Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

#socialpædagog

Jeg er landet på rette hylde

Hun blev uddannet pædagog efter en karriere på kontor - og i dag er Liva-Marie Rasch Nielsen lykkelig for sit arbejde som socialpædagog i et aktivitets- og samværstilbud for mennesker med psykisk eller fysisk udviklingshæmning

30. august 2022

Artikel
Blad 8.png

Forfatter: Marie Dissing Sandahl

Foto: Privat

Jeg hedder Liva-Marie Rasch Nielsen og er 50 år gammel. Jeg blev uddannet som pædagog i ‘20, efter at jeg havde fået kronisk tennisalbue i mit job som kontorassistent. Nu arbejder jeg i Ærøhuset, et aktivitets- og samværstilbud for mennesker med psykisk eller fysisk udviklingshæmning, og det er så givende.

Jeg er landet på den rette hylde. At se glæden i borgernes øjne, når vi laver sjov med hinanden. Det giver mig en masse at gøre deres dag god. Men selvfølgelig berører det mig, når mennesker, jeg stiller mig til rådighed for, har det dårligt. Det er jo menneskeligt.

Jeg arbejder også som støtteperson for en dreng og hans familie syv timer om ugen. Og så er jeg vikar på et botilbud for psykisk sårbare, hvor jeg godt kan lide at lave mad med beboerne. I det hele taget bruger jeg tit madlavning i mit arbejde, fordi det ofte giver nogle gode snakke, hvor der bliver sagt nogle ting, som ellers ikke var blevet sagt.

Bliv medlem