Gå til indhold

Familieplejer

Sådan får du 5. ferieuge og ferietillæg udbetalt

Vi har fået flere spørgsmål om udbetalingen af 5. ferieuge og ferietillæg efter, at vi fik de nye regler om samtidighedsferie. Det skyldes, at der er sket ændringer i forhold til udbetalingen af ferieydelserne. Få en gennemgang her

6. maj 2022

Artikel
fif_fra_juristen_1128x600_v2.png

Forfatter: Niels Nørby Pedersen

5. ferieuge

Som familieplejer har du ret til fem ugers ferie om året. De fem uger skal afholdes i perioden fra 1. september til 31. december året efter. Det er det, man kalder ferieafholdelsesperioden. Du har altså 16 måneder til at afvikle de fem ugers ferie, selv om ferieåret kun er på 12 måneder fra 1. september til 31. august.

Hvis du ikke når at holde den 5. ferieuge i ferieafholdelsesperioden, kan du aftale med kommunen, at den bliver overført til næste ferieår. Den aftale skal du lave med kommunen inden den 31. december.

Hvis du ikke laver sådan en aftale, vil den 5. ferieuge automatisk blive udbetalt til dig, såfremt du har været ansat på fuld tid.

Har du derimod været ansat på nedsat tid eller ikke været ansat som familieplejer i hele ferieafholdelsesperioden, skal du udfylde en erklæring om, at du ikke har modtaget offentlige ydelser som fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, fleksydelse el.lign. i perioden. Så kan den 5. ferieuge blive udbetalt.

Den 5. ferieuge skal udbetales senest den 31. marts efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Ferietillægget

Ifølge ferieloven har du som familieplejer ret til et ferietillæg på 1 pct. af din ferieberettigede løn. Og ferietillægget udbetales nu ad to omgange.

Første udbetaling kommer sammen med lønnen for maj og dækker perioden fra den 1. september til den 31. maj.

Anden udbetaling kommer sammen med lønnen for august og dækker perioden fra 1. juni til 31. august.

Så hold øje med dine lønsedler for hhv. maj og august måned for at se, om du har fået dit ferietillæg.

BLIV MEDLEM OG FÅ TRYGHED, NETVÆRK OG JURIDISK HJÆLP

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  • Gratis krisehjælp hos Healthcare

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

Bliv medlem
Bliv medlem