Den gode leder leder ikke alene

Det er ikke udfordringer, det skorter på for ledere på det socialpædagogiske område. Skrappere krav om dokumentation, flere borgere med komplekse udfordringer, rekrutteringsvanskeligheder og stress hos medarbejdere er blot noget af det, ledere udfordres af dagligt i det, der er blevet døbt ’en vild tid’.

Carsten Hornstrup, ph.d., Cand. scient. Pol. har i mange år arbejdet som rådgiver på området for ledelses- og organisationsforandringer og har også erfaring fra det socialpædagogiske område. Ifølge ham er der på mange arbejdspladser brug for at nytænke både lederrollen og ledelsesformen, som disse fremstår i dag.

– I mange år har man, og det gælder i særdeleshed på det socialpædagogiske område, satset på de personlige relationer som afgørende for at lykkes med opgaven. Men det har bare vist sig, at det ikke er de personlige relationer, der hjælper i krisetider. Det gør i stedet de fagligt stærke relationer. Det handler altså ikke om, hvorvidt sygeplejersken og socialpædagogen, der begge er ansat på bostedet, kender hinanden godt rent personligt.  Det handler om, at de kender hinanden godt i forhold til, hvordan de løser problemer og udfordringer i en faglig kontekst, siger han.

Indfør kollektiv ledelse

Ledere på socialpædagogiske arbejdspladser står derfor over for en stor opgave i forhold til at få fremmet nogle fagligt stærke relationer mener Carsten Hornstrup. Men ingen leder kan gøre det alene. Derfor mener han, at der er brug for at indføre såkaldt kollektiv ledelse. Det betyder, at ledere skal arbejde meget tættere sammen med andre ledere, end de er vant til.

– Vi skal uddanne ledere til at være et kollektiv. For ingen er dygtige til alt. Ledelse er et selvstændigt fag, og man skal ikke nødvendigvis lede det socialpædagogiske personale på en arbejdsplads med mange faggrupper. De ledere, vi ofte ser på socialpædagogiske arbejdspladser, er godt nok uddannede ledere. Men hvis man ser på deres hverdagsmeritter, handler det knap så meget om ledelse, som det handler om, at de er de fagligt dygtigste, siger han.

Nysgerrighed giver tryghed

Carsten Hornstrup pointerer, at de arbejdspladser, hvor tingene fungerer godt, er steder, hvor ledere samarbejder, og hvor det er en del af kulturen, at man gerne må blande sig i hinandens arbejde. 

– Man skal kunne spørge åbent og nysgerrigt: ’Hvorfor valgte du at gøre det på den måde? Jeg plejer nemlig at gøre det på en anden måde.’ Når man kan det, skaber det en tryghed på arbejdspladsen, hvor man ikke bagtaler hinanden eller bare holder sin mund, når man ser noget, man ikke forstår, siger han.

Ledere klædt på tværfagligt

Som eksempel nævner Carsten Hornstrup flere socialpædagogiske arbejdspladser, han har været med til at rådgive. Her har der været adskillige faggrupper repræsenteret blandt medarbejderne, og kutymen har været, at den ledende socialpædagog ledede socialpædagogerne, den ledende psykolog ledede psykologerne osv. Det princip er der blevet gjort op med.

– Vi uddannede i stedet lederne til at være et kollektiv og klædte dem på tværfagligt. Socialpædagogen var ikke længere kun leder for det socialpædagogiske område, men fik i stedet ansvar på alle domæner – i fællesskab med de andre ledere. Resultaterne var tydelige. Et sted fik vi reduceret personalefraværet kraftigt, og et andet sted, en skole med udadreagerende børn, blev antallet af hændelser med vold reduceret fra 100 om måneden til 10, fortæller han.

Når kollektiv ledelse endnu ikke er mere udbredt, end det er, handler det om en ting.

– Man mangler redskaberne til det. Lederne har altid været vant til at lede alene, så de ved simpelthen ikke, hvordan man gør. Men det kan de lære, siger Carsten Hornstrup.