Gå til indhold

Fotoreportage

Vi giver børnene trygheden tilbage

Når mor tager på krisecenter, flytter børnene med. På Esbjerg Krisecenter bruger børnene formiddagen i ’Friklubben’, hvor socialpædagogerne ’låner’ ud af deres nervesystem og hjælper børnene med at sætte ansigt og ord på deres følelser

15. juni 2022

Artikel
Krisecenter_Esbjerg_13_1128x600.jpg
På Esbjerg Krisecenter finder seks kvinder og deres børn ro for en stund og en ny vej videre. I ’Friklubben’ laver krisecentrets socialpædagog og børnefaglige medarbejder aktiviteter med børnene og taler med dem om det, der er allersværest – bl.a. ud fra det pædagogiske materiale ’Bo på krisecenter’.

Forfatter: Lea Holtze

Heidi Juhl husker, da hun begyndte at arbejde som socialpædagog på Esbjerg Krisecenter for otte år siden og fik det første barn i armene – en dreng på halvandet, der var helt ude af den. Men snart stoppede han med at græde og faldt i søvn. – Der blev jeg virkelig opmærksom på, hvor vigtigt vores nervesystem er i arbejdet med børnene, siger hun.
Socialpædagog Heidi Juhl og Adnan Begovic, der er pædagogstuderende, spiller ’Kulør på humør’ med børnene for at give dem mulighed for at tale om det, der er svært, på en legende måde. Hvis et barn fx trækker kortet ’Jeg savner …’, kan det åbne op for en snak om, at barnet savner sin far eller den bamse, hun ikke fik med sig.
Når børnene mærker uro i kroppen eller har svært ved at sove, kan en vejrtrækningsøvelse være en måde at genfinde roen. Derfor lærer Heidi Juhl dem at trække vejret ind, som om de dufter til noget dejligt, mens deres øjne vandrer op langs en finger – og puste ud, som om de puster sæbebobler, mens deres øjne vandrer ned igen og videre til den næste finger.
Efter et voldeligt forhold kan det være svært for en mor at sætte grænser. – Jeg talte med en meget udadreagerende dreng – sammen med Bo – om, hvordan han gerne ville hjælpes, næste gang han blev ked af det, og så klædte jeg hans mor på til det, siger Heidi Juhl. Målet er at sende en styrket familie ud af krisecentret igen efter nogle måneder.

Esbjerg Krisecenter

Esbjerg Krisecenter tilbyder midlertidigt døgnophold til seks kvinder, som har været udsat for fysisk eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i familie- eller samlivsforholdet. Kvinderne kan have børn med, som også modtager omsorg og støtte.

Sammen med billedkunstner Niels Rahbæk og lærer og terapeut Carsten Møller fra FACE:IT har krisecentret udviklet det pædagogiske materiale ’Bo på krisecenter’. Materialet kan hjælpe børnene til at eksternalisere følelser, som kan være svære at rumme.

Materialet er udbredt til ti krisecentre i Region Syddanmark.

I ’Friklubben’ viser børnene, hvordan de har det lige nu. Til det bruger de Bo. For Bo bor også på krisecentret og er grundfortællingen i det pædagogiske materiale ’Bo på krisecenter’. Bo er et metalansigt med flytbare magneter, så børnene kan forme forskellige ansigtsudtryk alt efter, hvilket humør de – eller Bo – er i. – Det, der fylder for dem, kommer ud gennem Bo, siger Heidi Juhl.
Glad, sur, bange, vred. Der findes mange følelser, og det er vigtigt for Heidi Juhl at vide, hvilke af dem børnene kender, og hvordan de reagerer på dem. – Vi skal træne dem i at mærke efter og forstå, hvad de føler, være i de forskellige følelser og give dem styrken til at sætte grænser. Det er vigtigt for at udvikle sig til hele mennesker, siger hun.
En simpel fangeleg træner børnenes nervesystem. Børnene skal erfare, at selvom legen er uforudsigelig, og spændingen høj, sker der ikke noget farligt. Nogle børn har brug for at holde en voksen i hånden eller lave en regel om, at de ikke kan fanges. Undervejs stopper de op og mærker efter, hvordan de har det.
Nogle børn har svært ved at tale om deres oplevelser, så når Heidi Juhl har børnesamtaler, er Bo også med. – Når de fortæller om Bo, giver det mig en fornemmelse af, hvad der sker i dem. Det kan være, at Bo er ked af det, fordi mor og far har skændtes. Så snakker vi om, hvordan han har det, når det sker. På den måde bevidner jeg deres historie, uden at de behøver at udlevere sig selv, og så har de Bo at dele følelserne med, siger hun.
Børnene kan ikke være i samtalen om deres følelser og oplevelser i ret lang tid ad gangen, men har brug for et frirum til at lege og være kreative. – Vi giver dem gode oplevelser og smilet tilbage – og skriver en ny historie med dem, siger Heidi Juhl.
Bliv medlem