Fotoreportage
Vi tanker teamspirit, når vi samler affald
Én gang om måneden trækker Snåstrup Vestergårds miljøteam i arbejdstøjet for at rydde op i naturen. – Når vi sorterer affald, er der ingen forskel på os medarbejdere og beboerne – vi er fælles om noget, der giver så meget mening, siger en af socialpædagogerne
8. april 2022
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Snåstrup Vestergård
Snåstrup Vestergård i Harlev uden for Aarhus er et bo- og aktivitetstilbud til voksne med udviklingshæmning og eventuelle udviklingsforstyrrelser og til voksne med udviklingshæmning med dom til ophold i en boform. Der er plads til 20 beboere.
De seneste år er bæredygtighed blevet en større del af hverdagen og den socialpædagogiske tilgang med fokus på bl.a. økologi, genbrug og affaldsindsamling.
Snåstrup Vestergård har sit eget miljøteam, der hver måned tager på tur i lokalområdet og renser naturen for affald.