Podcast
Metoder og tilgange: LA2(u)
Hvordan får vi borgerens indefra-perspektiv, hvis han/hun ikke har noget verbalt sprog? I denne episode dykker vi ned i LA2(u), som er en metode til at fremme trivsel og nedbringe voldsomme episoder i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap
12. oktober 2023


Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Foto: Sopra/Nils Lund Pedersen
- Det at tage et andet menneskes stemme på sig, og sige 'jeg har et bud på, hvordan det er at være dig' - det er det mest magtfulde sted, man kan stille sig. Så vi skal virkelig gøre os umage.'
Sådan siger psykolog Trine Uhrskov i denne episode om LA2(u), som er en videreudvikling af LA2 (Low Arousal 2) målrettet mennesker med udviklingshandicap, kognitive udfordringer og/eller intet verbalt sprog.
I episoden bliver du klogere op både det tilstræbte indefra-perspektiv, 'Trivselsøer' og 'Nøgleordslytning' - og hvordan uenighed kan være en motor til faglighed.
Brug podcasten til at sætte gang i den faglige snak om LA2(u): Download disse refleksionsspørgsmål
Vidensbanken: Her finder du metodehåndbogen for LA2 og LA2u (2024-udgave)
Medvirkende: Nanine Elmeskov, socialpædagog på Krogsbølleparken - Trine Uhrskov, psykolog og indehaver af Sopra