og blive enige om en retning. De er fundamentet for at skabe en ordentlig arbejdsplads.