Forfatter: Jeg vil åbne de svære samtaler

Er der nogen af jer, der ved, hvad en forfatter er? spurgte Anna Fiske gruppen af børn, som var kommet for at høre hende læse op fra en af sine børnebøger.

’Det er en, der er for fattig,’ lød et bud fra en dreng på omkring 6 år.

Hans tolkning af ordet fik de andre børn til at le. Men det fik Anna Fiske til at tænke. For det med at være voksen var jo egentlig en mærkelig størrelse, som hun måtte undersøge nærmere. Og nu – flere års research senere – ligger hendes nye billedbog til børn klar: ’Hvordan er det at være voksen?’ 

– Mange af mine bøger kommer ud af spørgsmål fra børn. For børn stiller nogle fantastiske spørgsmål og siger lige ud, hvad de tænker, siger hun.

Prikker til nysgerrigheden

I bogen stiller Anna Fiske bl.a. spørgsmålene: Hvordan ville det gå, hvis voksne blev ved med at vokse? Og kan voksne gøre, hvad de vil? Med få ord og sætninger og med tegninger af børn og voksne i alle aldre, faconer og farver forsøger hun at komme med svar.

– Jeg vil ikke give for mange svar, for jeg vil gerne prikke til nysgerrigheden og starte en samtale, man ikke ellers ville have haft. På den måde er det at læse en bog, som når man tænder et bål og kigger ind i flammerne – et fristed, hvor man kan begynde at tale om tingene og få nye perspektiver, som man kan gøre til sine egne og tage med sig hele livet, siger hun.

Voksne passer på børn

Sådan håber hun også, at bogen kan være for landets plejebørn, der ofte fra en tidlig alder har mødt mange voksne, som spiller mange forskellige og centrale roller i deres liv – lige fra forældre og plejeforældre til sagsbehandlere, pædagoger og psykologer.

I bogen møder man også mange facetter af voksenlivet – voksne der har arbejde og tjener penge, voksne der i kærlighed sætter regler for børn, men også voksne der er endt i kriminalitet, depression eller alkoholisme.

– Der er jo voksne, der ikke klarer at være voksne – og ikke kan løfte det ansvar. Og for mig er den allervigtigste side i bogen den, hvor der står, at det er de voksne, der skal passe på børn, ikke børn der skal passe på de voksne. Jeg har mødt mange børn, der havde det svært derhjemme, og som levede i den virkelighed, at de skulle passe på de voksne. Men sådan bør det ikke være. Det skal stå sort på hvidt og kan ikke gentages for mange gange, siger hun.

Bogen kommer også omkring, at forældre er gode og trygge voksne, når de lytter til barnet og dets følelser, har klare regler, passer på barnet og viser, at de elsker det.

– Det kan måske give anledning til en snak om, at man som plejemor nogle gange må sætte nogle regler, men at det er gjort ud af kærlighed – og også at barnets mor elsker barnet, selvom hun ikke magter at være mor lige nu, siger Anna Fiske.

Alle er forskellige

Både spørgsmål og svar i bogen er indsamlet ved hjælp af interviews med omkring 60 børn, fortæller Anna Fiske, som forsikrer, at processen har lært hende meget om både at være voksen og at være menneske.

Og på samme måde håber Anna Fiske også, at bogen kan sætte tanker i gang hos børn – fx i forhold til hvad for nogle voksne de selv ønsker at blive. Som barn tænkte hun selv, at hun ville være ’perfekt’, når hun blev voksen – og aldrig mere genert.

– Men sådan blev det ikke. Og som voksen ved jeg nu, at det er okay både at være uperfekt og genert. Vi er forskellige, og det er okay. Jeg håber, at bogen vil bringe børnene tættere på de voksne og vise, at de ikke er farlige – de er vidt forskellige, de kan være fulde af kærlighed, men de kan også begå mange fejl, siger hun.