125 mio. kr. til medlemmerne

365 afsluttede arbejdsskadesager – og godt 125 mio. kr. i erstatning. Det er to centrale tal i Socialpædagogernes arbejdsskadestatistik for 2020. Her fremgår det bl.a., at medlemmerne i 2020 fik anerkendt 76 pct. af alle sager om arbejdsulykker, hvilket er en stigning på 13 procentpoint siden 2019.

– Det er naturligvis positivt, at vi i så høj grad får anerkendt medlemmernes arbejdsskader og ikke mindst, at de også får erstatninger for de belastninger i arbejdet, som de har været udsat for. Men det bekymrer mig, at vi fortsat ser så mange arbejdsskader blandt medlemmerne. For det er et symptom på, at der ikke altid er balance mellem kompleksiteten i det arbejde, vores medlemmer har og de ressourcer, man tildeler det socialpædagogiske område, lyder det fra forbundsnæstformand Marie Sonne.

Vold og trusler dominerer

Når man kigger på de arbejdsskader, medlemmerne rammes af, forekommer der flere fysiske end psykiske arbejdsulykker. De fysiske arbejdsulykker er primært skader på ryg, arm, skulder, hoved eller nakke – og der, hvor det ofte går galt, er i forbindelse med forflytninger, håndtering af borgere, faldskader, vold og trusler samt magtanvendelser.

For de psykiske arbejdsulykker gælder, at antallet af afsluttede sager er steget fra 45 sager i 2019 til 55 sager i 2020 svarende til en stigning på 22 pct. Det er fortsat vold og trusler, der er den primære årsag til psykiske arbejdsulykker.

– Det er desværre samme billede, vi har set i mange år. At vold og trusler fylder i arbejdslivet for mange af vores medlemmer, og der ligger jo en beklagelig historie bag hvert eneste tal i den statistik. Og selvom der i de seneste år er kommet langt mere fokus på vold og trusler – også rent politisk, må vi erkende, at vi på ingen måde er i mål endnu, når det handler om at sikre vores medlemmer et arbejdsliv, hvor de ikke skal føle sig truet eller være bange, siger Marie Sonne.

For mange forlader arbejdsmarkedet

Også tallene på erhvervssygdomssager, hvoraf ni ud af ti sager er psykiske erhvervssygdomme, vækker bekymring hos næstformanden. Generelt anerkendes der færre erhvervssygdomme end arbejdsulykker, og medlemmerne fik således kun anerkendt 35 pct. af alle sager om erhvervssygdomme i 2020. Dog får socialpædagoger anerkendt langt flere psykiske erhvervssygdomme end andre faggrupper, og de psykiske erhvervssygdomme, der hyppigst anerkendes, er PTSD og uspecificeret belastningsreaktion.

Arbejdsskadestatistikken viser dog samtidig, at det ofte er psykiske erhvervssygdomme, der belaster arbejdslivet hårdest.

– Vi kan se, at 41 pct. af de medlemmer, som får anerkendt en psykisk erhvervssygdom, de ender på førtidspension, og det tal er ganske enkelt skræmmende. Det er jo socialpædagoger, som helt må forlade arbejdsmarkedet som en konsekvens af, at de har pådraget sig psykiske sygdomme som følge af deres arbejde, siger Marie Sonne.

Tallene viser også, at blandt de medlemmer, der i 2020 fik anerkendt en psykisk erhvervssygdom, fortsatte kun 22 pct. i et fuldtidsarbejde, mens 15 pct. blev bevilget fleksjob eller ledighedsydelse, og 11 pct. endte på nedsat arbejdstid.