Med musik opstår magi

’Jeg kan ikke synge.’ ’Musik, det er altså ikke lige mig.’ ’Jeg har ikke en tone i livet.’

For mange opleves tanken om at bruge musik, sang og rytmik i arbejdet som socialpædagog grænseoverskridende. Det har musikterapeut Anne Steen Møller oplevet rigtig mange gange i de 35 år, hun har haft sin gang i Landsbyen Sølund ved Skanderborg – en boform og et aktivitetstilbud for mennesker med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau.

– Men musik er så meget mere end at kunne synge en sang eller spille en melodi. Det er noget, der bor helt grundlæggende i os alle, fortæller hun og uddyber:

– Allerede i fostertilstanden hører og mærker vi morens hjerteslag og forbindes på den måde til pulsen i musikken. Og for børn er gentagelser, fysisk kontakt, leg, lyde og mimik med til at skabe glæde og følelsen af tilknytning.

Det er netop den tilgang, som på børneområdet falder mere naturligt, som Anne Steen Møller har bygget videre på inden for voksen-handicapområdet.

– Jeg har brugt mine egne erfaringer gennem et helt arbejdsliv på Sølund til at udvikle en egentlig metode og samlet både værktøjer og teori i en praksisbog, jeg altid selv har manglet. Det handler ikke om skønsang eller om at gøre det ’rigtige’ – men om at bruge mimik, musik, stemme, berøring og leg til at skabe en tæt kontakt med mennesker, der har svært ved at udtrykke sig, siger hun.

Det enkle samspil

Metoden ’Musik, leg og liv’ bygger på forståelsen af, at det er i det helt enkle samspil, at man finder dybden i relationen. Det er en pædagogisk praksis, hvor der er fokus på at opbygge relationer gennem forskellige aktiviteter, der bygger på tre pædagogiske handlemuligheder: at gøre noget for en person, at gøre noget på en person – og at gøre noget med en person.

– At gøre noget for en person kan fx være at stimulere synssansen med en kulørt vimpel, som man bevæger foran borgeren – eller stimulere høre- og synssansen ved at bevæge sig rundt i lokalet med en klokke, hvor man indimellem stopper op og afventer en reaktion. Med gentagelser vil borgerens nervesystem over tid vænne sig til aktiviteten, og så er det, at deltagelse bliver mulig, forklarer Anne Steen Møller.

LÆS OGSÅ: Brug dig selv som instrument

At gøre noget på en person kan fx være et kærtegn eller et kram, som altid er godt – eller rytmiske berøringer.

– Vi ved jo, at fysisk kontakt har stor betydning for velvære og oplevelsen af tilknytning, men mange af de mennesker, socialpædagoger arbejder med, har svært ved at modtage berøring. Men hvis man lader berøringerne følge musikkens puls, sker der noget. Man kan fx gynge skulder ved skulder i takt eller tappe på låret i takt til musik – over tid bliver berøringen tryg og forudsigelig, og man oplever et samvær uden ord.

Endelig kan man gøre noget med en person ved fx at trille en bold eller skiftes til at slå på en tromme.

– Det er samvær, hvor den indre pulsfornemmelse aktiveres. Musikkens puls giver os så mange muligheder for nonverbal kommunikation, siger Anne Steen Møller.

Regulerer nervesystemet

Fra sit arbejde som musikterapeut på Sølund kender Anne Steen Møller alt til, hvor svært det er at finde tid til fordybelse sammen med borgerne. Men samtidig er det så vigtigt at finde tiden til at komme dybere i kontakten med de sårbare borgere, og her kan musik, leg og liv-metoden åbne op for de gode relationer, mener hun:

– Jeg har så mange gange oplevet, hvordan borgere falder til ro og bliver mere opmærksom på den ydre verden i stedet for det, der sker inden i dem, når vi arbejder med den her metode. Det kan fx være, når de mærker vibrationerne fra en tromme eller et andet instrument – så får de et helt andet udtryk i ansigtet og rækker måske hånden ud for selv at mærke, hvad der sker, eller de holder op med at lave lyde for at kunne lytte.

Og det med, at det skal være ’rigtig’ musik, skal man pakke langt væk, tilføjer hun og kommer med et eksempel.

– Jeg lavede et legeforløb med en ung mand, som var ekstremt udadreagerende. Det startede med en metaldåse, hvor jeg kom en lille klemme i – og den dåse trillede vi frem og tilbage. Mange gange, for gentagelse og genkendelighed er afgørende.

Efterhånden begyndte borgeren selv at regulere sin måde at trille på og blev forankret i aktiviteten.

– Vi sad helt koncentreret og trillede frem og tilbage i en rytmisk bevægelse – helt uden at sige noget. Og han blev i nærværet og legen og opnåede ro og samhørighed med mig. Det hele handler jo om at regulere deres nervesystem, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Musik kan øge og dæmpe arousal

Gå stille frem

Hendes råd til socialpædagoger, som gerne vil i gang med at bruge musik, leg og liv som en tilgang, er, at de som det allerførste skal være ydmyge og forsigtige i deres henvendelser.

– Det afgørende for at kunne mødes er, at borgeren mærker vores ro. Jeg har selv oplevet, at alle de musikinstrumenter, jeg anskaffede mig, var alt for voldsomme. Det var nye lyde og ting, der gjorde borgerne usikre på, hvad der skulle ske. Så det er vigtigt at gå langsomt frem. Jeg bruger fx selv ofte børnesange til at introducere mig selv, for de er mange gange genkendelige, og de er korte, siger Anne Steen Møller.

GUIDE: Få inspiration til, hvordan du kan arbejde med metoden 'Musik, leg og liv'

Tålmodighed er også afgørende, tilføjer hun. Og gentagelser.

– Bliv ved, også selvom du ikke møder respons. Prøv at gentage en aktivitet igen og igen og læg mærke til de små reaktioner på, at borgeren har det rart. Det centrale er, at vi med musik, leg og liv hele tiden har fokus på samspillet og på, at vi deler noget, siger hun og fortsætter:

– Med musik og leg kan vi bevidst bruge vores nervesystem til at hjælpe en følsom person med at regulere sit nærvær og sin følelsesmæssige tilstand. Vi kan skabe et trygt rum, hvor borgeren kan afprøve sig selv på nye og forskellige måder. Og det kan vi gøre med enkle og gentagne aktiviteter, som ikke kræver hverken den store musikalitet eller en masse dyre instrumenter. Det kræver egentlig bare, at du tør bruge dig selv og de ting, du har ved hånden.

LÆS OGSÅ: Instrumenter skaber ro