Nye tal: Færre vil være plejefamilie

Ved udgangen af 2021 havde de fem socialtilsyn ansvaret for at føre tilsyn med 5.556 plejefamilier. Det er et fald på 177 plejefamilier på et år – svarende til et fald på tre pct. Samme år godkendte de fem tilsyn 288 nye plejefamilier, hvilket er 74 færre end året før.

Det viser den seneste årsrapport for socialtilsynene, som Social- og Boligstyrelsen for nyligt offentliggjorde.

Faldet i antallet af plejefamilier er ikke nyt. Fra 2017-2020 faldt antallet af plejefamilier med fem pct. Og niveauet af godkendelser af nye plejefamilier er det laveste sammenholdt med de tre foregående år.

’Derfor forventes antallet af nye godkendelser ikke at kunne imødegå afgangen af eksisterende plejefamilier fra området,’ lyder det i årsrapporten.

Behov for ordentlige forhold

De fem socialtilsyn kommer med forskellige mulige forklaringer på det faldende antal plejefamilier. Socialtilsyn Hovedstaden opstiller flere faktorer, der kan have indflydelse på det, og nævner, at flere plejefamilier har nået pensionsalderen, at flere plejefamilier ser plejefamilieopgaven som et job og ophører, når deres livssituation ændrer sig. Og desuden at flere plejefamilier savner støtte fra og oplever samarbejdsvanskeligheder med kommunen.

For forbundsnæstformand Verne Pedersen at se er der ingen tvivl om, at færre ønsker at være plejefamilie, fordi vi som samfund ikke sikrer dem nogle trygge vilkår.

– Ordentlige forhold for familieplejerne er helt afgørende for, at vi i fremtiden kan rekruttere nye og fastholde dem, der allerede er i faget. Det er kun rimeligt, at en gruppe, der udfører så vigtig en samfundsopgave, og som i øvrigt er tæt reguleret i lovgivningen, skal have almindelige rettigheder som alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Og politikerne bør respektere, at det skal ske i en samlet aftale om løn- og ansættelsesvilkår mellem arbejdsmarkedets parter, nemlig Socialpædagogerne og KL, siger hun.

Tryghed i opgaven

Virkeligheden er, at der allerede mangler plejefamilier, og at plejefamilierne er fordelt geografisk skævt. Særligt er der mangel på forstærkede og specialiserede plejefamilier, tilføjer Verne Pedersen.

Gennem de senere år er der sideløbende sket en udvikling og en professionalisering af familieplejeområdet – bl.a. i form af en markant omlægning fra anbringelse på døgntilbud til anbringelse i plejefamilier. Og i dag udgør andelen af anbragte børn og unge, som er anbragt i familiepleje, over 10 procentpoint mere end for ti år siden.

– Det stiller desuden krav til familieplejernes kvalifikationer og kompetencer og ikke mindst den støtte, vi som samfund tilbyder dem. Trygge hjem kræver trygge familieplejere. Og tryghed i opgaven får man, når man har ordentlige vilkår og føler sig tilstrækkeligt klædt på til og støttet i opgaven, siger Verne Pedersen.