Instrumenter skaber ro
– Vi har så travlt med at udvikle og lære. Men det, der fungerer godt for mig, er at være til stede sammen med borgeren uden at sige så meget. Her kan en spilledåse eller en kalimba skabe den gode kontakt, fortæller socialpædagog Elisa Nørgård Sørensen


En borger, som har det svært eller er i en form for affekt, falder helt til ro, når socialpædagog Elisa Nørgård Sørensen finder spilledåsen eller det lille træinstrument kalimbaen frem på Sølunds aktivitetscenter Piloterne.