Krav til OK24: Løn topper listen

Mere i lønningsposen. Sådan svarer langt hovedparten af Socialpædagogernes medlemmer, når de bliver spurgt, hvad de ønsker skal med til forhandlingsbordet ved overenskomstforhandlingerne 2024.

For alt imens trepartsforhandlingerne om et lønløft til dele af den offentlige sektor er i gang, fortsætter Socialpædagogernes arbejde med at forberede de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Lønnen skal følge med

Overenskomstforhandlingerne – også kaldet OK24 – begynder nemlig for alvor straks efter nytår. Forud for forhandlingerne udtager Socialpædagogerne en række krav, som tages med til forhandlingsbordet. Tidligere på efteråret afholdt Socialpædagogernes lokale kredse medlemsmøder om OK24. Og som supplement til dem har Socialpædagogernes medlemmer desuden haft mulighed for at indsende digitale postkort med deres ønsker til krav.

I alt har 743 medlemmer sendt et digitalt postkort. Og det ønske, som står nævnt på allerflest postkort – nemlig på knap syv ud af ti – er mere i løn. En af dem, der har skrevet det, er Dorthe Holm, socialpædagog og TR ved botilbuddet Nexøhuset på Bornholm.

– Vi står jo med et menneskes liv i hænderne. Jeg arbejder med borgere med udviklingshæmning, der har ganske lidt verbalt sprog, så jeg skal ned og forstå mange ting i detaljen for at kunne give den rette støtte. Jeg arbejder tværfagligt med læger, kostvejledere og mange andre faggrupper. Jeg skal grundlæggende have styr på rigtig mange ting og lærer hele tiden, selvom jeg har været 33 år i faget. Derfor skal lønnen også følge med, forklarer hun.

Forbundsformand Benny Andersen glæder sig over de mange postkort, der er kommet ind.

– Det er rigtig stærkt, at så mange har sat ord på, hvad der er vigtigst i deres hverdag. For det er jo medlemmernes hverdag, det her handler om. Det er en vigtig pejling, når hovedbestyrelsen skal udtage de endelige krav, siger han.

Faglighed i front

Ud over løn nævner mange socialpædagoger ønsket om mere i pension og bedre forhold for seniorer. Men det, der næst efter løn går igen på allerflest postkort, er ønsket om at få flere kollegaer – særligt uddannede kollegaer.

Medlemmerne er desuden blevet spurgt, hvad de nødigt vil undvære i fremtiden. Her svarer over 300 af dem, at de nødigt vil undvære deres uddannede og fagligt dygtige kollegaer. Dorthe Holm uddyber:

– Når færre af mine kollegaer er uddannede socialpædagoger, kan jeg nogle gange savne de pædagogiske snakke og forståelsen af, at et bad eller et måltid ikke bare skal overstås, men faktisk rummer et stykke pædagogisk arbejde. Det handler jo i sidste ende både om borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed, som kan gå tabt, siger hun.

Virkeligheden er, at andelen af socialpædagoger på botilbuddene er faldet fra 53 til 48 pct. på fem år. Det til trods for at undersøgelser viser, at de steder, hvor der er en høj andel af socialpædagoger, er der lavere sygefravær, mindre personaleomsætning, og at borgernes trivsel er bedre. Derfor arbejder forbundet på flere fronter for at sikre nok uddannede socialpædagoger på arbejdspladserne.

En overenskomst kan ganske vist ikke bestemme, hvor mange personaler, der skal være på en arbejdsplads, og hvilken uddannelsesbaggrund, der skal have. Men den kan bruges til at forpligte arbejdsgiverne på at tage et ansvar, understreger Benny Andersen.

– Medlemmerne fortæller os her klart og tydeligt, hvor meget den rette faglighed – og nok af dem – betyder for deres arbejdsmiljø, dagligdag og mulighed for at udfolde deres egen faglighed. Vi kan fx løfte uddannelsesniveauet fra bunden ved at gøre det lettere for ikke-uddannede at tage en uddannelse til socialpædagog via merit. Vi kan arbejde videre med de kompetencefonde, der allerede findes. Og så har vi mulighed for at forpligte arbejdsgiverne til at lave en efteruddannelsespolitik, så uddannede medarbejderes kompetencer og viden kan udvikles, siger han.